Fremtidens almene bolig
Boligkontoret Fredericia stiller skarpt mod fremtiden
Hvad er udfordringerne for fremtidens boligorganisation? Hvordan ser fremtidens beboere ud? Hvilke krav og forventninger har de til deres bolig? Går frivilligheden og beboerdemokratiet hånd i hånd og overlever sammen? Hvordan spiller boligorganisationen sine kort aktivt og ansvarligt i den lokale interessevaretagelse og hvordan spiller boligorganisationen en mere synlig rolle som repræsentant for den almene sektor i samfundet? Det blev diskuteret i Boligkontoret Fredericias nye Fremtidspanel.
Formålet var at få inspiration om fremtiden og se nærmere på digitaliseringen og sociale mediers hastige påvirkning af mennesker og organisationer. Med Fremtidspanelet er opgaven at holde sig opdateret for at være i takt med tidens krav fra beboere, kunder og samarbejdspartnere.
På tre værksteds-dage i foråret 2018 har fremtiden været på den strategiske dagsorden med oplæg, dialog, scenarier og trends. Der har været debatteret, tænkt højt og vilde idéer har fået plads, mens dilemmaer er blevet identificeret.
Indholdet har været:
- Inspiration om den generelle fremtidsudvikling og væsentlige megatrends
- Digitaliseringens indflydelse på- og krav til boligorganisationens kommunikation, service og administrative systemer
- De sociale mediers foranderlige påvirkning af kommunikation – alle steder
- Nye behov hos fremtidens beboere/kunder til fremtidens bolig og beboerdemokrati og de dilemmaer det afføder
- Inspiration til hvordan boligorganisationens rolle kan styrkes i forhold til samfund og kommune – i fremtiden
Futuria har i samarbejde med Gitte Hodde, BAGLÆNS stået for oplæg, proces og facilitering af Fremtidspanelet.
Læs mere om fremtidsscenarier og fremtidens almene boliger.
For yderligere information kontakt fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria på 40 63 03 70 / mail@futuria.dk eller Gitte Hodde, BAGLÆNS på 21 41 30 32 / gittehodde@outlook.dk
Følg mig her: