Homo Deus
Nyt i Fremtidsbiblioteket: Yoval Noah Harari: Homo Deus
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I Homo Deus - en kort historie om i morgen - tager historikeren Yoval Noah Harari favntag med fortid, nutid og fremtid. I fremtiden styrer BIG data og gør mennesket lige så irrelevante for samfundets funktion, som hesten er det i dag!
Menneskets one man show
Harari bringer os igennem historien om, hvordan homo sapiens erobrede verden og gjorde sig selv overlegne på alle måder i forhold til dyr. Tidligere levede dyr og mennesket mere ”i pagt” med hinanden, men mennesket endte med at gøre verden til et onemanshow med en opfattelse af, at mennesket har en unik eller hellig essens, som er kilden til al mening og autoritet i verden. Man begyndte at betragte dyr som tankeløse automater, som robotter og kaffemaskiner, fordi de ikke forstår, at de har en fortid og en fremtid, hvilket mennesket gør. Harari stiller dog en del spørgsmålstegn til denne opfattelse af dyr og kommer med eksempler på dyrs følelser og snilde. Og mener, at mennesket i fremtiden kan komme til at lide samme skæbne som dyrene, når dataalgoritmer tager over.
Fortællingens kraft
Det er evnen til at indgå forbindelser med mange mennesker og samarbejde fleksibelt med hinanden, der gør mennesket unikt og kan forklare menneskets herredømme over planeten jorden.
Det er igennem historien især fortællinger, der har styret store masser af mennesker, lige fra historien om Fararo´er, Hitler, til nutidens virksomheder som Apple. Mening opstår, når mange mennesker skaber et fælles netværk af historier og konstant forstærker hinandens overbevisninger. På baggrund af historier skabes et net bestående af love, kræfter, fænomener og steder, der udelukkende eksisterer i den fælles fantasi. For eksempel amerikanske dollars, Google eller EU. Kun Sapiens kan forstille sig sådanne fantasifostre.
En historie, myte eller brand er langt vigtigere end enkeltpersoner, det vil sige den biologiske krop, om så man er en farao, Paven eller Elvis, hvis brand tjener penge lang tid efter hans død. Omkring enhver historie eller brand er der således et ”bureaukrati”, som lever af brandet og vil beskytte sig mod virkeligheden ved at ændre virkeligheden, så den passer til historien. Det handler dog om den rette balance mellem virkelighed og myte – ellers kan det gå galt og en ny fortælling udfordrer og tager over.
Mennesker gør det samme, så længe de tror på fortællingen. Er der tilpas mange, der holder op med at tro på fortællingen, ryger historiens autoritet, som det skete med den rumænske diktator Ceausescu i 1989. Som sædvanlig stod folk samlet foran præsidentpaladset for at høre hans enetale, men pludselig buh´er en person, hvilket startede en lavine, der fører til Ceausescus fald.
Det vigtige ved fiktioner er, at de gør det muligt for os at samarbejde bedre, når vi deler den samme fortælling. For eksempel ville penge miste enhver værdi, hvis vi opgav troen på deres værdi.
Uden alment accepterede historier om ting, penge, stater og virksomheder kan intet komplekst samfund fungere.
Fiktioner har derfor haft stor betydning gennem historien og i nutiden, og fremtiden vil byde på endnu mere magtulde fiktioner og totalitære religioner end i nogen anden tidligere æra, hævder Harari. Men det vil ske ved, at ”virkeligheden” og fiktion smelter sammen via videnskab og data.
Videnskab og økonomisk vækst
Videnskaben har dannet en alliance med den økonomiske vækst. Tidligere var opfattelsen, at ressourcerne var begrænsede – der var en kage, der skulle deles mellem stadig flere. Råmateriale og energi var begrænset. Men viden er en voksende ressource – jo mere jeg ved og du ved, jo mere ved vi sammen. Men med indførelsen af penge og kredit, kunne mennesker samarbejde og gøre kagen større. Den største videnskabelige opfindelse var opdagelsen af uvidenhed! Derefter kunne vi søge viden og dele den til alles bedste.
Derfor har alle ideologier ifølge Harari haft økonomisk vækst som mål. Kapitalismen har uden tvivl bidraget bedst til den globale harmoni ved at få mennesker til at lade være med at betragte økonomien som et nulsumsspil – men som en win win situation, hvis vi samarbejder. Økonomisk vækst er det bedste udgangspunkt for fred. Tidligere spillede vi bogstavelige talt Skak med et bestemt antal brikker og en vinder, i dag spiller vi civilisationsopbyggende vækstspil som Minecraft.
En højteknologisk ark
Vi har derfor fået en tro på den højteknologiske ark, som har løst og vil løse mange af mennesket udfordringer, og som har gavnet de fattige. Men det er en ark, mener Harari – det er en af de største trusler mod menneskeheden og hele økosystemets fremtiden, at den økonomiske vækst sættes over alt. Vi giver den varme kartoffel så at sige videre til næste generation i form af global opvarmning.
Og især de fattige rammes, da de ikke kan gardere sig. Et evigt paradoks, at de fattige rammes mest af vækst (global opvarmning) og af antivækst (hvis vi stopper fokus på vækst til fordel for miljøet).
En anden af vækstens udfordringer er, at den konstante fokus på forsat vækst har skabt et rotteræs med høje niveauer af stress og anspændthed. Hastigere og hastigere brydes gamle systemer ned i takt med nye teknologier og højere forventninger – gårdagens luksus bliver morgendagens nødvendigheder.
Men, mener Harari, kapitalismen har alt i alt været en bragende succes, hvis man altså ser bort fra økologisk nedsmeltning og måler succes ud fra produktion og vækst. Vi har formået at overvinde hungersnød, epidemier og krig. Den moderne pagt med økonomisk vækst og teknologiske fremskridt har virket. Til gengæld har mennesket i princippet givet afkald på mening. Men her kommer humanismen ind.
Gud er død – hvad er mening
Harari bruger en del plads på at holde videnskab og religion op imod hinanden som et uforenligt par. Videnskab handler om ER, religion med videre handler om BØR. Religion er båret af fortællinger, og er først og fremmest interesseret i orden og stræber efter at opretholde den sociale struktur. Videnskab er først og fremmest interesseret i magt, det vil sige, at mennesket kan kontrollere verden via viden. I mange år har det umiddelbart uforenlige par forenet sig i begrebet humanisme – den moderne pagt i moderniteten.
Med videnskabens fremskridt mistede mennesket meningen og fik til gengæld viden og magt. Tidligere kunne man læne sig op ad Gud, skæbnen og at der var en mening med alt. Videnskaben analyserer i stedet og gør livet formålsløst. Ting sker bare, shit happens. Mennesket har fået enorm stor viden og dermed magt over universet, men er samtidig plaget af mere eksistentiel angst end nogen tidligere kultur – for hvad er meningen?
Det er humanismen, som har sikret os mod et socialt sammenbrud, mener Harari.
Humanismen primære bud er; skab mening i en meningsløs verden. I stedet for at vente på, at en eller anden ydre instans (Paven, Gud, Mao) fortæller os, hvad der er op og ned, skal vi stole på vores egne følelser: Lyt til dig selv, vær tro mod dig selv, stol på dig selv, følg dit hjerte, gør hvad der føles godt. Vi har lært at søge ind og teoretisk set indtager den moderne psykologi den samme plads som en middelalderlig præst. Vi er gået fra ydre normer til DIG og dine følelser. Hvis det føles godt, så gør det. Et fænomen er kun dårligt, hvis det får nogen til at føle sig dårlig. Du vælger, du er forbrugeren. Ingen har myndighed til at fortælle kunderne, at de tager fejl. Selvom jeg siger, at jeg tror på Gud, er sandheden, at jeg nærer en meget stærkere tro på min egen indre stemme! Og jo flere oplevelser jeg får, jo mere klar bliver jeg til at mærke min egen indre stemme. Et udmærket afsæt til forbrugerismen og oplevelsesøkonomien. Den moderne forbruger og vælger er en konsekvens af humanismen.
Humanismen bygger på, at et hvert menneske er et unikt individ. Valg kan bruges til at løse konflikter mellem mennesker, der alle er unikke. Efter ”krige” mellem forskellige ismer i humanismen, socialismen, evolutionær og liberal humanisme vandt den liberale humanisme, da de vestlige supermarkeder stod stærkere end Sovjets tomme hylder. Liberalismen sætter fortsat individuelle frihedsrettigheder over alt andet og har en fast tro på vælgeren og forbrugeren, og der er intet der tyder på, at for eksempel radikal islamisme udgør en reel trussel heller ikke i fremtiden. Mon de største svar på fremtiden udfordringer vil komme fra Islamisk stat eller Google, spørger Haruki? Det centrale i fremtiden bliver i stedet at forstå det 21. århundredes teknologier; bioteknologi og computer algoritmer.
Homo Deus
Det hele ligner en succes. Mennesker største udfordringer er løst. Der er ikke længere naturskabt hungernød – kun politisk skabt hungersnød – vi kan gøre noget. Det kan ikke betale sig at gå i krig – man kan erobre oliefelter gennem krig men ikke viden, som er fremtidens største ressource. Vi bliver ældre og ældre takket være videnskabelige landvindinger på sundhedsområdet, og i fremtiden vil krigen mod døden blive intensiveret med cellebiologi og genetik. Døden ligger på sine sidste dage – døden er et teknisk problem, der næsten kan løses. Markedet for at opgradere mennesket vil boome. Læger skal ikke bekæmpe sygdomme men reboote og optimere mennesket. Genoptimerede babyer, Viagra, antidepressiver. Læger vil bruge tid på at opgradere sunde mennesker. Mennesker vil i fremtiden bliver opgraderet fra homo sapiens til homo deus. Jagten på udødelighed, lykke og guddommelighed vil blive det nye sort hos forbrugerne.
Data vinder over humanismen
I 21 århundrede kan mennesket dog miste sin militære og menneskelige værdi. Der er ikke brug for mennesker i krig eller til at producere. Og slet ikke brug for menneskers følelser, som humanismen har talt for. Data logaritmer og Big data vil være meget bedre til at regne og regne ud, hvad der er brug for. Velstand og magt vil derfor blive koncentreret i hænderne på en lillebitte elite af mennesker, der ejer de almægtige algoritmer og vi vil opleve en hidtil uset grad af social og økonomisk ulighed. Mange jobs er i risiko for helt at forsvinde og droner ordner krigen. Big Data vil forstå mennesker bedre, end de forstår sig selv og vil lade beregninger overtage beslutninger i vores liv. Algoritmer vil kende os via vores digitale adfærd på nettet, via aflæsning af teknologisk gadets som apps, og tolkning af vores genetiske kode og vil meget bedre kunne rådgive os om valg af job, ægtefælle med videre. Tvivlens stemme kan fjernes med medico eller opmærksomhedshjelme og hjernecomputere, der fjerner den støj, som alle mennesker går med af forvirrede signaler i deres valg. Vi ved slet ikke nok om hjernens bevidsheds-ocean og der er store mulighed for opgradering. Vi vil blive opgraderet og være afhængige af at få opdateret vores krops antivirus, hvis vi ikke skal risikere ikke at blive kropshacket af en nordkoreansk hacker.
En konsekvens kan blive ulighed og opgør med humanismen – tidligere var målet at sikre alles sundhed, så de kunne arbejde, deltage i krig med videre. Når mennesket bliver overflødigt, vil det handle om kamp om at overgå de andre via performance og MIN sundhed. Vil jeg så betale for de andre? Tegnene ses allerede med fokus på positiv psykologi. Tidligere drejede psykologi sig om at gøre noget ved de syge – nu handler det om at fokusere på det positive og opnå mental styrke. Teknohumanisme kan rent faktisk ende med at degradere mennesker og aflive humanismen! Du skal ikke længere lytte til dig selv men til det bedste dataråd.
Vinder datareligionen?
Den spooky fremtid kan hedde datareligion.
Den teknologiske udvikling går stærkere end parlamenter kan følge med – de kan ikke behandle data effektiv nok – vil teknologi styre mennesker fremfor omvendt?
Det, som kaldes tingenes internet (at alle maskiner er på nettet), vil få homo sapiens til at forsvinde, for homo sapiens er en utidssvarende algoritme! Holdningen hos dataister er, at vi skal sætte alle data fri, så algoritmer kan regne det hele ud. Upload alle informationer om dig selv og give Google lov til at læse dine mail (det gør de måske allerede). Dataister tror på en usynlig hånd ligesom liberalismen, men det er datastrømmens usynlige hånd. Den vil skabe optimale løsninger. Humanismen satte Gud på bænken. Dataismen sætter mennesket på bænken. Lyt til algoritmerne, de kender dig bedre, end du kender dig selv og ved, hvad du føler. Dataismen truer med at gøre det ved homo sapiens, som homo sapiens har gjort ved alle dyr.
Homo Deus er en lang række af spændende skarpe og provokerende analyser og mulige scenarier for fremtiden og værd at læse, hvis man vil provokeres i sit grundlæggende verdensbillede og udfordres på det aktuelle spørgsmål: Hvad vil der ske med samfund, politik og dagligdag, når ikke bevidste algoritmer kende os bedre, end vi kender os selv?
Yoval Noah Harari - Homo Deus - en kort historie om i morgen. Lindhardt og Ringhof, 2017.
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: