Det skal børn lære i skolen!
Ved at kigge på de væsentligste megatrends er det muligt at give et bedste bud på nogle af de helt centrale kompetencer
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Bragt i Magasinet Friskolen februar 2018
1. Kunne bruge basale kvalifikationer kreativt & innovativt
Meget af det arbejde, vi kender i dag, vil blive overtaget af nogle andre; robotter, BIG data (store datamængder). Børn skal lære at bruge basisviden kreativt og innovativt til at kunne udvikle nye produkter og ydelser.
2. Kunne arbejde projektorienteret:
I fremtiden vil mange opgaver blive løst i projekter med forskellige fagligheder og med deltagerefra hele kloden. Det kræver at vores børn lærer åbenhed, samarbejdsevne og evnen til ”at tænke ud af boksen.
3. Håndtere viden som tapas:
I kreative processer er det ikke til at vide, hvilken viden der bliver brug for. Derfor vil vidensbegrebet ikke længere være kumulativt (dvs. at vi bygger ny viden oven på den gamle). Tværtimod er det vigtigt i hvert nyt projekt at kunne sammensætte ny viden lige som en tapasmenu.
4. Følelsesmæssig intelligens
Det bliver vigtigt for vores børn at vide, hvordan de selv reagerer og samarbejder, og hvordan andre mennesker har det og reagerer. Den følelsesmæssige intelligens er social lim i kreative processer.
5. Bevare eller udvikle tillid
De skandinaviske lande ligger øverst på det globale tillidsindeks. Vi tror på hinanden. Den tillid kan vise sig at være det guld, der kan gøre os bedre end andre lande til kreative processer.
6. Tåle at være i usikkerhed
Der er brug for stærke grænser og værdier, når din verden konstant ændrer sig. Du skal have en indre fjeder, der nok kan strække sig langt, men kan finde tilbage til sit udgangspunkt uden af brække. En evne til at navigere i kaos.
I klummen var der kun plads til et hurtigt bud - læs her, hvis du vil læse en mere uddbydet version
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: