Om fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
Futuria tilbyder foredrag om fremtiden, fremtidsworkshops og konsulentydelser i forbindelse med udvikling af scenarier og strategiprocesser. I over 20 år har jeg holdt oplæg og workshops i et utal af virksomheder, kommuner og forskellige organisationer og styret og deltaget i utallige dialoger om fremtiden.
Fremtidsforskning og psykologi
Som den eneste danske fremtidsforsker har jeg en uddannelseskombination af statskundskab og psykologi og er optaget af, hvordan samfundsudviklingen påvirker mennesker og organisationer.
I 2008 valgte jeg at supplere min uddannelse i statskundskab med en uddannelse i psykologi, hvor jeg specielt fordybede mig i fremtidens krav og kompetencer og de psykologiske og ledelsesmæssige udfordringer på fremtidens arbejdsmarked.
Viden om fremtiden
At være fremtidsforsker kræver, at man hele tiden er opdateret med bevægelser i samfundet og er nysgerrig i forhold til både store og små tegn i tiden. Derfor bruger jeg meget tid på at læse bøger, aviser og tidsskrifter og bevæge mig nysgerrigt rundt i byen både i Danmark og i udlandet. Derudover deltager jeg i forskellige kurser og netværksmøder for at udfordre min viden og mit blik på fremtiden.
Netværk og samarbejdspartnere
Igennem årene har jeg opbygget et inspirerende fagligt netværk og løser større fremtidsprojekter i samarbejde med andre kompetente konsulenter.
Bøger
Jeg er forfatter til flere bøger om fremtiden, blandt andet Popstars-generationen - Nutidens unge - fremtidens arbejdskraft og senest "tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund, som er udkommet på Turbineforlaget november 2016. Læs mere her
Følg mig her: