Generations
Er forskellen mellem generationerne så dramatiske?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Fordomsfulde pseudoeksperter blæser til generationskrig og udråber de unge til at være dovne narcisister. Men det er stærkt overdrevet, hævder den britiske sociolog Bobby Duffy i bogen ”Generations - Does When You're Born Shape Who You Are?”
Via grundige dataanalyser gør han op med myterne om den unge generation og om dramatiske forskelle mellem generationer.
Generation Me ME ME?
Mange siger, at der er en generationskrig, men er det sandt? spørger Duffy. Der er nok af påstande og populære sociologiske analyser at tage fat på, hævder han.
Som at de unge er selvoptagede, dovne egoister. En generation ME, som ironisk siger ”OK boomer” til de ældre generationer, når de tydeligvis ikke fatter, hvad de unge taler om. Og som kalder corona for ”Boomer Remover,” fordi virus tager de ældste først, hvilket de unge ikke kan tage hensyn til, når forældre- og bedsteforældre-generationerne har smadret klodens klima. Samtidig hævder de, at de ældre er skyldige i et ufatteligt generationstyveri ikke mindste pga. ubalancer siden Finanskrisen.
Reelt mener Duffy, at det er et billede, som ikke understøttes af data. Og mest er til glæde og gavn, for de mange ”eksperter”, der lever godt af at fortolke den unge generation som forbrugere og krævende medarbejdere. De gør bare brug af snapshot-undersøgelser fremfor seriøse langtidsdata. Og støttes op af medierne, der bruger klicheer og ”clickbat-overskrifter,” der forstærker de ”dramatiske” generationsforskelle.
Flere generationer
Duffy bringer en lang række grafer og statistikker for holdninger mellem de forskellige generationer, der modsiger stereotyperne. Data er primært amerikanske og britiske, og kan derfor ikke nødvendigvis overføres til dansk sammenhæng, og der er da også forskelle mellem de britiske og amerikanske data.
Han opdeler generationerne i fem:
1. Før krigs-generationen, født før 1945.
2. Babyboomers født mellem 1945 og 1965.
3. Generation X født mellem 1966 og 1979.
4. Millennials født mellem 1980 og 1995.
5. Og endelig Generation Z født imellem 1996 og 2010.
På så forskellige emner som klima, politik, seksualitet, religion og forbrug viser han med undersøgelser og data over tid, at man ikke kan drage simple konklusioner over generationernes holdninger. Skal man forstå forskelle mellem generationer, skal man søge forskellige forklaringer og opdele dem i henholdsvis livcyklus-effekt, periode-effekt og kohorte-effekt.
Tre forskellige effekter
Livscyklus-effekten betyder, at alle forandrer sig igennem livet. De unge har altid virket vilde på den forrige generation, men visse ting hører ungdommen til. Vi skal huske, at man som mennesker ændrer sig gennem livet. Et enkelt eksempel er, at vi generelt bliver tungere/federe igennem livet.
Periode-effekten handler om særlige begivenheder, som ikke kan tilskrives træk ved en bestemt generation, det kan være det, man kalder wildcards i fremtidsforskning f.eks. Finanskrisen, en corona-pandemi og Ukrainekrisen. Den slags begivenheder kan dog påvirke de forskellige generationer forskelligt. F.eks. betød corona-pandemien, at de ældre måtte isolere sig pga. af øget sårbarhed, mens de unge blevet tvunget til at tage hensyn og derfor gik glip af vigtige måneder/år i deres ungdomsliv.
Den sidste effekt er, de reelle forskelle mellem generationerne, der skyldes de samfundsmæssige omstændigheder under ens opvækst og ungdom, den såkaldte kohorte-effekt. (Kohorte er et statistisk begreb, hvor man følger en gruppes udvikling over tid.)
Oversat til fremtidsforskersprog, de megatrends, som præger tidsånden i samfundet såsom digitalisering, globalisering, og spørgsmålet om samfundet er præget af et emotionelt eller rationelt menneskesyn samt individualisme versus fællesskab. Dit fødselstidspunkt sætter spor i dig som menneske, og generationer bliver socialiseret under forskellige sociale tendenser.
Fremfor simple antagelser, er det ifølge Duffy vigtigt hele tiden at overveje, hvilken af de 3 effekter, der er på spil, fremfor at læse en statistik enøjet og fordomsfuldt.
Komplekst billede
Der har altid igennem historien været vibrationer mellem unge og ældre. Det er en del af historiens bevægelser, at de unge udfordrer den tidligere generations livsstil og skaber ny dynamik, hævder Duffy.
Duffy erkender da også, at der er forskelle mellem de unge og ældre i hans analyser, det er blot langt fra så dramatisk, som det blive beskrevet i medierne og af konsulentfolket.
Blandt de mere markante forskelle nævner han, at det ser ud til, at de unge lægger mindre vægt på religion end tidligere generationer, og er mere åbne over homoseksualitet og retten til at definere sin egen seksualitet end generationerne før.
Dog tager Duffy det forbehold, at vi ikke ved, hvordan de ældre ville have reageret f.eks. på holdning til homoseksualitet, hvis de var unge i dag, eller hvilke holdninger de unge vil have, når de bliver 60 år. En livscyklus-effekt vil kunne udligne forskellene.
Ingen klima-generation
I forhold til klima finder Duffy intet belæg for påstanden om, at de unge er en ”klima-generation”, som det ofte påstås i medierne. De unge er reelt lige så, om ikke mere forbrugeristiske end forældregenerationen.
Når mange unge ikke ejer en bil og derfor opfattes som grønne, hænger det langt hen ad vejen sammen med, at de unge bliver voksne forsinket. De danner og uddanner sig længere tid og må derfor læne sig op af ”BOMAD” - Bank Of Mum And Dad, op i en højere alder.
Økonomisk pessimisme
Et af de steder, hvor hvor Duffy ser bekymrende forskelle, er i forhold til økonomi jf. de mere alarmerende påstand om et generationstyveri.
Efter finanskrisen er er sket en stigende ulighed mellem unge og ældre generationers økonomiske muligheder. De unges økonomi er ikke til at etablere sig med hus og bil, som forældrene kunne tillade sig. Ikke mindst fordi arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert, og man skal finansiere et længere studieliv.
Ikke nok med, at de unge får forlænget deres ungdom, de må ofte også vende hjem igen til mor og far i en mere moden alder pga. af dårlig økonomi, hvorfor man taler om en ”boomerang-generation.”
Det har skabt en pessimisme i forhold til de nuværende og kommende unge generationer. Hvor man tidligere sagde, at hver ny generation blev mere velstillet end den foregående, er der i dag en større pessimisme omkring de unges fremtid.
Digitalisering og segregering
Digitaliseringen påvirker alle generationer, men der er særligt de unge, som er meget på nettet. Derudover bruger de forskellige generationer typisk forskellige sociale medier. Facebook bruges fortsat af mange unge til trods for påstande om andet, men de bruger i stigende grad også andre sociale medier som Instagram og Snapchat, hvor de ældre ikke kommer.
Det betyder, at generationerne kan komme til at isolere sig i hvert deres univers, så der ikke sker en dialog og inspiration på tværs af generationer.
Man kunne frygte, at generationerne bliver mere isolerede i forhold til hinanden og som nævnt f.eks. under corona-pandemien direkte kom i ”konfrontation” med hinanden. Duffy hævder dog, at der slet ikke er en sådan modstilling. Unge har stor kærlighed til deres bedsteforældre og har derfor accepteret at holde igen pga. corona.
Den sociale kontrakt mellem de unge og ældre, der betyder, at man tager sig af de ældre, som har slidt sporene før en selv, er ikke reelt udfordret.
Væk fra stereotyper
”Generations” indeholder mange grafer og analyser af forskellige emner, som man kan dykke ned i, og er noget kompleks og uden klare svar. Hovedtesen er dog, at der ifølge data intet tegn er på en generationskrig, og der er heller ikke en på vej.
Det mest interessante og brugbare er forsøget på at åbne vores øjne for stereotyper og hurtige påstande om ungdommen og generationsforskelle.
Når vi oplever udfordringer med de unge medarbejdere, skal vi stoppe op og spørge os selv, om de bare er unge og bliver ”klogere” som ældre. Om en bestemt periode-effekt som en coronapandemi skaber uro. Eller om der reelt er tale om, at de unge opvokser under andre megatrends end tidligere generationer, og derfor hverken er uduelige eller dovne, men blot børn af deres tid.
På den måde skulle dialogen mellem generationerne på arbejdspladen gerne blive lidt mindre fordomsfuld og lidt mere nuanceret.
Bobby Duffy: Generations - Does When You're Born Shape Who You Are? Atlantic-books, 2021
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: