Er du markedsklar?
Parat til at finde nyt job, nye venner, netværk eller kæreste?
Det er bare om at komme i gang med efteruddannelse, netværksdyrkelse og løbeskoene! Alle relationer er nemlig indtil videre eller indtil noget bedre dukker op!
Det er den britiske sociolog Anthony Giddens, der har stillet denne uromantiske diagnose af parforholdets position i det senmoderne samfund. En “diagnose”, der i virkeligheden gælder alle vores relationer, om det er familie, venner, kolleger eller vores nabolag. Uanset hvor meget man forsøger at sikre sig, så er der en latent risiko for at blive ladt alene, forladt eller fyret. Derfor er et grundvilkår i fremtiden, at du skal være markedsklar! Og sno dig som en senmoderne kamæleon i nye udfordrende situationer.
Naturligvis kan man også i fremtiden gå igennem et helt liv med den samme partner, det samme job og bo det samme sted. Men selv om vi sidder i et godt fast forhold og intet ønske har om forandring, kan vi næppe ignorere ”støjen” fra virkeligheden. De mange skilsmissetal er faktuelle og risikoen for at blive fyret i næste besparelsesrunde eller fusion er reel.
Livet er blevet flydende og kan føles usikkert. Lige meget hvor meget, man forsøger at holde fast, kan bevidstheden om, at alt er indtil videre, lure i baggrunden. Det kan føles fatalt at læne sig tilbage og støtte sig op ad en pude, der kan være væk i morgen.
Er det reelt sådan, at du bliver nødt til at holde dig markedsklar i forhold til at finde nyt arbejde, en ny partner, nye venner eller nyt netværk? Have flere bagudgange i forhold til dine pt. relationer? Har vi et valg?
Det kan du blandt andet læse mere om i fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og erhvervspsykolog Grete Vangsø´s nye bog: #tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund.
Følg mig her: