Du sidder på en Pokémon!
Mon ikke vi i de kommende år vil få en række etiske debatter om forholdet mellem den fysiske og digitale verden, og der ligefrem bliver brug for en ny lovgivning for denne nye parallelverden.
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende juli 2016
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Min mand sprang uvilkårligt op, da hans verden blev invaderet af den digitale virkelighed. Du sidder på en Pokémon, udbrød Tobias på 18 år med blikket fast rettet mod den Pokémon, der tydeligvis sad på min mands stol. Hurtigt fik han dog ram på den og vi kunne fortsætte vores siestasnak med Tobias forældre på en rolig cafe i Toscana.
Imens de fleste af os har holdt ferie, er der sket en omsiggribende invasion i vores verden. Nintendo har udviklet en Pokémon Go til smartphone, der betyder, at du i fremtiden måske ganske ufrivilligt er med i et vigtigt ”game”. F.eks. hvis du sidder på en Pokémon.
Det er ganske enkelt fascinerede! I spillet smelter den fysiske og virtuelle verden sammen, således at Tobias på sin smartphone rent faktisk kunne se en Pokémon på min mands stol. Hvordan det fungerer rent teknologisk, er uden for min fatteevne, men på en eller anden måde lægger spillet Pokémons ud, som spilleren så skal få ram på med en virtuel bold. Eller måske spillerne. Spillet er så avanceret, at alle pokémonspillere i et område kan se de samme Pokémons og så jagte rundt i byen for at få ram på dem først.
Sikke en teknologi med perspektiv. Sikke nogle fremtidsmuligheder. Mennesker kan finde sammen om særinteresser gennem den slags virtuelle poster i byrummet og virksomheder kan lave konkurrencer i storcentret. Og lærere og pædagoger kan inddrage den både virtuelle og fysiske leg i deres undervisning. Som altid kan ny teknologi virke besynderlig og skræmmende og som noget, der ALDRIG bliver relevant for mig, men hvem ved, om du ikke selv jagter virtuelle tilbud på rødvin eller roulade i fremtiden? Eller får forbedret din turistoplevelse ved det skæve tårn i Pisa med virtuelle matematikgåder eller møde med etruskere.
Lidt skræmmende var mødet med Tobias´ Pokémon dog. For hvor bliver freden og privatheden i den fysiske verden egentlig af, hvis den invaderes af digitale væsener? Hvad nu, hvis det var en fremmed dreng, der havde forstyrret vores cafefred? Eller en gut begynder at jagte Pokémons i din baghave. Eller det etisk betænkelige, at der løber en flok teenagere ind i en kirke midt i en bisættelse, fordi den sejeste Pokémon figur sidder og driller ved alteret? Holocaust-museet i Washington har faktisk måtte opfordre folk til ikke at jagte de Pokémons, der findes der.
Hvem ved om andre ville kunne se ind i vores lejlighed, hvis Tobias havde spillet der i stedet for? Det rejser i virkeligheden spørgsmålet, om den digitale verden kan gå ind og udfordre den ”ro og orden”, som vi er vant til i den fysiske verden?
Den digitale revolution har ført meget spændende med sig, men giver os også en række nye udfordringer. Især hvis den virtuelle verden for de unge er lige så vigtig og virkelig, som det forældregenerationen kalder den virkelige. Mon ikke vi i de kommende år vil få en række etiske debatter om forholdet mellem den fysiske og digitale verden og der ligefrem bliver brug for en ny lovgivning for denne nye parallelverden. F.eks. advarer skilte på motorveje i USA allerede bilister mod at jagte Pokémons, mens de kører bil! Og mon ikke der bliver brug for en snak på arbejdspladsen, i klasseværelset og i familien om, hvornår den virtuelle verden må vige for det, der sker her og nu i den fysiske? Det kom vi til at snakke om der på cafeen og Tobias var faktisk ganske lydhør og nærværende, altså lige indtil han for ophidset op. Men det tror pokker, når der pludselig sidder en meget sjælden Pokémon henne på bænken.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: