Godt nyt om gamle hjerner
Vi får brug for seniorer og seniorkompetencer i fremtiden
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I fremtiden vil store flokke af ældre 100-årige med velbevarede hjerner og gode kognitive funktioner og seniorkompetencer rykke gevaldigt i vores forestillinger om seniorlivet, lyder spådommen i Henning Kirks bog ”Godt nyt om gamle Hjerner - om hjernens livskarriere og voksenlivets vækstmuligheder.”
Og det er også nødvendigt. På grund af en skæv befolkningsprognose med flere og flere ældre og færre yngre til at tage over på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at få de ældre medarbejdere til at blive længere. Ikke blot som en nødløsning, men også fordi ældre medarbejdere har nogle seniorkompetencer, som vi har god brug for. Kompetencer og kvalifikationer som de yngre endnu ikke har.
Aldersforskning
Henning Kirk er uddannet cand.med. og er tidligere leder af Gerontologisk Institut. Han har i mange år forsket i, hvordan vi ældes, herunder de biologiske, sociologiske og psykologiske aspekter.
Ifølge Kirk er der mange forkerte myter om de ældre, og derfor er det vigtigt at finde fakta frem – og få indsigt i den nyeste forskning om alder og hjernen.
Dømt til Otiumstolen
I tidligere aldersforskning har man tegnet et billede af de ældre, hvor deres muligheder for at præstere f.eks. på arbejdsmarkedet systematisk er blevet undervurderet. Når man blev ældre, skulle man ”hvile på laurbærrene” og sætte sig hen i sin Otiumstol.
Ældre blev omtalt om en homogen gruppe, som om de var adskilt fra voksenbefolkningen, og traditionel aldersforskning har beskæftiget sig med alt det, man kunne miste med alderen; nedsat syn, hørelse etc.
Samtidig har kulturen i samfundet gjort, at man har kunnet føle sig for gammel til at pjatte rundt. Mange bruger alderen som forklaring på, at de holder op med at gøre noget, de ellers har gjort igennem livet. Men det hele kan ændre sig i fremtiden, for forskning viser, at vi kan holde i gang vores hjerne hele livet, hvis vi vil.
Hjerneudvikling er livslang
Neurobiologisk og psykologisk forskning viser, at vore hjerne har mulighed for at udvikle sig hele livet. Nok bliver hjernen mindre med alderen, men man kan faktisk blive klogere, fordi der sker en markant indre vækst.
Hjernen er et livslangt byggeprojekt, siger Kirk. Der foregår nedrivning og opbygning hele tiden. Det, der ikke længere er brug for, bliver fjernet, det kaldes ”pruning” eller beskæring. Vi aflærer med andre ord alt det, vi ikke længere har brug for.
Igennem livet skal man derfor træne og vedligeholde sin viden og sine færdigheder for at styrke hjernen.
Seniorkompetencer og det kliniske blik
Seniorkompetencer er noget kvalitativt ganske helt særligt, hævder Kirk. Seniorkompetencer er dem, vi ikke besad, da vi var yngre.
Det kan godt være, at de unge er hurtigst til at trykke på en knap, men de ældre er måske bedre til at trykke på den rigtige knap. Derfor skal man ved en nødlanding foretrække en erfaren ældre pilot, og en erfaren læge, der mestrer det kliniske blik, ved ankomst til et hospital.
Fra navnehukommelse til mønstergenkendelse
Indlæringshastighed i forhold til nyt stof falder ifølge Kirk med alderen, men alt hvad der kan relateres til noget, man i forvejen ved noget om, lærer man lige så godt som gammel. Så nok falder ens evne til f.eks. at huske nye navne, til gengæld bliver man bedre til at tænke i mønstre. Mønstergenkendelse er en seniorkompetence.
I de unge år bruger man, ifølge Kirk typisk enten den venstre eller høre hjernehalvdel. Senere i livet sker der derimod et større samarbejde mellem de to hjernehalvdele. Hjernen kan derved udføre tankeprocesser mindst lige så godt som i de unge år, måske endda bedre.
Godt at tænke langsomt!
Kirk refererer omkring hjernehalvdele til Nobelprismodtager Daniel Kahnemans begreber i bogen om At tænke - hurtigt og langsomt.
At tænke hurtigt er at bruge sin intuition til hurtigt at reagere, men problemet er, at intuition generelt er overvurderet. Det kan være smart i mange dagligdags gøremål at kunne handle hurtigt og ikke bruge tid på lange tankeprocesser, som er krævende og trættende. Men ofte er det bedre at evne at tænke langsomt og ikke begå fejl.
En seniorkompetence er derfor, at man som ældre er bedre til at tænke langsomt og dermed ikke begår ungdommens fejl ved hurtig handling.
Gode til facitløse problemer
Ældre tænker langsommere, fordi de lige skal omkring deres viden og erfaring, før de handler. De inddrager derfor også flere aspekter og vinkler og får derved en bedre objektiv forståelse af sagen. De evner at betragte et problem fra flere sider og erkende og forstå andres syn på problemet. De formår at forholde sig til modstridende synspunkter, afveje hensyn og finde et kompromis i en kompleks sag med mange interesser.
I en stadig mere kompleks verden handler det ikke om at finde eet facit, for der findes ikke mange facit i den virkelig verden, fremhæver Kirk. Derfor skal der ikke ungdommelig hurtighed, men erfaring og modne overvejelser til at finde gode løsninger på de mange facitløse problemer.
Stabilitet som lederkompetence
Blandt andre seniorkompetencer nævner Kirk systematisk tænkning, overblik, empati, professionel følelsesmæssig kontrol og forståelsen for, at alting er en del af en større helhed.
Det kan godt være, at yngre ledere er attraktive, fordi de tænker hurtigere og derfor er gode til innovation. Til gengæld tænker ældre ledere langsommere og er gode til at sikre den grundighed og den stabilitet, der også er brug for i en organisation.
Nysgerrig må ikke stækkes af magelighed
Seniorkompetencerne kommer dog ikke automatisk med alderen, det kræver, at man holder sig i gang hele livet. Man skal være en god vært for sin egen udvikling. Her er det helt centralt at vedligeholde sin nysgerrig igennem hele livet og ikke gå i stå.
Det handler om at holde sig i god fysisk form, få søvn nok, ikke ryge og deltage i meningsfulde fællesskaber. Man skal lære at håndtere stress, for alt, hvad der indgår i ”det psykologisk livsregnskab,” akkumuleres i hjernen.
Det er ikke sundt at gå og ruge over problemer, der ikke kan løses, og derfor er det vigtigt at udvikle en god copingstrategi til at kapere de problemer, der opstår i livet. Også humor og godt humør er med til at holde hjernen i gang.
Endelig bør man træne sin opmærksomhedsevne og arbejdshukommelse og i at lukke uvedkommende støj ude. Og så skal man gøre noget nyt en gang imellem f.eks. lytte til musik, man ikke er vant til at høre. Nysgerrighed må ikke stækkes af magelighed.
Livslang læring
På samfunds- og virksomhedsplan skal vi være opmærksomme på den nye aldersforskning. Forsat eller livslang læring bør være en forudsætning for alle, også de ældre medarbejdere skal på efteruddannelseskursus.
Og de ældre medarbejdere vil forhåbentlig med den nye forskning selv blive styrket i deres selvopfattelse og selvtillid. Seniorer kan faktisk noget særligt, som der er god brug for på arbejdsmarkedet.
Det bør derfor være slut med at skelne mellem voksenalderen og ”de ældre” i fremtiden – de to aldre bør smelte sammen, således at vi betragtes som brugbare voksne op i en ganske høj alder. Med den nye forskning må vi lade den 3. alder smelte sammen med voksenalderen og blive til et samfund, hvor voksenlivet ikke slutter, før vi er 100 år, mener Kirk. Den 4. og sidste alder, hvor vi reelt er gamle bør være kortest muligt i vores opfattelse.
Færre får demens
Den gode nyhed er også, at selv demens kan forebygges, da genetik i forhold til demens kun forklarer kun 7%. 93% er betinget af livsbetingelser igennem livet.
Historien i medierne lyder pt, at vi vil få flere og flere ældre med demens i fremtiden, men det er ifølge Kirk et skævt billede. Han hævder, at nye ældre årgange har færre tilfælde af demens, antallet af ældre med demens, er faldet med 2% hvert år siden 2004. Måske vil antallet af demenstilfælde derfor ligefrem falde i fremtiden til trods for større ældre befolkning.
Begrundelsen er bedre livsstil, mindre rygning og mere motion, og bedre behandling af diabetes, kredsløbssygdomme og depression. Dertil kommer en øget stimulering af de kognitive funktioner i alle livets faser fordi ældre i stigende grad deltager i kultur- og foreningslivet og lærer nyt via brug af it og digitale platforme.
Fra kalender til funktionsalder
Alder er historisk og kulturelt blevet gjort til et ”naturligt kriterium”, men alderisme er udtryk for en stereotyp opfattelse og fordomme hos arbejdsgiverne. Hjernen har ifølge Kirk ingen naturlig aldersgrænse. Derfor betragter man i forskningsverden oftere og oftere alder ud fra funktionsalder fremfor kalenderalder.
Kirks spådom er, at der bliver flere velfungerende borgere med helbreds- og funktionsevnen i behold i fremtiden. Ældre vil arbejde længere, flere vil udføre frivilligt arbejde og fungere som vejledere og mentorer.
Arbejdsmarkedet vil blive mere fleksibelt med nye modeller for seniorarbejde. Og vi kommer i den grad til at værdsætte de ældre medarbejdere for de kompetencer, de unge endnu ikke besidder - de såkaldte seniorkompetencer.
Seniorpolitik på arbejdspladsen et must!
Mange virksomhed bruger krudt på at drøfte rekruttering og fastholdelse af de unge fra SoMe-generationen, hvilket er godt og nødvendigt.
Med færre unge og flere ældre i fremtiden er det på dog høje tid, at arbejdspladserne også sætter fokus på en klog seniorpolitik. Dels fordi de ellers kommer til at mangle arbejdskraft, men også fordi de ældre medarbejdere åbenbart har nogle efterspurgte kompetencer i en kompliceret og hurtig fremtid. De seniorkompetencer, som Kirks bog gør os meget klogere på.
Henning Kirk: Godt nyt om gamle hjerner, om hjernens livskarriere og voksenlivets vækstmuligheder. Gyldendals Forlag, 2020
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: