Bragt som klumme i Århus Stiftstidende november 2016

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

”Travlt, travlt! Fuld skrue på MBA´en og Stine kører på med hendes. Weekenderne står på træning, den ironman skal sg lige på cv´et,” griner en forretningsklædt mand på 40-45 år . Rundstykke, nej tak! Han er gået glutenfri i håb om, at få has på sin urolige mave. Forsøger også med mindfulness, det er bare svært at nå det hele. ”Godt vi har vores forældre, selv om det er lidt langt at rakke til Fyn med ungerne hele tiden.”

Velkommen til mit nabobord på Molsfærgen i bedste businesstid, velkommen til senmoderniteten! Hvad pokker har vi gang i? For få år siden var vi et hyggeelskende folkefærd med wienerbrød og fredagsøl, nu storker vi rundt i et sandt performance og selvforbedrings-tyranni. Evig efteruddannelse, ekstremsport, strenge kure og en konstant jagt på at blive en bedre version af os selv.

I de sidste 2 år har jeg brugt timer på læse stabler af bøger, tjekke diverse undersøgelser og diskutere udviklingen med en skarp erhvervspsykolog og vi har landet det hele i bogen #tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund, som netop er udkommet på Turbineforlaget. Og vi har faktisk et muligt bud på det radikale skifte i ”tidsånden”. Måske handler det om en grundlæggende angst for at blive hægtet af, fyret eller forladt i en hektisk og uforudsigelig tid?

Vi lever i en rig global verden med masser af frihed og muligheder for at vælge, men måske er der en bagside? For hvor er de sikre steder og faste pladser, når alting ser ud til at være indtil videre? For ikke så mange år tilbage var det mest ”normale” at have den samme ægtefælle, det samme job og bo det samme sted livet igennem. Der var nogle stabile strukturer og normer, som satte rammer omkring et menneskeliv. Ganske givet har det indimellem føltes snærende, men der var dog ”noget” godt eller skidt, man kunne regne med. I dag har vi friheden til at skifte det hele ud, men dermed også risikoen for at blive skiftet ud, og krystalkuglen spår en endnu mere flydende og strukturløs fremtid. Og så er det jo om at holde sig markedsklar i forhold til nyt job, nye samarbejdspartnere, nye kærester.

Stressrelaterede lidelser er ifølge WHO en af de største sundhedsmæssige udfordringer i fremtiden. Måske vi slet ikke er rustet psykologisk til så meget usikkerhed? Måske vi har brug for at finde den sikre plads i os selv og i vores nære relationer, så vi ikke drøner rundt i et desperat forsøg på at orke endnu en efteruddannelse, en mere trimmet krop og stille op med de korrekte glutenfrie økoboller i daginstitutionen. Turde tvivle på de ting, vi måske lidt for automatisk kobler os på. Turde vælge til og fra, selv om det kan være svært i en tid, hvor det kan føles som om, man ikke er med, hvis man ikke er på hele tiden.

En fjeder kan strække sig langt, og det skal vi sikkert også kunne i  fremtiden. Verden er blevet uforudsigelig, og det er ikke for ingenting, at fleksibilitet er blevet det nye sorte. Men strækkes en fjeder for længe og for langt, når den et skrøbeligt punkt. Et bedste bud på at ”klare mosten” kan være at kende og markere sine grænser for den skrøbelige tilstand og have en base af værdier og kerne at komme tilbage til. Ellers knækker fjederen, måske bedst som vi var ved at være i mål med vores MBA, ironman eller den fedeste arbejdsperformance eller hvad vi hver især har gang i af selvrealiserende eller selvforbedrende aktiviteter. Jeg tror, at det er rigtigt, for jeg har som så mange andre prøvet at være der selv.