Transparenssamfundet
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Byung-Chul Han - Transparenssamfundet
De vigtigste fremtidspointer fra Byung-Chul Han - Transparenssamfundet
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
De digitale vinde gennemtrænger alt og gør alt transparent. Alt kan undersøges, alt kan blotlægges, og alt bliver sammenligneligt.
Digital gennemsigtighed
Den tyske professor i filosofi og kulturvidenskab Byung-Chul Han sætter spot på konsekvenserne af den digitale udvikling, hvor alt kan afdækkes med statistikker, cookies og digital fotografisk perfektion. Det bliver i stadig højere grad muligt at undersøge alt, og vi bidrager selv til blotlæggelsen via vores adfærd på nettet og de sociale medier.
Transparensen giver politikerne nye muligheder for at styre, og virksomhederne muligheder for at målrette deres markedsføring.
På den måde nivellerer man mennesket til et funktionelt element i et system, hvor vi skal passe ind, mener Byung-Chul Han. Det anderledes, der stikker ud og forstyrrer, knægtes på vej mod et ensrettet samfund. Der kommer til at mangle en respekt for det anderledes, der ikke passer ind i kasserne.
Når forholdene bliver transparente, det vil sige positivt afdækkes, udglattes alle forskelle og al negativitet. Alt underordner sig processer, der lader sig beregne, styre og kontrollere.
Et samfund uden digtere.
Byung-Chul Han mener, at vi har behov for det anderledes, det hemmelige og det der stikker ud. Enhver dyb ånd har brug for en maske i forhold til informationssamfundet og til andre mennesker.
Det er den andens/de andres manglende transparens og anderledeshed, der holder ens relation i live – det, du ikke lige kan se eller regne ud. En transparent relation er en død relation. Og mennesket har ret til og behov for at have hemmeligheder. Behov for et tomrum ellers opstår der udmattelse, træthed og depression
Transparenssamfundets evidens tillader intet privat eller anderledes og dermed ingen forførelse, der drives af flertydige koder. Sandhedens digitale lys af-narrativiserer verden via sin blotlæggelse. Alt bliver gennemsigtigt, men uden lys - mere information og kommunikation oplyser ikke verden. Vi får et samfund uden det anderledes, uden digtere.
Det pornografiske face
Ikke blot afdækkes vores adfærd digitalt med tal og cookies, vi udstiller også os selv på en måde, som Byung-Chul Han kalder pornografisk. Dermed forsvinder mystikken og det dragende, alt udstilles som en vare. Tilsløring er attraktiv, det mystiske som det særlige gådefulde blik i et gammelt fotografi. Ynden rummer noget floromvundet og går omveje, men stiller man sig til skue, forsvinder ynden. Tilbagetrækningens negativitet er en nødvendig del af den erotiske tiltrækning.
Det flygtige ansigtsudtryk i et fotografi har kultværdi, men med digitaliseringen forsvinder kultværdien til fordel for udstillingsværdi. Facebook og Photoshop gør menneskeansigtet til et face - et udstillet ansigt uden øjeblikkets aura.
Der er forskel på det pornografiske og det erotiske. Det pornografiske er glat, det afbrydes ikke af noget. Det skjuler intet og udtrykker intet. Ansigtet oplades, så det er ved at sprænges af udstillingsværdi og det face, der lader sig udstille til bristepunktet, er pornografisk, hævder Byung-Chul Han.
Ritualer aflaster sjælen
Når hele verden bliver et udstillingslokale, er det ikke muligt at bo eller dvæle i sig selv. Alt bliver obskønt, når det afklædes enhver narrativitet og menig. De sociale platforme bliver et marked, hvor intimiteten bliver udstillet, solgt og forbrugt.
Mennesket har brug for det private og opnår langt mere, når de tager vare på deres indbyrdes distance og forskelle og har masker og teater imellem sig. Men der ikke længere noget teater, hvor vi kan spejle os i fremstillinger af følelser og handlinger bag vores maske. Det private blotlægges og udstilles digitalt. Teateret er en fremstilling – markedet en udstilling.
En måde at hindre digitaliseringen og transparensen er ved at holde fast i eller skabe ritualer og traditioner, som unddrager sig og blokerer for accelerationens kraft. Ritualer og traditioner har deres egen tid, rytme og takt og aflaster sjælen. Ritualer passer ikke ind i et regneark.
Et nyt panoptikon
Flere sociologer, især Michael Foucault har beskæftiget sig med, hvordan vi i det senmoderne samfund opfører os, som om vi var overvåget i et fængsel, tegnet som et panoptikon. I et panoptikon er de indsatte placeret i celler, som er bygget i en cirkel omkring et udsigtstårn, fra hvilket vagterne kan se fangerne hele tiden. Fangerne kan til gengæld ikke se vogterne og ved derfor reelt ikke, om vogterne overhovedet er til stede. Vagterne behøver derfor slet ikke overvåge de indsatte, for fangerne vil konstant føle sig under opsyn.
Byung-Chul Han lægger et nyt lag på billedet ved at hævde, at vi med vores udstillingsiver nu frivilligt lader os indsætte i fængslet! Man udleverer sig frivilligt til fængslets øje, når man udstiller sig på nettet og accepterer den digitale blotlæggelse af sin adfærd. Den transparente kunde er den nye indsatte, der kaster lys over sig selv og udleverer sig selv til udbytning. Frygten for at måtte opgive sin privathed og intimsfære viger for behovet for skamløst at udstille sig selv.
Ægte fællesskaber viger til fordel for tilfældige digitale ansamlinger eller flokke af isolerede individer, af egoer med fælles interesse omkring for eksempel et mode- eller sportsbrand. På den måde bliver det sociale blot et funktionelt element i en produktionsproces. Man danner netværk, stiller sig selv til skue og blotter sig.
En ophobning af affald og data
Byung-Chul Han er stærkt kritisk overfor værdien af transparens i forhold til politik. Mere information fører ikke nødvendigvis til bedre beslutninger, tvært imod så forkrøbler den vildtvoksende informationsmængde den højere dømmekraft Mere information eller en ophobning af informationer fremstiller endnu ingen sandhed. Evidens fortæller intet, den tæller kun og tallene er nøgne. Affald og data, der giver grundlag for en retningsløs politisk flakken.
Hemmelighedernes endeligt vil være politikkens endeligt – det er umuligt at indgå stalddørsaftaler til det fælles bedste, når alt blotlægges. Alt lægges frem, det forskellige og det anderledes nivelleres og mennesket mødes i ensrettede digitale naboskaber med det udsnit af verden, der behager. Vi vil leve i en digital zone af velbehag, væk fra det anderledes og skæve, uden mystisk tiltrækning og uden politik med saft, sjæl og kraft. Transparenssamfundet bliver et helvede af det samme!
Transparenssamfundet er en lille lidt kompliceret sag at læse. Til gengæld giver den anledning til mange overvejelser om det digitales velsignelse eller ”helvede” og konsekvenserne af ens eget mulige behov for at udlevere sig selv på de sociale medier.
Byung-Chul Han - Transparenssamfundet
Mindspace 2016
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: