Doughnut økonomi
Alle virksomheder bør spørge sig selv, er vores brand et ”doughnut brand?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Fremtidens økonomi bør indrettes som en kage i form af en doughnut.
I hullet i doughnuten får mennesker ikke deres basale fornødenheder opfyldt. Indercirkel udgør derfor det sociale velfærdsfundament, som ingen bør ligge under.
Ydercirklen er miljøloftet, som vi ikke bør overskride, da vi ellers vil opleve klimaudfordringer og en alvorlig udpining af planeten.
Selve doughnuten – skal være det sikre og retfærdige råderum for hele menneskeheden - en økonomi, hvor mennesker kan trives.
Det er billedet, som den engelske økonom Kate Raworth tegner i bogen: Doughnut økonomi – syv principper for en fremtidig økonomi.
Forældende økonomi-billeder
Raworth mener, at billeder har magt, og der er behov for nye billeder eller narrativer for at gøre op med økonomiforståelse, økonomifaget og mainstreammodeller om det rationelle økonomiske menneske.
De fleste billeder i gængs økonomi har rod i lærebøger fra 1950´erne, der har teorier helt tilbage til i 1700-tallet, hvor Adam Smith udviklede sine teorier om økonomisk liberalisme og de frie markedskræfter. Her antages det, at ”den usynlige hånd” i form at udbud og efterspørgsel vil sikre, at markedet fungerer optimalt.
Men alle tidligere antagelser og diagrammer er forældede eller direkte forkerte, hævder Raworth. Derfor skal vi skille os af med vores bagage i form af tvivlsomme diagrammer og illustrationer. Vi er nødt til at aflære og genlære.
Opgør med Paul Samuelson
Særligt angriber Raworth den bog om makroøkonomi, som økonomistuderende er blevet undervist i årevis nemlig ”Economics” af Paul Samuelson. En bog, som også var biblen i min egen økonomiundervisning på statskundskab. Samuelson blev i 1948 sat til at skrive en lærerbog – et alt-i et-økonomikursus for masserne.
Bogen illustrerede med modeller det økonomiske kredsløb i form af lukkede rørsystemer. Mange af disse illustrationer anvendes fortsat i økonomiundervisningen. Nogle af dem er nyttige modeller til forståelse, men i bund og grund er de forkerte og bygger på forældede antagelser, hævder Raworth.
Vend økonomifaget på hovedet
Med Doughnut-økonomien ønsker Raworth af vende økonomifaget på hovedet, så det ikke bygger på, det hun kalder, veletablerede og forældede teorier, men på menneskehedens langsigtede mål. Derefter kan man finde de økonomiske principper, der vi gøre det muligt.
I stedet for jagt på stigende BNP, skal vi finde ud af, hvordan vi kan trives i balance – i form af doughnut tænkning, med syv principper, hvor gamle økonomiske illustrationer erstattes af nye:
1. Sæt nye mål - fra BNP til doughnut
Ifølge Raworth er BNP en gøgeunge i den økonomiske rede. For vækst illustreret ved stigning i BNP (Bruttonationalproduktet - samlede pris på varer og tjenester solgt i et år) er blevet gjort til et vidundermiddel mod sociale, økonomiske og politiske dårligdomme.
Øget vækst vil medføre mindre fattigdom og større national sikkerhed, har været devisen og derfor er traditionel økonomi afhængig af fortsat vækst i BNP. Fordeling af økonomien og spørgsmålet om, hvorfor vækst og for hvem, er derimod ikke med i modellerne.
Men der er grænser for, hvor meget vi kan tillade os at belaste kloden, siger Raworth, hvis vi vil sikre os et stabilt hjem på en stabil klode i fremtiden. I dag mangler mange fortsat bassale nødvendigheder, men vi befinder os allerede i farzonen i forhold til klimaudfordringerne. Der er ikke plads til ukritisk vækst.
2. Se det store billede - fra lukket kredsløb til del af samfund og natur
I de traditionelle økonomiske modeller opererer man med et lukket og fuldstændigt system mellem virksomheder og samfund. Forbrugerne efterspørger, virksomhederne producerer og prisen afstemmes mellem udbud og efterspørgsel.
Raworth er optaget af alt det, der ikke indgår, jorden, energi, alt det ulønnede arbejde, samfundets andre behov så som uddannelse, sundhed og veje. Ting som i den grad er med til at få samfundet til at køre og som reelt er en vigtig del af økonomien – og af hvor meget vi trækker på planeten. På den måde er et lukket økonomisk kredsløb alt for snævert.
Hun mener, at vi bør se det store billede og drøfte, hvornår marked, stat, hustand og ”fælleden” er bedst til at dække menneskehedens forskellige behov og ønsker. For alle er vigtige led i samfundsøkonomien.
3. Plej det menneskelige - fra rationelle mennesker til sociale mennesker
Økonomisk analyse har fremstået som en værdifri zone, men bygger reelt på et meget simpelt billede af det rationelle økonomiske menneske. Homo Economicus er et beregnende, konkurrerende, umætteligt individ, en simpel karikatur, ifølge Raworth. Og uheldigt fordi en model på mennesket, blev til en model for mennesker. Det portræt, vi maler af os selv, former, hvem vi bliver, og hvis vi tror, at de andre er beregnende, vil vi behandle dem sådan.
I virkeligheden er mennesket den mest samarbejdende art på kloden, hævder Raworth. Vi minder mere om blæksprutter med mange forskellige arme og motiver. Vi har mange roller i forhold til økonomien som borgere, ansatte, vælgere, forældre, naboer og frivillige etc. og vi er ikke upåvirket af andres valg.
Derfor skal vi male et nyt portræt og få forståelse for, hvordan vi opfører os i forhold til andet end penge. Eksempelvis finder Raworth adfærdsdesign i form af nudging, der trækker på pligt, respekt, eller omtanke, interessant. Raworth læner sig her op ad nobelprisen vinderen Daniel Kahnemans bog ”At tænke – hurtigt og langsomt”, hvor han udfordrer økonomiske teorier omkring, hvordan vi træffer beslutninger.
Raworth ønsker altså at tegne et mere socialt billedet af mennesket og fremhæver, at selv den klassiske økonomi Adam Smith mente, at samfundet blomstrer bedst, når mennesker viser menneskelighed, retfærdighed, gavmildhed og samfundssind.
4. Få styr på systemerne – fra markedets ligevægt til dynamisk kompleksitet
Hvis de nuværende økonomiske dynamikker fortsætter, er der en reel risiko for, at vores samfund kollapser, hævder Raworth.
De simple økonomiske antagelser for, hvordan markedet fungerer med udbud og efterspørgsel, der skærer hinanden i et ligevægtspunkt i et diagram, er alt for ensidigt. Økonomien er meget mere kompleks. Med de nuværende simple økonomiske modeller vokser den sociale ulighed, og miljøbelastningen er alvorlig, for økonomien indregner ikke belastningen af kloden.
Det er nødvendigt med et nyt billede af en organisme. Økonomer skal gå fra en fra at udvikle en maskinhjerne til en havehjerne. Fra at fremstår som en ingeniør til havemand. Er tiden kommet til at økonomer tager etik alvorligt, spørger Raworth? Og udviser større ydmyghed i deres rolle?
5. Udform til fordeling – fra tro på vækst til bevidst fordeling
En begavet teori, den var bare forkert. Sådan siger Raworth om økonomers opfattelse af, at overgangen fra et traditionelt til et moderne industrisamfund ville betyde stigende ulighed som noget uundgåeligt for en tid. Landbefolkningen, der flyttede til byerne for at arbejde på fabrikkerne, ville først være ringe betalt, men ville, jo flere de blev, kunne kræve mere i løn fra virksomhedsejerne, så væksten ville gavne alle. Det skal gøre ondt før, det gør godt, viste en omvendt u-kurve i et diagram, men på sigt ville væksten udligner de store skel.
De succesrige vinder dog i sidste ende, medmindre staten tager affære og kompenserer for det, for det viste sig, at afkast på kapital var højere end stigninger i lønninger, hævder Raworth. I mange lande er menneskers potentiale gået til spilde, fordi de har så travlt med at brødføde sig selv og deres familier, at der ikke har været overskud til uddannelse.
Digitalisering åbner mange nye muligheder for decentrale netværk f.eks. i form af lokalt supplerende valuta, ydelser via lukkede blog chain systemer, deleøkonomiske platforme og open source, hvor man deler f.eks. viden, uddannelse og ”opskrifter” på produkter, der kan udprintes lokalt på 3D printere. Men der er brug for at sikre, at alle får adgang til digitaliseringen, så ikke nogen få ejer platformene og robotterne. Digitale monopoler som Facebook, Amazon og Google, bør derfor ifølge Raworth reguleres skarpt.
6. Læg vægt på det vedvarende – fra tro på vækst som miljøløsning til vækst på det vedvarende
Der har alt for længe været en opfattelse af, at vi først skulle tage miljøhensyn og rydde op, når der blev råd. Bæredygtighed er blevet betragtet som noget luksusbetonet.
Raworth ønsker et opgør med retten til at forurene. Brugte ressourcer skal blive til genbrug i en cirkulær økonomi, for kloden har ikke uanede ressourcer. Virksomheder bør have et livsmål forankret i fordeling og bæredygtighed. Fra hvordan kan vi undgå at gøre skade til, hvordan kan vi give tilbage til naturen. Spørge sig selv; hvordan bliver vi et doughnutbrand?
Fremtidens økonomer skal droppe det tåbelige fokus på love om økonomiske bevægelser. I stedet skal de være med til at udvikle politisk og institutionel økonomisk innovation.
7. Vær agnostisk med hensyn til vækst – fra afhængig af vækst til åbenhed overfor sammenhænge
Spørgsmålet om vækst eller ikke vækst fylder ifølge Raworth pt for meget. På den ene side står de, der tror på grøn vækst med nye grønne teknologier. På den anden de, der taler om modvækst, fordi de ikke har tillid til den grønne vækst.
Spørgsmålet må snarere være, hvordan vi skaber økonomier, der trives, uanset om de vækster eller ej, for vi er på grænsen til naturens bæreevne, siger hun. På den måde mener hun, at vi skal forholde os ”agnostisk” med hensyn til vækst, dvs. at vi skal være mere ydmyge, for spørgsmålet om vækst eller ej er sekundært.
Fremtidens økonomier skal ikke vokse, men trives. Der skal skabes en dynamisk balance mellem fundament dvs. doughnutens indercirkel og klimaloftet.
Ansvar for nye billeder i en cirkulær økonomi
Raworth gør det klart, at vi er den første generation, der har være i stand til at forstå den skade, som vi har forvoldt vores planetariske husholdning og sikkert den sidste, der har mulighed for at gøre noget ved det.
Der er afgørende for vores fremtid, at vi får skabt en respekt for, hvor stor økonomien kan blive i forhold til jordens miljømæssige begrænsninger. Økonomer og vi andre har brug nye billeder for fremtidens cirkulære og bæredygtige økonomi. Og ifølge Raworth er et rigtig godt og slagkraftigt billede at styre efter i fremtidens økonomi - en doughnut.
Søger man på doughnutøkonomi på nettet, vil man erfare, at doughnuten også har vist sig at være et slagskraftig billedet. I forbindelse med diskussion om fremtidens bæredygtige løsninger, læner mange sig op at det enkle billede. Raworths bog bør derfor læses, hvis man interesserer sig for bæredygtighed i fremtiden.
Doughnut økonomi – syv principper for en fremtidig økonomi. Kate Raworth, Informations Forlag, 2018
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: