Generation Me
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Jean M. Twenge - Generation Me
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Generation Me har det højeste selvværd af alle generationer nogensinde, men er også den mest deprimerede generation. De er mere frie og lige end tidligere unge, men mere kyniske. De forventer at følge deres drømme, men er angste for, hvad der kommer til at ske.
Data er på tværs af generationer
I bogen Generation Me giver den amerikanske professor i psykologi Jean M. Twenge et bud på ungdomskulturen siden 1950´erne. Tendenserne bygger på 30 studier af generationsforskelle med data fra 11 millioner unge. Data er på tværs af generationer, derfor kan forskelle ikke tilskrives, ”at de unge altid har været anderledes”. Twenge hævder derfor, at forskelle skyldes, at forskellige generationer af unge er opvokset under forskellige samfundstendenser. Derfor må vi forvente, at de nutidens unge tager deres ”Mig tilgang” med ind i voksenlivet.
Alle undersøgelser er amerikanske, det er således op til læserne at vurdere, om samme tendenser findes i ungdomskulturen i Europa og Danmark. Da mange tilsvarende undersøgelser i DK peger i samme retning, er det absolut værd at dykke ned i Twenges mange spændende analyser og iagttagelser.
You are special!
Generation Me har selvets sprog som deres naturlige sprog. De har lært at sætte sig selv først og føle, at ”JEG er en speciel person.” De har ikke behøvet marchere eller protestere for at få deres rettigheder og velfærd, det har deres forældre eller bedsteforældre gjort for dem. De er den mest ønskede generation nogensinde, opvokset med mantraer som; you are special, follow your dream, you deserve it, you are important.
Twenge taler om et skifte fra individualisme til hyper individualisme. De unge giver i undersøgelser udtryk for, at mener, at de er dygtigere end andre, og de har et væsentligt højere selvværd end tidligere generationer. Faktisk føler de unge sig sig godt tilpas med sig selv uden nogen grund. Det at føle godt omkring sig selv er bedre end god performance – det handler om en ubetinget kærlighed til dig selv. JEG kommer først.
Unge under 35 år har aldrig kendt en verden, hvor pligt kom før mig selv. Tidligere stod pligt og ansvar over individuelle behov og ønsker, og der var autoriteter som gud, kirke, regeringen og de ældre. I dag opfatter de unge ingen og intet som autoriteter – ”just my opinion” slår autoritet. Frasen ”my need” var 4 gange så hyppig i bøger, aviser etc. i 2000 som i 1960´erne. En undersøgelse fra 2010 viser, at 26 % af de adspurgte teens forventede at blive berømte, inden de var 25 år, blandt fordi de mener, at de er mere specielle end de andre.
Depressions og Cuddle parties
Selvværd til trods er Generation Me en bekymret generation med hang til angst og depression, og vi vil I fremtiden se mange skuffede unge med urealistiske forventninger.
For det første er de unge ikke rustet til virkelighedens verden og slet ikke til et usikkert flydende globalt arbejdsmarked. De er børn af en tidsånd, hvor alle vores børn er bedre end gennemsnittet, og der er gået inflation i karaktersystemerne. De unge forventer den bedste karakter bare for at møde op og aflevere sine ting. Og får de Ikke topkarakter, så er testen for svær og læreren dum – hvilket forældrene har bakket dem op i. En generation, der forventer mere af livet, kan kun blive skuffet.
For det andet har Generation Me nok en fornemmelse af at have mange muligheder, men dermed også muligheden for at stå alene. Mange unge er skilsmissebørn, de har selv oplevet mange break ups på grund af generationens hang til flygtige forhold og Tinder dating, de bor alene i længere perioder, de har flere digitale end nære relationer, og de flytter typisk væk fra familie og venner for at uddanne sig eller få job. Det individuelle liv har en pris af Ikke så stabile relationer og dermed større mulighed for angst, depression, ensomhed og stress. Twenge nævner et pudsigt fænomen i amerikanske storbyer: Cuddleparties. Digitalt lancerede fester, hvor ensomme ulve i storbyen mødes for at kramme hinanden, da nus og kram er en mangelvare for ensomme langtidssingler.
En hær – af MIG
Individualisering sætter også sine spor i lysten til og troen på fællesskabet og fælles handling.
”Boomers” generations verdensbillede som unge var, at verden er til at overskue, og at man via aktiv deltagelse, politik og protestgrupper kan og vil forandre den. Derfor er det vigtigt at tage et personligt ansvar og være politisk engageret.
Generation Me oplever hele verden på det helt store lærred 24/7 og har ingen følelser af kontrol. Derfor er der ikke noget for mig at gøre, hvorfor så forsøge? Kollektiv aktion har ingen effekt og politik er kedeligt. Generation Me er mere interesserede i sig selv og sine venner. De har mindre tro på personligt ansvar, det er de andres skyld, når tingene ikke lykkes.
Twenges sporer ligefrem en offermentalitet hos de unge og taler om et samfund af dropouts fra studier og jobs – millioner af børn, der råber, det er ikke min skyld! Der er tale om en ”hær” men ikke en kollektiv hær som i forældregenerationen. Det er en hær af MIG. En hær af små narcisister
The upside of individualism
Bliver man bekymret over individualiseringen, skal man huske at læse kapitlerne om de sidste 50 års historiske landvindinger. Individualisering har ført mange muligheder med sig og fjernet datidens snerrende bånd og fordomme. Den Lighed, der er kommet i forhold til køn, seksualitet og minoriteter, kalder Twenge den største sociale forandring i det 20 århundrede.
Generation Me er langt mere frie, tolerante og accepterende af diversitet end tidligere generationer. Og kvinder har absorberet maskuline træk som det at være ambitiøs og konkurrencepræget og er ikke længere underlagt en mand, et ægteskab eller en bestemt kønsrolle. Forældregenerationerne har brudt med traditionelle normer og banet vej for Generation Me.
Fif til og om Generation Me
Den sidste del af Generation Me indeholder (her i udpluk) en række råd til arbejdspladser, og forældre og til de unge selv, så de kan mestre en mere afbalanceret tilværelse.
På arbejde: Få de unge til at føle, at lige præcis DU gør en forskel, brug deres teknologiske skills – de er bedre end dine! Giv anerkendelse og feedback for alt NU og hyr gerne ”celebrations assistents” til at rose de unge. Brug aldrig ”men” - brug ”og” i stedet for. Det hedder: ”Du har lavet et flot oplæg og du vil med fordel kunne arbejde lidt mere med det. Ikke: ”Du har lavet et flot oplæg, men du vil med fordel kunne arbejde lidt mere med det.” Men lugter af kritik og det kan dine unge medarbejdere ikke holde til!
Til forældre: Opdrag ikke dine børn til selvværd men til selvkontrol og god opførsel – det bringer dem længere. Lær dem at arbejde mod mål, lad dem ikke hvile på laurbærrene, drop alt det med unik og speciel. At forældre finder deres børn unikke og specielle, er ikke det samme, som at andre vil synes det! Stå ikke automatisk på dit barns side, slet ikke i forhold til lærerne. Lærere får mere tid til at undervise, hvis forældre holder snuden lidt mere for sig selv.
Til unge: Begræns dit medieforbrug i forhold til serier om de rige og smukke, de giver dig et urealistisk billede i forhold til et almindelig liv. Drop overtænkning og tal med nogen i stedet for, lægt væg på ansigt til ansigt relationer. Drop dyrkningen af dit selvværd, og bliv ved med at arbejde for at nå dine mål og hav realistiske forventninger. Sørg for godt med søvn, sol, sport og fornuftig kost og engager dig i naboer og lokalsamfund, der giver en følelse af at høre til.
Generation Me giver et bud på en hyperindividualistisk sårbar generation og med forbehold for de amerikanske data, så er det nok værd at give en tanke i relation til europæiske unge. Twenge har data for sin forudsigelse fra børn helt til 9 års alderen - den næste generation kan blive endnu mere selvfokuseret, er hendes bud.
Jean M. Twenge: Generation Me
Forlaget Atria Books, 2014
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: