Bragt i Århus Stiftstidende februar 2022

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Forestil dig, at du er slank, sporty, empatisk, positiv og mindfull – eller hvad, der nu er vigtigt for dig. Du har arbejdet med dig selv, holdt ud og holdt igen og er endelig blevet den bedste version af dig selv. Eller er du? Kunne du ikke stramme musklerne lidt mere, være lidt mere i nu ‘et eller smile lidt mere til verden?

Tidens mantra om, at man skal blive ”den bedste version af sig selv,” lyder tillokkede, men hvornår er man i mål? Man kan altid gøre det lidt bedre, ikke? Reelt er der vel tale om en livslang plage, der først slutter den dag, du knalder låget på?

Fra hygge til kamp

Medierne har i mange år være fyldt med slankekure ved nytår oven på julens overflod, men selvforbedringsrådene har især de sidste 10 år bredt sig til hele året, til selvhjælpslitteratur af velmenende coaches, og helt ind på arbejdspladsen med grøn frokostbuffet, forventet deltagelse i DHL Stafetten og personlig udvikling langt ind i det private selv. Især efter finanskrisen.

Før finanskrisen var vi groft sagt et hyggeelskende folkefærd med fadbamser og wienerbrød, så kom finanskrisen og åbenbarede den globale konkurrence og vi begyndte at styrte rundt på villavejene, som var der en kineser i bagdelen på os. Hvad der vel vitterligt også er, eftersom Asien buldrer derud af.

Og det ser ud til, at vi har valgt at ruste os selv til kamp med en performancekultur, der har ramt alle dele af livet.

Performancekultur

Det handler om at strømline kroppen med heftig motion, 5-2 kure, nul salt og sukker, mere grønt end en hamster, og i mere ekstrem form biohacking. Mange er de senere år gået på antigluten eller anti-lactose kure, selv om de ikke har fået påvist intolerans.

Der skal opdateres på de sociale medier, hvor man vist skal have 30 såkaldte ”stories” på Instagram hver dag, for at ligge højt i ”feeded”. Andre forlader højlydt de sociale medier for en tid efter at have læst endnu en gurus bog om declutting.

Perfekt affaldssortering, minimize, ryd op med Maria Kondo. Og lige før vi er ved at brænde sammen, skal vi huske at dyrke lidt mindfullness og yoga, som om pladen ikke var fuld nok i forvejen.

Hvad blev der af den bløde midte?

Konsekvenserne af performancekulturen begynder at vise sig. WHO forudser, at stressrelaterede lidelser som angst og depression er fremtidens folkesygdomme. Er vi ved at stramme skruen for meget, ikke blot i arbejdslivet, men også i vores private selvstræben?

Center for ungdomsforskning mener at kunne identificere en meget sort-hvid opfattelse i ungdomskulturen; Enten er du en vinder med 12 hver gang, eller også er du godt på vej til at blive en tabervoksen. En voldsom alt eller intet opfattelse.

Da jeg var ung rodede de fleste af os rundt i midten i forhold til karakterer og scoresucces, i dag er der åbenbart ikke et blødt sted at lande sammen med de andre middelmådige.

Selvundertrykkelse

Den britiske kulturkritiker Stuart Jefferies kritiserer selvudviklingsparadigmet i sin bog ”Everything, All the Time, Everywhere: How We Became Postmodern.” 

Før var vi undertrykt af begrænsninger og normer, nu har vi opbygget et langt mere effektivt system bygget på forbrug, digital teknologi og forestilling om konstant selvudvikling. En forestilling der betyder, at folk nu elsker deres egen selvundertrykkelse.

Det perfekte fremtidsselv

Prøv at søge ”bliv den bedste version af dig selv” på nettet og tilbuddene står i kø. Krop, sjæl, livsstil og tøjstil kan optimeres og forbedres. Man kan næsten kun føle sig forkert, hvis man forestiller sig det perfekte fremtidsselv og opdager, at man ligger i sofaen med en kanelsnurre parat til det næste afsnit af pt yndlingsserien på Netflix.

Og måske er man ikke alene.

Vinder vellysten?

”Vores indkøbsvaner afslører, at de sunde nytårsforsætter dør hurtigt efter januar” lød en overskrift på DR-nyheder i januar, og der var forskning bag.

Idealerne om at blive en bedre version af sig selv kan være store, men det kan ske, at livslyst og vellyst indimellem får idealerne til blegne. Måske er der alligevel håb om lidt mere end gulerødder, afholdenhed og perfektioneret trimning, før vi knalder låget på med et listigt smil.