Scener fra hjertet
De vigtigste pointer fra Greta Thunberg & familie: Scener fra hjertet
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
I løbet af ganske kort tid er GretaThunberg blevet verdenskendt. Hun begyndte sin ”Skolestrejke for klimaet” aktion i august 2018 og har siden fået elever over hele verden til at følge trop. Og verdensledere til at lytte til hende både på et World Economic Forum i DAVOS og til FN´s klimakonference COP24. Hun har sågar mødt paven.
I bogen ”Scener fra hjertet - et liv med klimaaktivisme og aspergers” er det primært Gretas mor Malena Ernman, der er pennefører og bogen handler ikke blot om klimakrisen. Det handler om en større bæredygtighedskrise og kriser og diagnoser i familien Thunberg.
Klimakrisen ifølge Greta Thunberg
Det er den 16-årige Greta Thunberg, som har vundet gehør med sin skolestrejke, hendes egne ord kommer sidst i bogen i form af med en samling af hendes taler med hovedessensen:
- Vi står ved et historisk skæringspunkt i den klimakrise, der truer vores civilisation. Vi er midt i den sjette masseudryddelse. Vores hus står i flammer.
- De fleste aner ikke noget om konsekvenserne af vores hverdagsliv
- Børn vil spørge, hvorfor gjorde I ikke noget, mens der stadig var tid til handling.
- Vi har alle løsningerne men mangler bare at handle. Vi skal reducere CO2 mindst 50%. Der er ingen gråzone, når det handler om overlevelse. Alt må laves om og vi må begynder i dag.
- I skal behandle klimakrisen, som den akutte krise, den er. Jeg vil ikke have jeres håb. Jeg vil have, at I går i panik. Jeg vil have, at i føler den frygt, jeg føler hver eneste dag. Jeg vil have, at i handler, som I ville gøre i en krisesituation. Jeg vil have, at i handler, som I ville gøre, hvis vores hus stod i flammer. For det gør det.
- Jeg siger kun de ting, fordi de er sande. Vi lever i en mærkelig tid, hvor børn er nødt til at ofre deres egen uddannelse for at protestere mod, at deres fremtid bliver tilintetgjort.
Familien Thunbergs kriser
Scener fra hjertet er lige så meget en bog om familiens Thunbergs liv og kriser. Både Greta, lillesøster Beate og mor Malena er diagnosticeret med udviklingsforstyrrelser.
Fra 5. klasse græder Greta i skolen, og lærere ringer hjem hver dag. Hun får spiseforstyrrelser og vil kun spise ris, avocado og gnocchi og ellers kun lugte til mad. Hun får angstanfald og holder op med at tale med andre end sin, far mor og søster.
Gretes klasse ser film om affald i verdenshavene – Greta græder sig gennem filmen og kan ikke spise bagefter. De andre børn er hurtigt videre og taler om shopping og bruger iPhone. Det er for meget for Grete. ”Greta har en diagnose, men det udelukker ikke, at det er hende, der har ret og alle os andre der tager fejl.” Hun så nemlig det, vi andre ikke ville se”, ræsonnerer hendes mor.
Familien kommer i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien og Greta bliver diagnosticeret med aspergers, højtfungerende autisme og OCD, tvangstanker og tvangshandlinger.
Lillesøster Beate begynder også at få det dårligt og får diagnosen ADHD med træk af aspergers, OCD og ODD og senere misfoni. Mor Malene diagnosticeres midt i det hele med ADHD og tegn på depression og kronisk træthedssyndrom.
Familien er udfordret og kritiserer psykiatrien: I et velfungerende samfund ville der være bedre information om psykisk sygdom og diagnoser.
Familien advares mod medautisme, dvs. at en diagnose får lov til at tage for meget plads. Men med Malenas Ernmans ord ”Der er bare sådan, at vi sommetider vælger at give efter for diagnosen, fordi diagnosen nogle gange har ret og de vedtagne normer nogle gange tager fejl”.
En større bæredygtighedskrise
Ifølge familien Thunberg er der tale om meget mere end en klimakrise. Familiens udfordringer hænger sammen med en større bæredygtighedskrise, som de ser det:
Forskning har slået fast, at den globale opvarmning fører til katastrofale forandringer for alle verdens arter. Vi nærmer os en usynlig grænse, og når vi har overskredet den, er der ingen vej tilbage. Klima og miljøkrisen er en konsekvens af en skæv verdensorden. Global opvarmning er kun et aspekt – der er tørke nogle steder, store vandmasser andre steder og i vores del af verden stressrelaterede sygdomme, segregation og stadigt længere køer i børne- og ungdomspsykiatrien. Ifølge Thunbergs er det en større bæredygtighedskrise, der handler om kernen af menneskets helbredstilstand.
Mens vækstkurver bare går opad, får mange mennesker det dårligere og dårligere, og ufrivillig ensomhed er en kronisk folkesygdom. ”Kvinder og højsensitive personer er krafitgt overrepræsenteret i den kulravende mørke statisk, der er en del af konkurrencesamfundets bagside,” lyder det i bogen.
Ifølge Thunbergs står vi overfor en samfundsomvæltning uden historisk sidestykke. Det er en akut krise, og der er behov for en revolution. Den største i menneskeheden historie, og det skal ske nu.
Da familien ser den store sammenhæng i bæredygtighedskrisen, beslutter de sig for at lægge deres liv om og blive klimaaktivister.
”For det var i det øjeblik, hvor vi indså, hvorfor vi havde det sådan, vi begyndte vi at få det lidt bedre.”
”Hele familien havde det ad helvede til. Svante havde det ad helvede til (Svante Thunberg) Børnene havde det ad helvede til. Planeten havde det ad helvede til. Sågar hunden havde det ad helvede til.”
”Det handler om udbrændte mennesker på en udbrændt klode”
Krisen er løsningen på krisen
Handler fremtiden om økologi eller økonomi? For familien Thunberg findes der kun en løsning. Vi skal sætte farten ned med mindre levefod kollektivt og lokalt. Co 2 afgiften skal kraftigt forhøjes. Vi skal have mere skov. Lave om på vaner. Og virksomheder, der har skabt problemerne, skal betale for det, de har gjort. Typisk mænd – der er ansvarlige for maschosamfundets drivhusgasser. Kan kampen for miljøet være verdens mest omfattende feministiske bevægelse? spørger Malene Ernman. Alle vil få det bedre i et samfund, der har bæredygtighed som første prioritet, mener hun. En løsning som samtidig retter op på andre problemer som voksende økonomiske kløfter, psykisk sygdom og manglende ligestilling mellem kønnene.
Ifølge Thunbergs er der behov for en krise. Vi står i en krise, der aldrig er blevet behandlet som et krise. Teknologi vil ikke redde os. Der refereres til Hans Roslings bog Factfulness, hvor han i forhold til klima mener, at vi ikke skal skabe handling, der bygger på frygt og panik men på data og besindige analyser. Nej siger Malena Ernman: Vi skal have krise. Krisen er selve løsningen på krisen.
Me too klimabevægelse?
”Det bliver op til jer af redde verden, Greta,” siger Malena Ernman en dag til sin datter, hvortil hun replicerer: ”Men mor, det bliver ikke mig eller andre som mig, der redder verden. For sådan nogle som mig er der ingen, der gider hører på.” Men Greta får og har fået stor betydning. Måske bliver hun svaret på en Me too bevægelse i forhold til klimaet?
Ernman refererer til Me too bevægelsen og nævner, at mange i miljøbevægelsen håber på et lignende gennembrud for klimaet. Der skal blot et stort idol eller en betydningsfuld influncer til at skabe begyndelsen på kursændringen. Det er en af fordelene i den opkoblede verden, at der kan det være nok, at en konge, superstjerne eller pave beslutter sig for at stræbe efter nuludledning på individplan med veganisme, flyvestop og solpaneler. En stemme kan starte en kædereaktion, der sætter det hele i gang, hvis den stemme er stærk nok.
Grete Thunberg er med sine forældre til et møde med et par klimaforskere og fortæller om sine overvejelser om klimastrejke. En af forskerne roser hende for overvejelserne, og det giver hende lys i øjnene. En følelse af at blive set og hørt i en sammenhæng, som har reel betydning. Og det gør godt for Greta, forklarer Malena Ernman:
”En verden, hvor en lille pige, udrustet med en Instagram profil og et billede af en isbjørn, kan forsvare vores fælles sikkerhed med lige så stor styrke som alle verdens hære tilsammen.” "Vi kan se, hvor godt hun har det, når hun arbejder med sine ideer, hun har faktisk aldrig haft det bedre."
Greta Thunberg er blevet et klimaikon især for de unge og i har i sin unge alder formået at opnå stor indflydelse. Hun er sågar indstillet til Nobels Fredspris. ”Scener fra hjertet” giver en tankevækkende indsigt også inde bag scenen i hendes liv. Måske er Greta Thunberg det synlige bevis på klimabekymring som megatrend?
Svante Thunberg, Greta Thunberg, Malena Ernman & Beata Ernman: Scener fra hjertet - et liv med klimaaktivisme og Aspergers, 2019, Politikens Forlag.
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: