Appernes planet
Du er centrum i på Google Maps og en blodigle på andres opmærksomhed
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
På Appernes planet er DU universets midtpunkt på Google Maps, og samtidig kæmper du om de andres opmærksomhed på de sociale medier. Og uanset hvad du må mene om den nye virkelighed, er du afhængig af din smartphone, hvis du vil parkere din bil.
I sin nye bog ”Appernes planet - Hvordan smartphonen ændrede verden” analyserer den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen, hvad smartphonens tiltagende verdensherredømme gør ved os.
Hylland Eriksen er drevet af en nysgerrighed overfor det relativt nye fænomen og forsøger i sin tilgang at være positiv, kritisk og undersøgende fremfor at melde sig i koret af bekymrede psykologer og sociologer.
Fra eksotisk til nødvendigt
I løber af få år er det sociale liv blevet reorganiseret, siger Hylland Eriksen. For at sætte det på spidsen: I 1960 havde 9% af den britiske befolkning fastnettelefon som kommunikationsform. I dag er kommunikationsformerne blevet flydende og omfattende og næsten enhver fattig flygtning har mobildækning.
Fra at smartphonen var en eksotisk gadget for de rige, kan man stort set ikke klare sig uden, uanset hvor og hvordan man befinder sig i verden. Smartphonen er menneskets bedste ven, og man kan føle sig nøgen og sårbar, hvis man har glemt den, eller den er løbet tør for strøm.
Ikke blot et legetøj for de rige
I de privilegerende lande er smartphonen et must for at kunne udføre dagligdagsopgaver, alt lige fra musik, taxa, spil, betaling, dating, jobsøgning og sågar for at kunne parkere. Men en smartphone er ikke bare et legetøj for de rige, påpeger Hylland Eriksen.
I det ”Globale Syden” er den en livsnerve til at organisere det sociale liv, få uddannelse og job og tage sig af familien
For flygtninge er smartphonen et nødvendigt redskab for at kunne undersøge mulige ruter, komme i kontakt med menneskesmuglere, skaffe sig job i det forjættede Vesten og evt. arbejde på distancen fra en flygtningelejr. Samtidig fungerer smartphonen som et arkiv og personligt museum i forhold til det, der blev forladt.
Det er kun i den privilegerede del af verden, hvor man slås med mening og identitet, at man bliver bekymret over, om junior nu er lidt for meget ”på,” spidder Hylland Eriksen synet på smartphonens rolle.
En appeficeret ungdomstid og de bekymrede voksne
Mange sociologer og psykologer bekymrer ifølge Hylland Eriksen sig lidt for meget om de unges brug af smartphonen. Han kritiserer blandt andet den amerikanske psykolog Jean M. Twenge, som i sin bog iGen hævder, at de unge er deprimerede og totalt uforberedte på voksenlivet. De lever i en appeficeret og platformiceret ungdomstid og dannes derfor ikke til det virkelige liv.
Her fremhæver Hylland Eriksen andre undersøgelse, der peger på, at børn og unge ikke er meget værre end de voksne og at problemerne slet ikke er så store. En britisk undersøgelse viser, at det primært er ansatte i videns jobs, der bliver stressede over alt det, de burde have læst, set og vidst, fordi smartphonen giver adgang til alt.
Og så bliver mange forældre i den privilegerende del af verden bekymrede over, at deres børn tilbringer for meget tid med den tingest, som de selv har givet dem.
Bekymring og declutting
Hylland Eriksen har en interessant betragtning om, at man i forskellige kulturer ser forskelligt på brug af smartphone. Han overvejer, om det især er forældre i de protestantiske lande, der bekymrer sig om junior.
Den protestantiske kulturs arbejdsmoral lyder, at du skal yde før, du kan nyde. Anstrenge dig for at opnå retten til at have det lidt godt. Derfor kan forældrene være urolige over det løsslupne smartphoneforbrug og har dermed fundet endnu et bekvemt moralsk tema at drøfte med de andre forældre til cocktailparties og i frokoststuen. Man sværmer om temaer som declutting og digital detox, altså måder at afvænne de mobilglade unge - og sig selv.
I andre lande som Kina og Japan er dårlig samvittighed en mindre attraktiv tilstand og man har Ikke den samme bekymringsdrevne diskurs, hævder antropologen Hylland Eriksen.
Kultur og bekymring – MAC er for let!
Hylland Eriksen henviser omkring kulturforskelle til den italienske forfatter og filosof Umberto Eco, der mente, at MAC umiddelbart har haft større succes i de katolske lande, men Microsofts MS-DOS har været mere populær i de protestantisk lande.
Mens MAC fra begyndelse var let at finde ud af, var MS-DOS kedelig og besværlig. Men Protestanter vil føle et stik af dårlig samvittighed, hvis de ikke har udført noget slidsomt og kedeligt først.
Hylland Eriksen tilføjer, at markedet for digital detox nok er størst i protestantiske lande, hvor der en overdreven bekymring for den alt for bekvemme brug af smartphones. Og ja, der findes derfor selvfølgelig apps, der kan hjælpe de bekymrede i de privilegerede lande til at bruge smartphonen mindre - smartphonens svar på antabus eller metadon.
MIG som universets midtpunkt
Et af de helt centrale vilkår på Appernes planet er, at DU er universets midtpunkt på Google Maps. Google Maps ved, hvor du er, og din apps kan give info om nærliggende ting, leje af bil, gode restauranter, eller hvor du kan få sex.
Det er brugeren, der er i centrum. Perspektivet er gået fra ”hvor er jeg” til ”hvad er der, hvor jeg er.”
Google Maps fortæller dig altid, hvor du er, til gengæld mister du glæden ved at fare vild. Du er centrum og alle andre bliver umiddelbart statister på din scene.
Utilslørede bønner om anerkendelse
Som verdens centrum betragter man sig selv som verdens vigtigste person samtidig med, at man er verdens mest ubetydelige. Du lever i en mikrosociologisk verden, hvor alle er i universets centrum på deres egen Facebook eller Instagramprofil.
Så hvordan bliver man vigtig for de andre i en verden, hvor opmærksomhed er den knappeste ressource? Menneskets klassiske frygt for at blive skubbet ud i kulden er forstærket med de nye platforme. Derfor opstår der en narkomanisk narcissisme, siger Hylland Eriksen. Får de andre flere likes end mig?
Likes virker som sukkerstads for hjernen på linje med kokain og speed. Derfor kommer vi med utilslørede bønner om anerkendelse: Se dog i stedet på mig! Man bliver en blodigle på andres opmærksomhed.
Sociologiske forandringer
Hylland Eriksen ser flere sociologiske forandringer på Appernes planet.
Det hele finder sted for øjnene af os, og vi må åbne blikket, så vi forstår, hvad der sker. Her er udpluk af den nye virkelighed på Appernes planet:
Mikrokoordinering
Hvor man tidligere var optaget af kalenderplanlægning og klokkeslæt foretager man i dag en løbende mikrojustering; jeg kommer snart, varen på vej. Vi svarer med kort varsel og forventer hurtigt svar tilbage. Der er ikke længere noget før og efter i en aftale, den justeres fortløbende med en mikrokoordinering fra minut til minut.
Deadline er død, nu kommer der hele tiden løbende input. Den bureaukratiske planlægningstid er død.
Øjeblikkets tyranni
I kølvandet af de løbende input og aftaler følger, at alt til gengæld skal være her og nu. Det er NU jeg skriver, det er NU jeg vil have svar. Alle følger samme vilde rytme.
Der sker ligefrem en løbende global synkronisering. Hylland Eriksen siger, at hvor bogtrykker-kapitalismen blev grundlaget for nationalstaten, gør smartphonen territorie og sted irrelevant. Bare du svarer NU
Fartblindhed
Det går stærkt, også på de sociale medier, der ikke egner sig ikke til fornuftig samtale om komplicerede emner. Skærmens lille størrelse, hastigheden i samtalen og presset på at svare betyder, at vi ikke har tid til at mobilisere hjernes rationelle og effektive systemer og kører på autopilot.
Hylland Eriksen henviser her til Nobelprismodtager Daniel Kahnemans bog At tænke - hurtigt og langsomt. Når man tænker og reagerer hurtigt, bruger man sin intuition, men problemet er, at intuition generelt er overvurderet. Det kan være smart i mange dagligdags gøremål at kunne handle hurtigt og ikke bruge tid på lange tankeprocesser, som er krævende og trættende. Men ofte er det bedre at tænke langsomt og overveje perspektiverne på et kompliceret emne først.
På de sociale medier er der ikke plads til tid og nuancer i debatten. Derfor bliver fartblindhed en civilisationssygdom og en hæmsko for en vigtig nuanceret demokratisk samtale, siger Hylland Eriksen.
Det flygtige internet husker alt
Nok er der et forrygende tempo og en flygtig skærmsurfing på Appernes planet, men samtidig bliver det hele liggende for evigt. Hvad du spontant taster en sen aften og måske fortryder dagen efter, forsvinder aldrig.
Hvad der var et øjebliks indfald, kan fjender finde frem om 10 år og hænge dig op på. Før sagde man ”Det der sker i Vegas, forbliver i Vegas.” I dag tilbyder virksomheder at fungere som digitalt viskelæder, hvis du føler behov for at rydde op i dit tidligere liv.
Fra intimt familiealbum til digital intimitet
Tidligere havde fotografiet en stor og intim betydning for familien. Man kunne som ny ven af familien blive inviteret indenfor i stuen og få vist familiealbummet. Nu inviterer vi på de sociale medier folk, vi knap kender med ind i ”stuerne.” Hermed udviskes det skarpe skel mellem det offentlige og det private.
Får vi smurt vores privatliv så tyndt ud, at der ikke nogen eksklusiv intimitetssfære tilbage, spørger Hylland Eriksen? Men måske er udvikling i samfundet også gået fra et opstillet familiefoto med en vis stabilitet af deltagere til et evigt flow af deltagere og en ustabil virkelighed.
Little Brothers watching!
Det intime er kommet på nettet, måske også det, vi ikke ønsker at dele.
Der har altid været en angst for Big Brother, den store stat, der kontrollerer sine borgere i et og alt, men nu har Big Brother fået en Little Brother og det er os alle sammen. Alle har et kamera med sig over alt, og vi kan blive afsløret eller hængt ud på de sociale medier. En ny form for social kontrol?
I Kinas nye snedige system smelter de to brødre måske sammen. Ifølge Hylland Eriksen er der indført et pointsystem, hvor Big Brother overvåger f.eks. borgernes adfærd i trafikken, mens borgerne selv kan supplere med snapshots fra smartphonen, hvis de ser sig sur på nogen eller vil stå sig godt med myndighederne. Med dårlige point får man næppe det attraktive job eller tildelt en ferie.
Et standardiseret liv på skærmniveau
Det digitale liv i app form betyder også, at verden bliver standardiseret. Folk over hele verden bruger de samme apps og algoritmer, og det bliver let af orientere sig, uanset hvor man er i verden. Samtidig er man nødt til at standardisere og passe sit liv og eventuelle virksomhed ind på skærmniveau, hvis man vil være noget ved musikken.
Verden bliver standardiseret, effektiv og hurtig siger Hylland Eriksen, men bliver derved affortryllet. Alt det, der findes i den analoge verden med kaotisk rod, forsvinder.
Stier af viden
Vores måde at tilegne os viden på forandres også. Der er forskel på at læse en hel bog om noget, fremfor at følge en sti af viden på nettet.
Man kan læse en bog om Anden Verdenskrig, som er én udlægning af virkeligheden, eller man kan taste Anden Verdenskrig på Google, blive ført alle mulige og umulige steder hen og få flere vinkler og ny fokus.
Bliver verden mere kaotisk, når man tilegner sig viden på den måde, eller udvider verden sig og man får hurtigt overblik? Får vi problemer med at få viden til at fæstne sig i hjernen? spørger Hylland Eriksen. Og foreslår, at kritisk Googling og kommer tidligt på skoleskemaet.
Tag med på Appernes planet
Det er ikke mere end 15-20 år siden, at smartphonen blev hvermandseje. Ditto de sociale medier og alt deres væsen. Undervejs har der været mange tal om forbrug af smartphonens og sociologiske/psykologiske perspektiver om konsekvenser af det nye medlem af familien.
En tur med antropologen Hylland Eriksen tager os med op i helikopteren i en mere sammenhængende analyse. En tur, som enhver, der interesserer sig for psykologi og sociologi bør tage med på, med mulighed for at lande oplyst, med et bredere perspektiv og bedre mulighed for at navigere klogt på Appernes planet.
Thomas Hylland Eriksen: Appernes planet - Hvordan smartphonen ændrede verden. Gads Forlag, 2022
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: