Undgå klimakatastrofen
Vi ved, hvad teknologi kan gøre og hvad mennesker kan udrette.
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Det er nødvendigt med store forandringer, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe. Vi må stoppe med at tilføre drivhusgasser til atmosfæren og udvikle nye og renere energiformer.
Ordene er store og alarmerende i Bill Gates bog: Sådan undgår vi klimakatastrofen - De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver. Men han er optimist, vi kan lykkes, hvis vi vil.
Visionen er, at vi skal reducere vores udledning af CO2 til nul i 2050.
Store konsekvenser
Vi er nødt til at gøre noget, fastslår Gates. Konsekvenserne ved en stigning af den globale temperatur på blot få grader er enorme: Storme, oversvømmelser, naturbrande, havstigninger, tørke, global fødevarekrise og voldsomme økonomiske problemer. Myg der begynder at leve nye steder, mennesker med hedeslag og mange klimaflygtninge.
Klimaforandringerne kan blive lige så, eller måske endnu mere dødbringende end Covid 19. Og det er især de fattige lande, der vil lide, mens det er de rige, der står for hovedparten af udledningen af CO2. Derfor må de rige tage teten i den nødvendige omstilling.
En hård omstilling
Det er en kæmpe omstilling, der skal sættes i gang, hvis vi skal lykkes, hævder Gates. Vi kan ikke nå en nul-udledning blot ved at flyve mindre og køre mindre i bil. Vi skal også anvende renere energiformer og opfinde nye energikilder ved hjælpe af banebrydende innovation.
Udfordringen er, at overgangen fra brug af en energikilde til en anden tager lang tid. Dels fordi der skal etableres nye værker og en helt ny infrastruktur, men lige såvel fordi en omstilling kan støde på modstand.
Olie er billigere end sodavand og prisen på de fossile brændstoffer afspejler ikke ødelæggelserne, de forvolder. Desuden blev de nuværende energilove skabt med det mål at sikre energi uden at indregne klimaaftryk. Endelig har vi har et stort og forståeligt incitament til at holde os til det, vi kender, selvom det er ved at tage livet af os, sætter Gates det på spidsen.
Derfor er vi ifølge Gates nødt til at gennemtvinge en unaturlig hurtig overgang. Nøglen skal være at gøre den rene energi lige eller næsten lige så billig som fossile brændstoffer og skabe andre incitamentssystemer til at opbygge et nyt stabilt grønt energisystem.
Det levede liv belaster miljøet
Verden har brug for at skaffe mere energi, så de fattigste kan forbedre deres levevilkår, men det skal ske uden at udlede flere drivhusgasser. Og alt i den moderne liv indebærer udledning af drivhusgasser: Når vi fremstiller ting, bruger strøm, dyrker og opdrætter, transporterer os selv og varer rundt, og når vi vil holde varmen og undgå kulde.
Derfor skal der sættes ind på alle områder på en gang. Gates nævner blandt andet nye energiformer, klimaintelligente afgrøder/fødevarer og elbiler.
Nye energiformer
Vores elforsyning skal være fordoblet eller tre doblet, hvis vi skal nå i mål i 2050, hævder Gates. Det vi mister ved ikke at bruge kul, naturgas og olie, må i stedet komme fra ren elektricitet.
Derfor skal vi anvende sol- og vindenergi hurtigere og klogere, men samtidig erkende, at det ikke er hele løsningen. Dels er der er store variationer i årstiden og dermed energiudvinding, dels er det vanskeligt at flytte og lagre elektricitet. Sol og vindenergi er derfor ikke en løsning i alle lande.
Derudover må vi udvikle og opfinde nye banebrydende løsninger på energiområdet og desuden forske i teknologier til at indfange CO2, i bedre lagring af elektricitet og i bedre batterier.
Gates sætter atomkraft på dagsordenen igen: Den eneste kulstofneutrale energikilde, som kan producere elektricitet hvor som helst på kloden nat og dag. Og som dræber langt færre mennesker end biler og fossile brændstoffer.
I dag findes der ifølge Gates nye, forbedrede og mere sikre teknologier end tidligere. Systemer, der er automatiserede for at undgå menneskelige fejl, har intelligente systemer til at forhindre overophedning og anlæg under jorden, beskyttet mod angreb af terrorister eller i tilfælde af krig.
Havde Gates et stort ønske til Flaskeånden ville det være mere og grønnere elproduktion.
Klimaintelligente afgrøder og køer
4 % af al CO2-udledning kommer fra bøvser og prutter fra køer. Derfor er Gates fortaler for, at vi skærer på kød og til gengæld nyder smagen af mindre, men godt kød. Samtidig skal vi forsøge at forædle kvægracer, så de bøvser og prutter mindre og evt. dyrke kød i laboratorier.
I det hele tager bør der være fokus på klimaintelligente fødevarer og afgrøder, f.eks. vil man måske kunne forlænge holdbarheden af frugt og grøntsager via plantebaserede belægninger.
Kunstgødning er magisk, hævder Gates, for uden gødning af jorden ville verdens befolkning være kun halvt så stor, fordi det ikke var muligt at dyrke fødevarer nok. Derfor skal vi finde en løsning på udfordringen med udledning af kvælstof.
Elbiler
Hvordan kan vi rejse og transportere os uden at gøre klimaet umuligt at leve i? spørger Gates. Løsning er dels at flyve mindre, køre mindre i bil, samkøre, køre mere på cykel og transportere færre varer med skib.
Derudover skal vi udvikle alternative brændsler, metoder til en mere effektiv brug af brændsel, mindre klimabelastende bilproduktion, atomdrevne tankskibe og helt centralt; at flere og flere skifter til elbil.
El-køretøjer bør tages lige så hurtigt i brug, som vi gjorde, da tørretumbler og farve-TV blev tilgængelige.
Din adfærd virker
Som borger og forbruger kan klimaudfordringer synes store, men vi kan gøre noget hver især og som samfund og arbejdsplads, mener Gates.
Vi kan køre mindre i bil, flyve mindre og spise mindre kød, men hvis vi skal leve et almindeligt dagligt liv, skal vi sende signaler til markedet om, at vi ønsker at omstille vores forbrug.
Det kan ske via udskiftning til elbil, installation af varmepumpe og køb af plantekød. For virksomhederne er det vigtigt, at de får et signal om, at der er et marked for deres varer. Det vil gøre det mere trygt for en virksomhed at investere i grønne løsninger.
Derudover kan vi isolere vores hjem bedre, udskifte til energivenlige LED-pærer og opsætte termostater til at regulere temperaturen i vores hjem.
På samme måde kan virksomheder omstille sig til nye energiformer, kun bruge el-køretøjer, samarbejde med forskningsinstitutioner i forhold til udvikling af mere miljøvenlig produktion, tilbyde forskningsstipendier og skabe inkubationsprogrammer for iværksættere, der vil være med til at udvikle de nye innovative grønne løsninger på virksomheden.
Plan nul
Skal vi lykkes med at være CO2 neutrale i 2050, er det nødvendigt med en samlet plan og et samarbejde mellem alle verdens lande og på tværs af videnskabelig viden.
Alle discipliner; biologi, kemi, fysik, statskundskab, økonomi, ingeniørkundskab og mange andre må samle sig for at finde nye løsninger, der fungerer teknologisk, praktisk og menneskeligt.
Desuden er det vigtigt, at forskningen sker i samarbejde med industrien, og at politikere skaber nogle mere forudsigelige rammer, som virksomhederne kan indrette sig efter.
Løsningen ligger i en kombination af teknologi, politik og marked og en forståelse af, hvordan disse spiller sammen.
Internationalt samarbejde
Lige så centralt er det, at statslederne med internationale aftaler forpligtiger hinanden til en reduktion af CO2.
Nationalregeringer skal om nødvendigt presses til at gøre det, eventuelt med begrænsning af handelsaftaler i forhold til lande, der ikke nedbringer deres CO2-udledning. Vil I gøre forretning med os, må i tage klimaforandringer alvorligt! Det vil begrænse det såkaldte ”gratist problem”, hvor nogle lande ikke yder deres, mens alle lande nyder godt af klimaforbedringer.
Dog bør der findes andre løsninger for de fattige lande, der har behov for at øge deres produktion for at forbedre deres levestandard, erkender Gates.
Samarbejde og økonomi
I en fælles omstilling mener Gates, at vi kan trække på erfaringerne fra Covid-19 pandemien. Her lykkedes vi med internationalt samarbejde og mange forskellige videnskaber arbejdede sammen for at løse udfordringerne.
Nok var 2020 et stort og tragisk tilbageslag, også i forhold til at tage hånd om klimaet, men vi har gode erfaringer at høste.
Og der en økonomisk gulerod ifølge Gates: De lande som etablerer store kulstofneutrale virksomheder og industrier, vil være dem, der står i spidsen for den globale økonomi i de kommende år.
Katastrofeplaner
Uanset de bedste planer, vil vi formentlig stå overfor nødsituationer pga. klimaforandringerne og det er som nævnt de fattigste, som vil lide mest. Derfor skal vi forberede os, så vi er klar til at reagere på nødsituationer.
Det kan handler om klimasikring af byer, afkølingscentre, hvor mennesker kan blive afkølet i ekstreme hedebølger, tilplantning med mangrovetræer, der åbenbart er de bedste til at reducere effekten af stormfloder, og genopbygningsplaner i forhold til mennesker, der er fordrevet fra deres hjem pga. klimaet.
Vi skal forberede os på den værst tænkelig situation, så vi kan reducere mængden af sollys, der rammer jorden, stimulere til dannelse af skyer, udvikle teknologier til at opfange kulstof og i det hele taget anvende geo-engineering til at sænke jordens temperatur.
Faktabaseret dialog
Videnskab kan sige noget om, hvad problemet er, men anviser ikke, hvad vi skal gøre. Det er politikernes rolle. Her er der brug for, at vi gør klimadebatten mere eftertænksom og konstruktiv og bygger bro hen over politiske kløfter.
Gates opfordrer til, at vi anvender det som den svenske læge og statistiker Hans Rosling, kalder et faktabaseret verdensbillede i sin bog Factfulness. Vi skal holde hovedet koldt, så vi kan se, hvad vi har med at gøre, og udvikle de gennembrud, som vi har brug for.
Vi ved, hvad teknologi kan gøre, og hvad mennesker kan udrette. Innovation to zero, Gates er optimist.
Gates bog er udkommet i 2021 og er et svar på klimakrisen. Med en energikrise i 2022 pga. Ukrainekrisen, er Gates perspektiver i forhold til at udvikle af nye grønne teknologer og energier blot blevet endnu mere aktuelle. Vi er måske i den grad nødt til at gennemtvinge en unaturlig overgang til nye energiformere hurtigere.
Bill Gates: Sådan undgår vi klimakatastrofen - De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver Gyldendal, 2021
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Artikel: Når blot bilen er grøn i fremtiden
Artikel: Er demokratiet en klimaudfordring?
Følg mig her: