Er du med på en flashmob?
Er flashmobs en ny måde at være social på i individualismens tidsalder?
Klumme i Århus Stiftstidende august 2010
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Forestil dig, at du shopper rundt i Bruuns Galleri. Lige pludselig står alle omkring dig stille som frosset til is, uanset om de var på vej i en hastig bevægelse, var ved at tale i mobiltelefon eller spise en banan. Eller der med ét, dukker 30 mennesker op og begynder en pudekamp eller mooner som på kommando. Det hele tager 5 minutter, så går folk videre og er væk. Du har netop været vidne til en ny deltagelsesform – en flashmob!
Flashmob-fænomenet startede i New York for 6-7 år siden og har hastigt spredt sig til andre vestlige lande – måske som en ny måde at være social på midt i individualismens tidsalder. På medier som Facebook aftaler folk, som ikke kender hinanden i forvejen, at mødes på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt og foretage sig noget, som virker bizart på de tilfældige tilskuere. Begivenheden foreviges og lægges ud på f.eks. YouTube og kan nu deles af deltagere og med netværket: Se mig lige i denne vilde flashmob! Det har fået kritikere til, at hævde at en flashmob i virkeligheden er en fuldstændig ligegyldig hændelse, der blot handler om, at JEG vil ses, JEG vil være på scenen og ikke om en ny meningsfuld måde at være social sammen på.
Der driver en individualistisk bølge over de rige vestlige lande; normer og forhold brydes op og alt er på valg; livsstil, uddannelse, parforhold, forbrug, religion. Alt kan vælges til og fra og strikkes sammen på nye måder, uden at nogen løfter et øje. Det har fået sociologer til at hævde, at alle forhold i virkeligheden er indtil videre, dvs. til noget mere spændende dukker op, det uanset om det drejer sig om parforhold, venskaber, familie eller ansættelsesforhold. Der er ingen bånd, der binder MIG! Derfor er det måske ikke mærkeligt, at det traditionelle foreningsliv med medlemskab, møder og langtidsplanlægning har haft sværere og sværere ved at få folk til at deltage og bakke op. Det er noget mere fleksibelt for MIG at melde til at fra de fede fester på Facebook og holde mulighederne åbne til sidste sekund. Der kunne jo dukke et bedre tilbud op.
I et kritisk lys kan flashmobs blot være en ny uforpligtigende leg for MIG og MIG. Eller også er fænomener som flashmobs et af de signaler, der viser, at en ny måde at deltage og være sammen på, er på vej. En ny social æra, der nok mere bunder i intensitet end pligt, mere på her og nu følelse og hang til oplevelse end rationalitet og det lange seje træk – men måske lige så energi- og virkningsfuldt som det lange velplanlagte debatmøde i forsamlingshuset. For måske har individualismen toppet. Måske har jeg fået nok af at være MIG og vil gerne gøre noget sammen med andre – bare på en mere intens måde og ved at benyttet de oplagte muligheder, der er for spontan deltagelse i de nye sociale medier. Og hvem siger, at flashmobs i fremtiden ikke også kan have et mere åbenbart meningsfuldt og politisk indhold? Sygeplejersker, der faker besvimelser midt på gågaden i protest mod stress og nedskæringer på Skejby Sygehus. Forældre, der efterlader deres børn i en stor vrælende gruppe i Fætter BR i 10 minutter i protest mod modulordningen. Og skulle du i fremtiden støde på en gruppe moonende unge i Bruuns Galleri, kan det jo i virkeligheden være en kreativ protest mod nedskæringer i SU eller mangel på elevpladser.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: