#tvivl
– Modet til at vælge i et turbosamfund
Danskerne er på overarbejde. Vi overpræsterer på den helt store klinge i både karriere og privatliv - og vi har behov for at flashe det. Vi ser godt ud, lever vidunderlige liv ... vi er markedsparate. Under overfladen lurer angsten for at blive hægtet af, for at lande i arbejdsløshed, for at blive forladt og for ikke længere at have betydning for nogen i en tid, hvor alt kan opleves som midlertidigt eller 'indtil videre'.
Globalisering, digitalisering og individualisering stiller stadig større krav til os om at være robuste, fleksible og omstillingsparate. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er skabt til dette pace, og om vi kan holde til det i længden. Stress, angst og depression er vor tids nye folkesygdomme. Er det bare frihedens og de uendelige muligheders pris?
#tvivl handler om indsigt og udsyn. Bogen stiller skarpt på turbosamfundet, der blæser forbi os, når vi åbner vores computer, vores smartphone og vores gadedør. Den ser på fremtidens megatrends og på de psykologiske mekanismer i det senmoderne menneske, der er på overarbejde. Aldrig har mulighederne været flere - og aldrig har valgene været sværere.
Med de store filosoffer og psykologer ved hånden tager forfatterne livtag med en række klassiske eksistentielle temaer; ensomhed, ansvar, fortvivlelse, frihed, mening og autenticitet - og undersøger, om de store spørgsmål stadig kan give os meningsfulde svar i turbosamfundets overhalingsbane.
Bogen er et forfriskende opråb om, at vi skal lade tvivlen komme os til gode i vores forsøg på at skabe mening i en fantastisk - og fantastisk kompleks - verden.
Bogen er skrevet i et samarbejde mellem erhvervspsykolog Grete Vangsø og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og kan købes på Turbineforlaget.
Anmeldelser:
Lektørudtalelse
"En indsigtsfuld bog om hvordan tvivlen kan blive din bedste følgesvend, i en verden der udvikler sig hurtigere og mere komplekst end nogen sinde før. Forfatterne kommer rigtig godt rundt om de problemstillinger vi mennesker støder på, når vi forsøger at navigere i det komplekse og evigt foranderlige samfund vi lever i. Bogen er velskrevet og fagligt godt funderet, med mange referencer til anden relevant litteratur."
Se den fulde lektørudtalelse: https://www.aakb.dk/ting/object/870976-anmeld%3A31464242/fulltext
P - Psykologernes fagmagasin
”Bogen giver læseren en bedre forståelse af nutidens samfund, hvordan vi og omverdenen påvirkes, og herigennem bedre mulighed for at forholde sig aktivt til hverdagens valg.” ”Man kan tydeligt mærke den faglige tyngde både i bogens afsnit om de psykologiske og filosofiske perspektiver såvel som i afsnittene, der berører fremtidstrends.”
(P - Psykologernes fagmagasin januar 2017 af Mariam Mellouli, Psykolog. Aut. – Med MSc. i strategisk HR og organisationsanalyse)
Se den fulde anmeldelse: http://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/boganmeldelser/tvivl-modet-til-at-vaelge-i-et-turbosamfund/
Danske Kommuner
5 ud af 6 stjerner
”Der bliver formentlig flere og flere i gruppen med eksistentielt bøvl, hvilket også ses af, at der kommer flere og flere bøger, der gerne vil hjælpe med at forstå den superkomplekse tilværelse. Denne bog er bestemt en af de bedre.” Tempoet i bogen er også stort, men man kan følge med, og forfatterne lykkes helt bestemt med at skabe perspektiv, forståelse og overblik.
(Danske Kommuner nr. 8 2017 - af Aase Henriksen, chef for HR og analyse, Sønderborg Kommune)
Den fulde anmeldelse (kræver login):
http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2017/Magasin-08/Nye-boger/
Saxo.dk
5 ud af 5 stjerner
”Tvivl får præsenteret højaktuelt viden og mega trends på let tilgængelig vis. Jeg blev både klogere og inspireret. Vil helt sikkert tvivle lidt mere med god samvittighed. Kan varmt anbefales.”
(Anmeldelse af Susanna de Lima, psykolog, maj 2017). Se anmeldelsen: saxo.com/dk/tvivl
Din boganmelder
"Bogen satte mange refleksioner i gang hos mig og motiverede mig til både dybe og høje tanker, så stjerner skal den have."
(Anmeldelse af Lise Søelund, filosof Silkeborg Bibliotekerne skrevet 04/01-2017)
Den fulde anmeldelse: dinboganmelder.dk
Følg mig her: