Realitet eller reality?
Er de unge pludselig er blevet ”fornuftige” i lyset af 2-3 års økonomisk krise? Er det slut med selviscenesættelse og at ”kunne se sig selv i det”? Falder de unge nu atter ind på pladserne og accepterer nødvendighedens lov?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Artiklen har været bragt i Ledelse i udvikling 1, 2013, udgives af PID-Personalechefer i Danmark
”Her er en af de fornuftige unge”, lød en overskrift i Jyllandsposten i sommer i forbindelse med studieoptaget til de videregående uddannelser. En ung mand blev portrætteret, og det kunne næsten ikke blive mere fornuftigt. Han ville være ingeniør. Det fik fluks fremtidsforskeren op ad stolen. Er det rigtigt, at de unge pludselig er blevet ”fornuftige” i lyset af 2-3 års økonomisk krise? Er det slut med selviscenesættelse og at ”kunne se sig selv i det”? Falder de unge nu atter ind på pladserne og accepterer nødvendighedens lov?
Før finanskrisen var der ellers ikke grænser for de unges drømmeriske forestillinger om fremtiden. Og ikke uden grund. ”Popstars-generationen” er opvokset i et individualistisk og rigt globalt velfærdssamfund med frit valg på alle hylder og et ekstremt stort forbrug. Designertasker, dyre computerspil, smarthphones og mulighed for at blive en stjerne i det næste reality-program. Curlet frem af far og mor samt diverse paprelationer, der har været manager, kok, advokat og taxachauffør for de unge. For barnet er MENINGEN med far og mors liv, i takt med, at alle andre relationer er blevet mere løsagtige. Som den tyske sociolog Ulrich Bech har udtrykt det: I dag får vi i børn som værn mod ensomheden. For børn er den eneste relation, der holder et helt liv. Derfor oplever mange børn at være centrum i fars og mors liv. Noget de tager med ud i uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladserne. Men nu er det åbenbart slut. Eller er det?
Naturligvis sætter en økonomisk krise sine spor. Mange unge oplever lige nu ikke at kunne få læreplads eller job efter endt uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne melder om rekord i ansøgninger, fordi det ikke længere er easy stuff at få job efter studentereksamen. Eller som en rektor på en uddannelsesinstitution sagde til mig: Vi har haft rigtig god respons på optagelseskampagner, men den bedste kampagne, er den økonomiske krise”. I en svensk undersøgelse fra 2012 fra PWC svarede 56% ja til, at de vil forlade en arbejdsgiver, hvis virksomheden ikke matchede deres egne værdier. I 2008 var tallet 86%. Mod-eksemplet er så Norge som pga. oliepengene ikke er ramt af samme akutte krisestemning. Her kaldes de unge for ”giddesløse” og ”storforlangende” (det lyder ret godt på klingende norsk!). Den økonomiske krise ser altså umiddelbart ud til at have betydning for de unges adfærd.
At fornuften skulle være sat ind, er dog ikke det, jeg hører, når jeg drøfter popstars-generationen ude på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Tværtom. De unge har stadig store drømme om at gøre verden til et bedre sted at være for alle mennesker, standse den globale opvarmning eller måske nøjes med at blive kendt. De vil kunne se en mening og gøre en forskel. Og de har store forventninger til individuelle hensyn og fleksibilitet på arbejdspladsen. Og til deres lærere eller ledere, som de betragter som servicepersoner. Kannibalisering kaldte de det på en uddannelsesinstitution. 24/7 smartphone service tak. Umiddelbart intet nyt under solen, og læser vi videre i artiklen om den fornuftige unge i JP, lyder det da også: ”Min drøm er at starte mit eget firma, der laver software. I en digital verden bliver der stadig mere brug for det, som jeg kan som it-ingeniør”. Det lyder ikke, som noget med at falde ind i de eksisterende organisationer. Han vil skabe sig selv og sin egen plads. Og det vil han, med mindre krisen bliver ekstrem langvarig, også have gode muligheder for!
Popstars-generationen er en relativ lille generation, og der bliver brug for dem, så snart krisen letter og de ældre medarbejdere logger ud. Og de megatrends, der i øvrigt påvirker dem, er jo forsat på spil. Det er stadig muligt at stille op til X-factor, komme med i et reality-program og blive kendt. Se på fænomenet ”Gustav”, der åbenbart nu lever af at være Gustav med flere ansatte til at servicere ham. Drømmen for it-nørden om at opfinde den ultimative App eller det nye Facebook lever i bedste velgående. Verden ligger åben for en global karriere. Og forældre ser ikke ud til at have stoppet curleriet, blot fordi der er krise. Måske tværtimod, for nu er det synd for de unge! I Nordjylland var der et forældrepar, der tilbød en arbejdsgiver 70.000 kr. for, at sønnike kunne få den ønskede læreplads!
Fornuftige eller ej, mange af de unge er rigtigt god kørende i forhold til fremtidens innovative netværkssamfund. Måske bedre end forældregenerationen. De har en mere legoklodsagtig tilgang til livet og kan bedre trives med skiftende projekter og nye tilgange. Arbejdsmarkedet vil ændre sig radikalt i de kommende 10-20 år. De unge skal ikke overtage forældregenerationens faste job. De skal formentlig springe fra projekt til projekt, udvikle deres unikke talent og skabe deres egen vej gennem netværkssamarbejder. Individuel iværksættertrang kan blive ret så fornuftig kompetence i fremtiden. Mange unge vil virkelig gerne noget stort med deres liv og er villige til at kæmpe for deres drømme. Der, hvor man kan blive bekymret, er i forhold til de unge, hvor skellet mellem realitydrøm og realitet er blevet for stort.
Studievejledere fortæller om unge, der ikke evner at fastholde et job eller en uddannelse i mere end 3 måneder, fordi der hele tiden dropper nye drømme op. Om unge med ondt i livet, der ikke evner at leve op til egne drømme. Unge der pjækker, får depressioner eller cutter sig for at overdøve den mentale smerte. Der er de unge, der er og bliver den største udfordring at integrere på arbejdspladserne.
De fleste unge popstars skal nok styre godt igennem, uanset om vi kalder dem ”fornuftige” eller ej, men vi får behov for at tage hånd om de svage eller lidt for drømmeriske unge. Med mentorordninger, fornyet mesterlære og coaching, så skellet mellem drøm og virkelighed brydes. Unge i dag er børn af deres tid, og vi får rigeligt brug for alle i fremtiden. I stedet for at blive irriterede over deres måske urealistiske forventninger og manglende kompetencer, skal vi møde dem der, hvor de er, og hjælpe dem ind på arbejdspladsen. Måske ligefrem forsætte med curlingen, hvor mor og far slap. Der er stadig et stort skel mellem ”fornuft” og drømme – mellem realitet og reality.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: