Usikker modernitet
De vigtigste pointer i Morten Frederiksen (red.): Usikker modernitet
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
Der er sket et værdimæssigt ”tilbageslag” i forhold til danskernes fokus på selvudfoldelsesværdier i retning af fokus på overlevelsesværdier. Til gengæld er der ingen tegn på, at danskerne bevæger sig fra rationelle/sekulære værdier mod traditionelle og religiøse værdier. På den måde adskiller Danmark sig fra det, man generelt ser i den vestlig verden. Det er hovedkonklusionen på den danske værdiundersøgelse 2017 med titlen ”Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 2008 – 2017.”
Den danske værdiundersøgelse
Den danske værdiundersøgelse er del af europæisk projekt og er foretaget siden 1981, sidst i 2017. Projektet følger udviklingen i danskernes værdier, forstået som folks bedømmelse af det ønskværdige, rigtige eller retfærdige i et givent udsagn. Undersøgelsen spænder over holdninger om indvandring, miljø, religion, opdragelse og meget andet og er et omfattende materiale. Derfor er ikke alle temaer berørt her.
Tilbageslag i værdier?
Er der opbrud i Danmark (og Europa) i befolkningens værdier? Siden 1981 og tidligere har udviklingen i moderniteten bragt tiltro til rationalitet, retsliggørelse, kapitalisme, industrialisering og individualisering, samt opbrud i stabile strukturer og normer som religion, tradition og patriarkat. Flere teoretikere har dog peget på et muligt værdimæssigt tilbageslag som følge af blandt andet den økonomiske krise i 2008. Har krisen haft betydning pga. arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed? Har en stigende global konkurrence med bl.a. migration skabt et statustab og dermed holdningsskifte, især blandt blandt lavtuddannede? Har terrorangreb og migrationskrise ændret vores værdier i forhold til tolerance?
Hvor udviklingen tidligere er gået mod rationelle/sekulære værdier som ligestilling, pluralisme, tolerance og kritik af autoriteter, kan der være et tilbageslag mod mere traditionelle værdier som nationalisme, autoritet, religion, traditionelle familiemønstre og ditto kønsroller. Og der kan komme et tilbageslag til overlevelsesorienterede værdier som større homogenitet, materiel sikkerhed, jobsikkerhed og stabilitet. Modsat de selvudfoldelsesorienterede værdier (faglig-, social selvudfoldelse, selvbestemmelse og kreativitet), der har præget udviklingen i moderniteten.
Nye værdimønstre
I dansk sammenhæng ser man faktisk fremvæksten af egentlig nye værdimønstre. Man er mere bekymret i forhold til sin egen materielle sikkerhed end tidligere og vender sig fra selvudfoldelse mod tryghed og sikkerhed. Der ses en generel bekymring for konkurrence og stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet, især blandt dem, der er udsat for risici pga. økonomisk globalisering og migration. Især blandt dem med lavere indkomster, kortere uddannelse og beskæftigelse i konjunkturfølsomme erhverv. En mulighed for at håndtere usikkerhed er at fokusere på egne umiddelbare materielle behov og de ting, man selv kan styre, og man resignerer i forhold til problemer uden for ens rækkevidde.
Den økonomiske krise har altså sat spor i danskernes værdier i form af et materialistisk backlash, der genaktualiserer fordelingspolitisk og klassepolitiske konflikter.
Til gengæld går udviklingen ikke som i andre europiske lande i retning af traditionelle værdier i forhold til skilsmisser, homoseksualitet og fri abort. Danskerne er fortsat frigjorte i deres syn på andres livsvalg. I forhold til indvandrere er de heller ikke bekymrede over deres kultur, men til gengæld, om de belaster velfærdssystemet, altså den fremtidige materielle sikkerhed.
National stolthed
Den nationale stolthed blandt danskerne er steget siden 1981 og også i 2017. Der findes to teorier om nationalstatens betydning og udvikling i moderniteten. Modernisterne mener, at nationalstation vil forsvinde og lade plads for andre typer kulturelle fællesskaber. Den etno- symbolske teori mener derimod, at nationalstaten ikke vil forsvinde men tilpasse sig og optage nye kulturer i sig. Ifølge undersøgelsen passer udviklingen i Danmark bedst med sidste teori. Folk bliver mere nationale i takt med, at globale tendenser vinder frem. Generelt er ældre mere nationalstolte end de unge, og højtudannede har haft den største stigning i perioden.
Job konkurrence og arbejdskraft
Danskerne er mere bekymrede for jobkonkurrence i 2017 end i 2008. Især de kortuddannede, de lavtlønnede og dem udenfor arbejdsmarkedet. Der er dog en generel bekymring i synet på jobkonkurrence i befolkningen, og flere end i 2008 mener, at arbejdsgivere skal prioritere danskere over i indvandrere i forhold til jobs. Det rejser spørgsmålet, om det skyldes solidaritet med andre medborgere eller bekymring for indvandringens langsigtede påvirkning af den danske velfærdsstat.
Politisk aktivisme
Danskerne er i perioden blevet mindre aktive og engagerede i forhold til politisk deltagelse og aktiviteterne har ændret form. Færre deltager for eksempel i strejker og underskriftindsamlinger.
Undersøgelse tyder på, man bakker op om de politiske intuitioner, men er kritiske overfor den måde, de agerer på. Man er ”kritiske borgere”, der accepterer det etablerede politiske systems præmisser og indgår i konstruktiv dialog. Måske man i det danske politiske system er bedre til at indoptage eks. indvandrerkritiske holdninger i det traditionelle politiske system end i andre lande?
Aktivisme er mest udbredt blandt de ældre over 50 år. 68-generationen er blevet seniorer. Højtuddannede er mest aktive, og dem er der kommet flere af siden 1981 pga. længere uddannelser. De unge bruger nye former for politiske tilkendegivelser snarere end traditionelle kanaler blandt andet via de sociale medier.
Miljøbeskyttelse
Ifølge teorier om modernitet vil de postmaterielle værdier medføre udvikling af nye libertære og grønne værdier og holdninger, der adskiller sig fra de materialistiske og klassiske fordelingspolitiske. Det vil sige, at folks prioritering af miljøhensyn ikke blot hænger sammen med objektive miljøproblemer i de lande, de bor i, men er også forbundet med værdimæssige og kulturelle forhold. Undersøgelsen viser, at dem med postmaterialistiske værdier er betydeligt mere miljøorienterede end personer, der kan kaldes materialister. Uddannelse og indkomst har også betydning.
Til gengæld er der generelt blandt danskere et ”tilbageslag” i forhold til miljøværdier. Andelen, der er villige til at give noget af deres personlige indtægt til miljøforbedringer, er blevet mindre. Siden er 1990 er er sket et fald fra 84 til 67%, og der er ikke en stigning i medlemskab af foreninger, der taler miljøets sag. De ældste borgere over 63 år og dem med laveste uddannelse er de mindst villige til at bidrage til miljøet. Der ses en stigende politisk ideologisk polarisering af danskernes holdning til miljøet.
Foreninger og frivilligt arbejde
Over 90% af danskerne har et foreningsmedlemskab (2017), men der har været tilbagegang for de foreningstyper, der var vigtige for den politiske mobilisering i efterkrigstiden; fagforeninger og politiske partier. I 2017 var der næsten lige så mange medlemmer af idrætsforeninger som af fagforeninger. Medlemskab af en fagforening er faldet fra 56% i 2008 til 48% i 2017. (NB, I modsætning til de traditionelle mål for organiseringsgrad i fagforeninger inkluderer Værdiundersøgelsen unge under uddannelse og pensionister). Efter finanskrise er der dog sket lille stigning i medlemskab af fagforeninger blandt unge.
Spørgsmålet er, om konkurrencen fra private aktører f.eks. fitnesskæder har drænet det frivillige arbejde i idrætsorganisationerne, ligesom stat og kommune kan gøre indhug ved at øge brugen af frivillige på velfærdsområdet? Faktisk ser det ud til, at de frivillige organisationer ikke har konkurrence fra kommuner mv. Jo mere offentlig regulering, jo flere områder, der bliver politiseret, jo mere grobund er der for organisering i frivillige foreninger. Som et af de mere kuriøse eksempler nævnes nye foreninger for eller imod ulve i Danmark.
Faktisk er flere, især ældre blevet frivillige, og der kommer flere ældre i de kommende år. Måske et udtryk for, at nuværende ældre har både helbred, overskud og motivation til en frivillig indsats.
Også mange unge (36 %) udfører frivilligt arbejde måske pga. øget opmærksomhed på at opnå diplomer og kompetencer til CV´et. Ved at være frivillig viser man også omverdenen, at man er en engageret og ansvarlig person, egenskaber der er vigtige på et stadig mere kompetetivt og prekariseret arbejdsmarked, hvilket ikke mindst de unge er opmærksomme på.
Sædelighed og medborgermoral
Ifølge ”forfaldstesen” betyder individualisering i senmoderniteten, at vi bliver mere og mere private og uafhængige af fælles normer, og mister derved evnen til at producere fælles tvingende normer. Derfor er den eneste mulighed for at skabe en fælles spilleplade lovgivning og retshåndhævelse. Det betyder, at moderniteten undergraver kollektive normers moralske autoritetssystem. Aflaster og frisætter mennesket, men gør os i stedet afhængige af retlige systemer.
Værdierne blandt danskerne i 2017 afspejler ikke en sådan normløshed.
I forhold til sædelighed, altså de moralske grænser for, hvad folk må gøre i deres private liv, er der kommet større enighed om normerne. Der er generelt en stigende accept af homoseksualitet, skilsmisse, abort mv. En stadig blødere sædelighed, der heller ikke underbygger et tilbageslag til traditionelle og religiøse værdier.
I forhold til medborgermoral, altså hvornår man er en dydig borger, ærlig og overholder regler og ikke snyder med skat og ydelser, er der en fortsat hårdere medborgermoral. Kun snyd med offentlig transport og sociale ydelser er acceptabelt. Korruption er især uacceptabelt. Her er der altså også fælles normer, der dog er blevet ”hårdere”
Opdragelse
Danskernes værdier i forhold til opdragelse er fortsat selvstændighed, ansvarsfølelse, tolerance og gode manerer, og sådan var der også i 1990. Men undersøgelser har vist, at især middelklassens forældreskab i de senere år er blevet mere intensivt, beskyttende, overvågende og kontrollerende. Det er sjældent plads til ustrukturerede børnestyrede aktiviteter. Faktisk er der også tegn på, at ungdomsfasen ikke i sammen grad som tidligere fungerer som en distinkt livsfase, hvor de unge afprøver selvstændighed og grænser med andre unge. Snarere er ungdommen en forlængelse af barndommen, de unge er mere artige og mindre afprøvende.
Spørgsmålet er, om materielle (mad, sikkerhed, husly) eller post-materialistiske (faglig-, social og selvudfoldelse, vinder frem.
Der spores faktisk tydelige forandringer: Flere vægter materielle værdier som gode manerer og hårdt arbejde, autoritet og lægger mindre vægt på selvstændighed, ansvarsfølelse og fantasi. Til gengæld er der en stigning i værdier omkring tolerance.
Især unge mener, at det er vigtigt med hårdt arbejde og respekt for autoriteterne, hvilket ses som en krise reaktion. En tilpasning til en tid med lidt større materiel usikkerhed og måske en reaktion på en tid, hvor individualisering betyder, at en del mangler fællesskaber og samlingspunkter? Med oplevelsen af eksistentiel usikkerhed kan der være et behov for at tydeliggøre nogle strukturer og spillerregler, som kan lette de sociale spil mellem mennesker.
Lykke
Danskerne er ikke længere verdens lykkeligste folk, men befinder sig dog stadig blandt de højst placerede lande. Danskerne er ikke helt så lykkelige og tilfredse, som de har været.
Der er et generelt fald fra 2008, dog størst blandt unge kvinder og lavt uddannede og arbejdsløse. Der er tydelige og statistisk signifikante tegn på, at de midaldrende og de lidt ældre er mere tilfredse end de yngste.
Der nævnes to tilgange til subjektiv lykke. En hedonistisk her og nu lykke-tilgang med nydelse og ekstase og en eudaimonisk, der handler om at udnytte evner, blomstre som mennesker, handle autonomt og altruistisk.
Undersøgelsen viser, at autonomifølelse er den mest betydningsfulde for livstilfredshed. Det handler om helbred og status på arbejdsmarkedet. De ulykkelige er dem uden uddannelse, de arbejdsløse, enlige (især fraskilte), lavindkomstgrupper (ikke studerende) og dem med dårligt helbred. Dem der typisk har dårligst selvvurderet helbred og mangler autonomi/kontrol følelse over tilværelsen.
Tillid
Danskerne ligger som et de højeste lande på generaliseret tillid, men nu er tendensen stagneret siden 2008, endda med en lille tilbagegang. At have tillid betyder at opleve verden som sikker og til at regne med i modsætning til mistillid, der er besværlig og kræver ressourcekrævende kontrol.
Der ses i 2017 en polarisering mellem dem med høje og lave indkomster i den arbejdskategori, de tilhører. Især dem, der har oplevet, at krisen har trukket tæppet væk under dem, er blevet mere pessimistiske. Folk tager ikke en positiv udvikling for givet, når de oplever risiko og usikkerhed og føler en trussel mod beskæftigelse og social position.
Der spørges om et økonomisk opsving vil være nok til med tiden at modvirke den hårde lektie, som en stor gruppe af befolkningen lærte under krisen?
Usikker modernitet indeholder mange flere spændende aspekter og er værd at læse, hvis man vil forstå, hvordan samfundsudvikling og holdninger kan hænge sammen. Og få indblik i, hvordan blandt andet den økonomiske krise og globale udfordringer er med til at forme værdier og holdninger også ind i fremtiden.
Morten Frederiksen(red.): Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017, 2019, Hans Reitzels Forlag.
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: