Frivilligt i fængsel?
Kan digital ”forfølgelse” af kunderne give virksomhederne bagslag?
Bragt i Århus Stiftstidende maj 2018
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Kan man sætte sig selv i fængsel? Kan man både være offer og bøddel på samme tid? Ja, mener den tyske professor i filosofi og kulturvidenskab Byung-Chul Han. Og du deltager selv i festen lige som mig, med mindre du er en af de få, som har valgt at holde dig langt væk fra alt digitalt.
For nylig anbefalede en af mine venner mig et rejsebureau, der skræddersyr individuelle rejser til hele verden og derudover har den gode kvalitet at have base i blandt andet Aarhus. Begejstret surfede jeg på deres hjemmeside opildnet til at krydse klinger med eksotiske himmelstrøg næste vinter. Knap så begejstret var jeg, da jeg som en del af mit aftenritual lagde en 7-kabale på min smartphone og blev storspammet af reklamer fra selvsamme rejsebureau mellem spillene. På måder, som min hjerne ikke kan kapere, har jeg afsat digitale spor og føler mig ja, som både offer og min egen bøddel. Jeg er møgirriteret over blive ”opsøgt” af rejsebureauet, men jeg vælger jo selv at søge digitalt og lægge kabale digitalt. Det er min egen skyld, at jeg er blevet et ”offer” for virksomhedens digitale fiskesnøre.
Du har sikkert prøvet det selv, at søge på et par bukser på nettet eller en god restaurant, for sjovt nok at møde reklamer for netop dette på et avissite eller på Facebook. Det digitale øje aflurer din adfærd, og du kan risikere at blive mødt med reklamer for depressionsmidler, hæmoridepiller eller noget endnu mere intimt på din skærm i storkontoret. Men du bad jo selv om det ved at søge, ikke?
Den tyske professor mener, at vi hver især nærmest indgår en pagt med en digital djævel, og har puttet os selv i et det digitale forbrugerfængsel. Din frihed til at søge er blevet din ufrihed til at blive søgt. Kommunikationens digitale vinde gennemtrænger alt og gør alt gennemsigtigt. Vi lever i et ”Post privacy” samfund, hvor man reelt udleverer sig selv frivilligt til virksomhedernes voksende dataindsamling. Hvis du er i tvivl så tjek, hvad Facebook ved om dig under dine interesser.
Netop Facebook kritikeres pt. for deres håndtering af data, men det er vist intet at regne for de fremtidige muligheder for digitalt spionudstyr. Allerede i dag foregår salg af forbrugeradfærd ved højlys dag, og virksomheder kan købe data og målrette deres reklamer til os i en grad, som kan virke ganske anmassende eller ligefrem intimiderende. Google ved sikkert mere om dig, end du selv gør og kan sende reklamer for bleer din vej, før du selv ved, at du er gravid (søgte du ikke på kvalme og tissetrang i går?). Fremover vil en digital dims i din støvsuger sikkert disponere dig for reklamer for støvsugeposer, din bil sladre om, at det er på tide med reklamer for nye dæk og din vægt sørge for, at du får reklamer for slankekure på din smartphone. Det digitale øje er skarpt, frækt og vakst!
Så mon ikke også du er gået i digitalt fængsel helt frivilligt, fordi teknologien er sluppet ind i dit liv enten via pc/smartphone eller via din nye køkkenmaskine med digitalt display. Du er offer for overvågning og har selv været den bøddel, der har lukket ondet ind i dit liv og hjem.
Kommer der en modvægt? Vil politikere beslutte, at der må være grænser for, hvordan private virksomheder må agere med deres digitale spionudstyr, som der er åbnet op for med EU´s nye persondataforordning? Eller måske faktisk mere sandsynligt; får vi forbrugere nok? Vil virksomheder, der er for aggressive i deres digitale ”forfølgelse” opleve, at kunderne fravælger dem som leverandør? Personligt overvejer jeg i frihedens navn at gøre op med min digital fangevogter og vælge et andet rejseselskab.
Følg mig her: