Megatrends i Rio
Følelsessamfundet og fremtidens arbejdsmarked
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Gælder de samme megatrends i BRIK-land som Brasilien og hvordan kan megatrends fortolkes i forhold til en sydamerikansk økonomi?
I december 2018 er jeg inviteret til at give et bud på fremtidens følelsessamfund og arbejdsmarked på Wired Festival Brasil.
Den brasilianske udgave af magasinet Vogue har på forhånd bedt mig om at komme med et par skarpe bud på nye tendenser på arbejdspladsen og arbejdsmarked i fremtiden. Mit bud er blandt andet:
# Robotter og BIG DATA vil løse mange opgaver og det vil være normalt at have robot kollegaer
# Jobmarkedet vil på mange måder være virtuelt og globalt og det vil være normalt at bo i Brasilien og arbejde for en virksomhed i Europa. Virtuelt arbejde respekterer ikke landegrænser.
# I fremtiden vil der være færre faste jobs og de fleste vil arbejde på skiftende projekter samtidig med, at man konstant holder øjnene åbne for det næste projekter
# For at få succes på det flydende arbejdsmarked skal du udvikle et specielt talent, performe på projekterne og være god til at networke for at komme med på det næste projekt.
# Human jobs vil være jobs, hvor vi skal bruge de særlige menneskelige evner som empati, kreativitet og sociale kompetencer – den slag jobs kan robotterne endnu ikke løse.
# Vi er på vej ind i et følelsessamfund, hvor de fleste skal arbejde med innovative udviklingsprojekter og i oplevelsesøkonomien med at udvikle produkter med en speciel historie/brand samt events, service og turisme.
Konferencen finder sted i Rio de Janeiro den 30. november – 1. december
Følg mig her: