Er det slut med at lege?
Den digitale udviklingen går så stærkt, at vi i fremtiden ikke deler univers
Bragt i Århus Stiftstidende januar 2019
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Mon ikke der er andre end mig, der følte et lille stik i hjertet, da Fætter BR lukkede og slukkede ved årsskiftet? Mine barndomsønsker var fra BR, mine børn har som helt små leget med fætter BR tumlingedukken i timevis, og jeg har set glansen i deres øjne, når vi gik på ose-tur og fandt juleønsker på de fantastiske hylder. Nu er det slut, den digitale verden har aflivet Fætteren, siges det. Eller er det endnu vildere: Vil børn slet ikke lege i fremtiden? I hvert fald ikke sammen.
Til et foredrag i en kommune for nylig fortalte en pædagog mig, at det er blevet svært for børn at lege sammen. De har simpelthen ikke et fælles udgangspunkt for at finde på lege og fordele roller. I min barndom legede vi far, mor og børn eller ”drengene efter piger”- den slags traditionelle lege med klare roller døde vist med senmoderniteten. Mine egne børn var præget af figurer som Bamse, Kylling, Batman og Barbie og senere de første computerspil som Super Mario og The Sims. Universer de delte med deres legekammerater og som gav fantasi til fælles leg fysisk eller digitalt. I fremtiden har børn måske ingen fælles referencer. Ikke nok med at hvert barn har sin egen iPad, hvert barn har også sit eget særlige computerspil. Udbuddet i den digitale verden er så stort, at børn ikke har en naturlig fælles platform for leg.
Ifølge den tyske sociolog Hartmut Rosa går den digitale og globale udvikling så stærkt, at vi ikke længere kan trække på tidligere generationers erfaringer og verdensbillede, når vi skal træffe valg for vores fremtid. Han mener ligefrem, at nutiden skrumper, forstået på den måde, at den tid, hvor vi deler relevant erfaring, bliver kortere og kortere. Ungdomskulturer skifter hurtigere og hurtigere på grund af konstante nye muligheder, nye brands og nye sociale medier og der kan være lang vej i erfaringsuniverset bare mellem en 10- og en 12-årig. Går udviklingen så stærkt, at vi i fremtiden end ikke har et univers at dele selv i nutiden? Når vi ser forskellige serier, holder os opdateret på forskellig vis, og fører i øvrigt en ultra-individualistisk og omskiftelig livsstil.
Den teknologiske udvikling accelererer, speederen er i bund og mulighederne vil eksplodere, når virtual reality for alvor indtager det fysiske rum. Forvarslet kom med Pokémon Go, der fik folk til at styrte rundt på veje og i parker i jagt på de små kræ. Det skabte dog et vist fællesskab for deltagerne, men i fremtiden vil vi givet have forskellige spil og deltage i et digitalt liv, de andre ikke kan se og kender til. Reelt vil vi leve i hver vores virkelighed og så er det vist også slut med fælles leg, som vi kender det.
Den teknologiske udvikling har altid både været fascinerede og skræmmende. Når man ser børn sidde på stribe med hver deres digitale sut, kan man godt blive tvivle på, om børn lærer det sociale spil, der opstår, når vi spiller roller og afprøver følelser i legen. I en fremtid, hvor vi skal leve af kreativitet, udvikling, samarbejde og service, er det vigtigt, at vores børn og unge træner deres sociale kompetencer og lærer at tolke andre menneskers følelser og behov. Skærmen kan vi slukke, når det bliver kedeligt eller træls, rigtige mennesker har ingen off knap.
Det stiller selvsagt nogle andre udfordringer og nye krav til pædagogisk personale i daginstitutioner og skoler, og derfor må uddannelserne til disse jobs også justeres. Det sidste er der så til gengæld ikke noget nyt i, det er de heldigvis blevet kontinuerligt siden ”lektor Blomme” og de første daginstitutioners tid.
Der er let at blive bekymret, men som en klog sætning siger; Nature will find its way; mon ikke børn som sociale væsener finder nye broer af nå hinanden på? Og forhåbentlig lærer at jonglere flot mellem den fysiske og digitale verden blot i nye former for leg.
Følg mig her: