Ældre au pairs tak!
Der kan gå hen og blive ældrespræl i villakvarterne i fremtiden
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende maj 2016
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
Glem alt om utilfreds med den offentlige ældrepleje og mangel på varme hænder, i fremtiden vil de (vi) ældre blot ansætte deres egen ældre au pair. Det var en skøn ældre kvinde, der kom med denne fantastisk ide på en konference om fremtidens ældreliv. Hun og hendes mand havde besluttet at blive boende i deres hus og ansætte en au pair pige til at hjælpe med det praktiske. Hvorfor er det kun de unge familier, der skal have det privilegium? sagde hun.
Det kan ellers se sort ud for ældreplejen i fremtiden. Der bliver flere ældre og relativt færre unge til at tage over på arbejdsmarkedet og betale skat til velfærdsydelserne. Hvor vi i dag er fire personer i den arbejdsdygtige alder til at sikre en ældre borger, vil der kun være godt 2 personer i 2040. Vi har ganske enkelt ikke været flittige nok til at føde børn. Da vi samtidig bliver ældre og ældre, vil der blive pres på de offentlige ydelser, og det bliver svært at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
Ikke nok med, at de ældre bliver mange, fremtidens ældre forventer mere end en standardydelse eller en 64 kvadratmeter ældrebolig fra det offentlige. De er opvokset i et forbrugersamfund, hvor det er helt naturligt at vælge og vrage i den private som såvel som offentlige butik, at komme på oplevelsesrejser, gå på cafe, skifte partnere og afprøve nye samlivsformer og livsstile. Fremtidens unge vilde ældre vil ikke kaldes ældre, men vil forblive længst muligt i eget liv og få hjælp til at kompensere for med de fysiske begrænsninger, der måtte komme. Selv let demens er ingen forhindring for at ville opleve noget, fortalte en psykiater på ældrekonferencen, især dans skulle være godt. Så mon ikke vi rokker rundt til Bruce Springsteen engang?
Den løsning, der ligger lige for i forhold til at gøre fremtidens ældre mere selvhjulpne og give dem større frihed og selvbestemmelse, hedder ældreteknologi. Stole, der kan lave sig om til en seng, hæve/sænke toiletter med rumpeskyl og en robotarme, der kan hjælpe os med at gafle maden ind i munden, og det hele er allerede godt på vej. Jeg er så heldig at være besøgsven til en skøn ældre kvinde, der bor i en supermoderne beskyttet bolig i Risskov og her er ”tryk på en knap gardiner” og en lille robotstøvsuger huserer. Især robotteknologien synes lovende. Mon ikke det vil være helt naturligt i fremtiden at have sin egen robotbutler, der laver mad, vasker tøj, servicerer gæster og er ferm til det med ”same procedure” til ens 90 års fødselsdag. Robotter vil blive så livagtige og ligne os selv så meget, at vi måske ligefrem vil få følelser for dem og foretrække vores robot fremfor en levende social- og sundhedsassistent.
Robotterne er her ikke endnu, og nutidens ældre er måske heller ikke helt gearet til det højteknologiske samfund. Man kalder de unge de digitalt indfødte og forældre generationen de digitale immigranter, fordi teknologien aldrig vil være 100 % naturlig for dem. De fleste ældre anno 2016 er vel så digitale dinosaurer og ikke nødvendigvis så ferme til at kapere og styre ”smarte” teknologiske dimser. Og i det hele taget, mens vi venter på robotter, der er så vakse, at de faktisk kan servicere os fuldt ud, hvorfor så ikke en ældre au pair? Før hele det grå segment sælger huset og flytter ind i Århus Ø, skulle man måske give den fremsynede dames ide en tanke og installere en au pair m/k til understøtte et oldingeliv i fuldt vigør? Der kan gå hen og blive ældrespræl i villakvarterne i fremtiden.
Følg mig her: