Karkludssymbolik
Søger vi miljømæssig aflad og anerkendelse i vores valg af karklud?
Bragt i Århus Stiftstidende august 2018
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Er du også blev begavet med hjemmestrikkede bomulds karklude i nyere tid, så velkommen i klubben. Min veninde medbragte to styk som startskud på fire herlige ”ladies only” dage i Toscana med storforbrug af mad, vin og shopping, for slet ikke at tale om rejsen herned i henholdsvis fly og bil, hvis man skulle gøre det op i belastning af kloden. For det er det, det handler om, det med karkludene. Vis mig din karklud, og jeg skal sige, om du har dine miljømæssige værdier i orden!
Første gang jeg stødte på fænomenet var til en damemiddag for et års tid siden, hvor det gik op for mig, at engangsklude af mikroplast er no go og de hjemmestrikkede hot. Jeg har siden forsøgt at forstå mig på junglen af information på nettet uden at være helt sikker på, om der er evidens for, at netop disse klude skulle være den store miljøsynder. Lad tvivlen kommen miljøet til gode; jeg skiftede pligtskyldigt mine klude til først købe bomuldsklude med en grim tanke om, at bomuldsproduktion vist også har sin miljøbelastning. Siden fandt jeg lykkeligvis engangsklude uden mikroplast i et lokalt supermarked. Nu slås jeg kun med at forklare gæster (kvinder), at mine klude ligner de slemme til forveksling, men de ER politisk korrekte.
Ifølge historikeren Yoval Noah Harari, der har skrevet den historiske fremtidsbog Homo Deus, lever vi i en højteknologisk ark - en succes i forhold til vækst og velstand, men det ER en ark - vi står med risiko for at drukne i den miljømæssige syndflod, fordi vi sætter økonomisk vækst over alt andet. Hvis det er rigtigt, er det vist på høje tid, at vi alle sadler om på et niveau, der ligger langt ud over valg af karklud. Faktisk kunne man mene, at det er lidt småpatetisk, hvis vi skifter karkluden men fortsætter vores adfærd med overforbrug, biler og ikke mindst flyrejser. Så er der vel blot tale om, at vi søger aflad og anerkendelse i ren karkludssymbolik?
Udfordringen for mennesket i senmoderniteten er, at det er umuligt at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert. De flest af os aner ikke en dyt om økologiske sammenhænge og må læne os op ad, hvad vi kan finde i medierne. Hvad er der evidens for, og hvad der stammer fra tvivlsomme selvudnævnte eksperter, som har en interesse i at sælge ”grønne” produkter og koncepter?
Parallellen kan drages til sundhedsområdet. I den muntre bog ”Slut med forbudt” spidder ernæringsekspert Morten Elsøe og ekspert i sociale medier Morten Svane, hvordan de sociale medier har fået deling af information på speed, og evidensbaseret viden bliver let overskygget af likes af hurtige påstande om, at dette og hint er farligt, uden at der er skyggen af seriøse undersøgelser bag. Men i en verden af infooverload kan det være nemmere at følge sundhedsguruers lette råd og (dyre) koncepter, der måske er lidt mere ”likeable” på de sociale medier. Risikerer vi at bruge vores energi på selvoptaget kostkontrol og trendy modeluner som pt. eksempelvis sukker-, laktose- og glutenfri bølgen? Selvom de fleste undersøgelser vist påpeger, at ud over at følge de officielle sundhedsråd KRAM (fornuft i forhold til Kost, Røg, Alkohol og Motion) er det at bruge tid på gode sociale relationer det bedste værn mod sygdom og tidlig død.
I skræk for at lyde som en gammel sur karklud – man er jo fremtidsforsker – må jeg indrømme, at jeg faktisk er glad for mine nye klude. De er forhåbentlig bedre for miljøet, de er helt pæne og funktionelle. Og så slipper jeg for at skulle forklare en hel masse, når en anden meget trendy veninde lander i min toscanske casa i morgen.
Følg mig her: