Artiklen har været bragt i Ledelse i udvikling 5, 2013, udgives af DANSK HR

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

”At være i stand til hurtigt og effektivt at glemme gamle informationer og forældede vaner kan være en mere sikker vej til succes – end evnen til at genkalde sig tidligere fremgangsmåder og udtænke strategier på grundlag af forudgående læring.” Ordene er den anerkendte sociolog Zygmunt Baumans og rammer plet i forhold til en á ha oplevelse, jeg havde for nylig. En lærer på et erhvervsakademi fortalte mig forundret, at en elev i en nonchalant vending havde udbrudt: ”Erfaring? Det findes på Facebook!”. Vel en mere jordnær måde at sige det samme på? Viden og erfaring har ikke den selvfølgelige pondus hos de unge – og heller ikke på fremtidens arbejdsmarked.

Anciennitet og ophobet viden er ikke det, der står højest i en af Baumans seneste bøger ”Fagre nye læringsliv”: Al viden er ind til videre - en slags fastfood, som skal indtages her og nu i forhold til det øjeblikkelige behov, men som ingen værdi har i morgen. For samfundet, teknologien, konkurrencesituationen og kundernes præferencer skifter hurtigere end den relevante viden. Tidligere var viden værdifuld, fordi man regnede med, at den ville være langtidsholdbar og sikre os i forhold til vores stilling og position. ”Det du har lært, kan ingen tage fra dig”, var mantraet. I fremtiden er oplagret viden og erfaring et handicap, der hæmmer din evne til at tackle de evigt nye udfordringer.

I industrisamfundet var en stærk fysisk krop og erfaring i at styre maskinerne afgørende. I informationssamfundet overtog maskinerne den fysiske produktion og viden som en kombination af uddannelse, teknologi-snilde og erfaring var magt. I dag ligger opsamlet viden om hvad som helst frit flydende på internettet, og kan ikke imponere de unge, der tanker op til deres gymnasieopgaver på Wikipedia. Og kigger vi ud på et arbejdsmarked, hvor mange vidensjob lige så vel kan løses i Indien til en væsentlig lavere timepris, kommer vi heller ikke langt med en færdigpakket værktøjskasse. Skal vi leve af innovation, problemløsning og design i en heftig omskiftelig global verden, kan en åben pande vise sig at have større værdi end et fyldt hoved. Og evnen til at søge viden og kombinere input på en ny unik måde være afgørende.

Vi står allerede midt i en omstilling fra fast job, viden, struktur og forudsigelighed til et mere flydende arbejdsmarked uden faste pladser. Fra vi var ansat via formelle krav, faglighed og vilkåret ”en gang ansat, altid ansat” skal vi nu hele tiden bevise vores værd som uundværlig medarbejder og helt menneske. Vise vi kan performe og være i evig udvikling. Ikke kun fagligt og personligt med efteruddannelse, MUS-samtaler og evalueringer, men ligefrem også i vores fritid. Det handler om at udstråle, at vi er på vej fysisk og mentalt. Ironman og uendeligt løberi. Coaching og MBA i en moden alder. Stenalderkost og mindfullness. Du vinder ingen point ved frokosten i kantinen, hvis du indrømmer, at du lå i sofaen i går med fjernbetjening, købekage og skod-tv.

Inden for visse dele af psykologien brugte man engang labyrinten som metafor på livet. I bund og grund var menneskets vilkår lige som rottens. Når man lukker den ind i labyrinten med ost for enden af gangen, vil rotten først kvaje sig lidt i sin søgen, men når først vejen er fundet, vil rotten bruge sin erfaring til at nå osten hver dag. På samme måde skulle vi blot lære basis på arbejdspladsen og gøre det samme hver dag resten af livet. I dag bruger man en ørken som metafor. Du står i ørken og kan ikke finde vej, og aner du små spor i sandet, som du selv eller andre har betrådt tidligere, vil forandringsstormen hurtigt udviske dem. I en forandrelig ørken har erfaring ingen værdi som ledetråd. Som Bauman udtrykker det tilsvarende: ”Det er som om utallige spil er i gang samtidig og reglerne for hvert enkelt spil ændres, mens det spilles”

Vi får vel brug for viden og erfaring på fremtidens arbejdsmarked, men os med en del år på bagen, skal nok erkende, at vi må omdefinere vores begreber og verdensbillede. Vi kan ikke læne os op af vores formelle uddannelse eller smarte kurser alene, men må bevare en mental åbenhed overfor de konstante input og signaler fra omgivelserne. Søge anderledes viden og netværk, følge dialogen på de nye sociale medier, bruge åben innovation, hvor vi inviterer vores kunder eller brugere til at komme med deres forventninger og løsningsforslag. Hvorfor nøjes med virksomhedens ekspert på området, hvis 500 kunder står klar med deres innovative input på Facebook? Også ordet erfaring må omdefineres. Erfaring kan bruges til at overskue processer, holde tungen lige i munden, hvad der kan være svært for den unge uerfarne medarbejder. Ikke til at lukke af med ”vi plejer” eller henvisning til ”sikker” viden. Det handler ifølge Bauman om at kaste alle vaner overbord og ”placere sig selv i et netværk af muligheder frem for at lamme sig selv i en bestemt funktion”.

Så viden er yt og erfaring findes på Facebook i fremtiden? For nylig stod jeg for en workshop for ledere med unge ansatte indenfor oplevelsesøkonomien; Legoland, Lalandia, Givskud mv. Her var mange gode historier om de unges brug af Facebook på jobbet. Står de i en ny situation eller er på en opgave, hvor de tænker, at det må kunne gøres bedre, går der et sekunder, før de stiller spørgsmålet på Facebook. Og med de forskellige svar fra netværket kan de løse situationen på en ny unik og forhåbentligt bedre måde. Hvorfor så lytte til en halvgammel mellemleder, der er tynget af sin fortid? Måske vi skal åbne vores sind og begynde at hylde Facebook som en fantastisk ressource og dog en form for erfaring!