Fri mig for føleri!
Vi får brug for mere end Facebook likes og "synsninger" i fremtidens politiske løsninger
Bragt som klummme i Psykolog Nyt nr. 1 2013
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
We're not going to let our campaign be dictated by fact-checkers. Så klar var melding fra en Mitt Romnye talsmand i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA. En udtalelse, der affødte en del debat. Bør politik ikke netop handle om store ord og ideologisk tale, og er facts-tjekkeri bare modstandernes forstyrrende støj på linjen? Eller er der gået så meget kampagne og føleri i politik, at den virkelige verden og de virkelige problemer fortoner sig i floromvunden retorik?
Vi lever i en tid, hvor det ser ud til, at følelser generelt får mere forrang i forhold til rationalitet og ”sund fornuft”. Vi taler om værdier, visioner og selvrealisering. Mærker efter, følger vores mavefornemmelse og skal kunne se os selv i det. Kyllingen skal hedde Holger nede i Brugsen og vi køber designertoiletbørster med oplevelsesværdi til 1200 kr., selvom vi kan få en lige så funktionel børste for 10 kr. i Jysk. ”Hvad føler du lige nu?”, er en ofte brugt indgangsreplik, når ”ofre”, forbrugere eller politikere interviewes på TV. Mange unge kommer ikke i gang med en uddannelse, fordi de ikke lige kan finde noget, de BRÆNDER for. Symptomerne på følelsessamfundet er mange. Der er rigtig mange ”synsninger” rundt omkring.
Igennem historien har samfundet været drevet af forskellige logikker. I industrisamfundet var det muskler, og samlebånd og vi skulle finde vores plads. Det var ikke ligefrem velset at standse op og sige ”hey, det her føler jeg ikke lige for!”. Senere overtog maskiner mange fysiske job og hjernen skulle på arbejde med ekspertise og rationelle processer. Vi gik ind i informationssamfundet med tro på videnskabelige facts . Den ”iskolde” kalkule styrede. De sidste 5-10 år er mange job outsourcet til andre lande eller blevet overtaget af teknologi. Nu skal vi skal leve af kreativitet og det empatiske samarbejde i fremtidens oplevelsesøkonomi eller innovationssamfund. Vi skal være hele mennesker og folde os selv ud. Det er blevet helt legalt at træffe beslutninger med følelser og fornemmelser frem for snusfornuft. I køledisken, i uddannelsesvalget, i politiske spørgsmål. ”Jeg er stærkt ideologisk – i bølger”, sagde en ung mand det så rammende til mig for nylig.
Politik har vel altid handlet om værdier, men det ser ud som om, enkeltsags polemik og føleri har udkonkurreret ideologi og sammenhæng. En Carina eller Robert sag, et hjemmerøveri, en død hummer i Kattegat kan vække store følelser og vende den politiske diskurs. Hurtige udtalelser på primetime tv forstærker udviklingen. Hvem gider høre om langsigtede sammenhængende planer? Så er det lettere at score med heftige udsagn i enkeltsager og føle en hel masse lige nu. Et Facebook demokrati, hvor vi kan komme med uforpligtigende ”likes” i forhold til hvad som helst fra sofaen eller ”on the go”. Politikere, dovne Robert eller de helt grimme multinationale selskaber kan hænges i en virtuel gabestok og følelserne kan være intense lige nu.
Det kan godt være, at det lyder meget gammeldags og bagstræberisk, men: Fri mig for mere føleri! I hvert fald når det kommer til store politiske beslutninger med konsekvens for mennesker og klodens fremtid. Selvfølgelig kan ”facts” både diskuteres og manipuleres og vi kan vægte værdier forskelligt. Men vi får brug for mere end Facebook tilkendegivelser og enkeltsagsretorik i fremtidens politiske løsninger. Vi står overfor store udfordringer i forhold til klimaudsving, finansiering af velfærdssamfundet, energi, rent drikkevand og global fattigdomsbalance, som kræver, at vi indimellem nok holder hjertet varm men også hovedet koldt. Det er måske ikke så ”sjovt” lige nu, når ”facts-tjekkerne” kommer på banen med saglighed og faglighed. Men uden kan man jo blive helt bange for, at det hele drukner i et usammenhængende føleri. Og det er faktisk ingen rar følelse!
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: