Den nye klassekamp
Slavoj Žižek: Den nye klassekamp – De sande årsager til flugt og terror.
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
”Hvorfor skal EU´s ret til at bosætte sig internt, globaliseres til hele verden?” ”De største hyklere, er dem, der kræver åbne grænser. De poserer som de smukke sjæle, de er, men de behøver den korrumperede verden, hvor de kan markere deres egen moralske overlegenhed.” ”Jo mere vi behandler flygtninge, som modtagere af humanitær hjælp, jo værre bliver det og jo flere vil søge til Europa.”
Man tænker nok ikke umiddelbart på Karl Marx, når man læser den slags sætninger, men de stammer fra den slovenske filosof og politiker Slavoj Žižeks bog: Den nye klassekamp – De sande årsager til flugt og terror. Her er han fortaler for, at vi må genopfinde den marxistiske klassekamp og kommunismen og sikre en global solidaritet. Hvis vi ikke gør det, vil vi være fortabte - og vi vil fortjene det.
Et globalt væksthus for vindere
Žižek slår fast, at globaliseringen har fået afgørende betydning for alle livsvilkår og har skabt en ”utøjlet teknologi og rodløs organisering”. Der er det samme håbløse vandvid både i Europa, Amerika og Kina. Hvorfor, hvorhen og hvad så? Selv kulturen bliver en del af markedet. ”Den primære kendsgerning ved den moderne tidsepoke er ikke, at jorden drejer om solen, men at penge drejer om jorden.”
Globaliseringen har skabt to adskilte verdener. I et verdens ”Indre” bor de halvanden milliard mennesker, som er vindere i globalisering – de lever i et privilegeret indre adskilt fra sit ydre. Det er et væksthus, som trækker alt ind, som før var udenfor. Et Indre, som nok har usynlige grænser som et glashus, men som er næsten umuligt at trænge ind i for dem ”Udenfor.” Kun via terrorangreb og flygtningestrømme bliver man mindet om den voldelige verden udenfor, men man ser det kun på TV, det er ikke er en del af ens egen dagligdag. På den måde er der tale om ”en radikal klassedeling hen over hele kloden”, der adskiller dem, som er beskyttet af sfæren ”Indenfor” fra de sårbare, som er efterladt ”Udenfor.”
Hvorfor flygter de?
Det er ud over krige og konflikter globaliseringens dynamikker, der har gjort det stort set umuligt at skabe sig et liv ”Udenfor.” I stigende grad er det lokale landbrug blevet integreret i den globale økonomi med dyrkning af eksportafgrøder, og de afrikanske og asiatiske lande er blevet presset til at opgive statstilskud. Det har undermineret muligheden for selvforsyning og gjort det nødvendigt at importere fødevarer for at få dækket egne behov.
Landmænd er blevet fordrevet fra deres jorde og må i stedet bosætte sig i slumkvarterer i byen og blive en disponibel arbejdsstyrke for outsourcede “sweatshops.” dvs. arbejdspladser med ofte meget ringe vilkår og løn og måske illegale arbejdsbetingelser.
På den måde bliver tidligere kolonier fastholdt i ”en post-kolonial afhængighed.” Der er opstået en ny apartheid – med et ”Indre”, der lever med en overflod af fødevarer og energi adskilt fra et ”Udenfor,” der er plaget af kaos, sult og permanent krig. Ovenikøbet nedbrydes den statslige magt i de ikke privilegerede lande, fordi globale virksomheder danner alliancer med lokale økonomiske partnere, hvilket nærmest skaber et Indenfor og Udenfor i deres eget land.
Mange søger derfor mod Europa. De er vrede, udmattede og ydmygede, og de ser Europa som ansvarlig for deres trængsler. Ifølge Žižek vil de ikke acceptere, at de skal overholde europæiske love, og de forventer at leve af sociale ydelser uden at søge beskæftigelse. I virkeligheden opstår en moderne form for slaveri med millioner af gæstearbejdere i sweatshops, hvilket igen skaber uro blandt de lokale arbejdere og fattige. Blandt de lokale underprivilegerede opfattes de som billig arbejdskraft, der tilbyder sig på daglejervilkår, hvilket har været med til at skabe indvandrerfjendske populister, de såkaldte vrede hvide mænd.
Ikke nok med at flygtninge er vrede, de er også besat af en drøm om Utopia i Europa. De vil Ikke til sydlige Italien men videre til Tyskland, de vil ikke til Frankrig men til England og venter i Calais. På den måde handler deres flugt om mere end ren overlevelse. Žižek mener, at flygtninge må lære, ”at der ikke findes et Norge, ikke engang i Norge.” De må lære at censurere deres drømme. Løsningen er ikke, at EU´s ret til at bosætte sig globaliseres til hele verden.
Begge løsninger er værst
Hvad stiller vi så op med flygtninge, der i desperation forsøger at undslippe krig, nød og sult og søger tilflugt i Europa? spørger Žižek. Skal vi følge venstrefløjen, som mener, at vi bør vise solidaritet og åbne vores døre? Eller de Indvandrerfjendske populister, der insisterer på, at vi skal beskytte vores livsform, trække vindebroen op og overlade løsningen til araberne eller afrikanerne selv. Hvilken løsning er værst? Begge, ifølge Žižek.
Žižek kommer omkring, at de vrede hvide mænd med deres højre populisme i virkeligheden stemmer imod deres egne interesser. Når de stemmer imod ”staten” og for højre populistiske indvandrerfjendske kandidater, åbner de i den grad op for den kapitalistiske markedsøkonomi, som har udfordret industriarbejdspladser i Vesten. Det er dog især Venstrefløjen, som Žižek tager under kærlig behandling.
Skal de sorte få held med deres befrielsesprojekt, må det nødvendigvis være deres eget værk og ikke en eller anden gunst, som de får skænket som gave af en godhjertet liberal/venstreorienteret inkluderende human overklasses, siger Žižek. Han mener, at jo mere vi behandler flygtninge som modtagere af humanitær hjælp, jo flere vil søge til Europa.
Opbrud med venstrefløjens tabuer
Žižek vil have klassekampen tilbage og kritiserer venstrefløjen for at have nedtonet sin kritik af kapitalismen og for at have mistet forbindelsen til den klassiske arbejder. I stedet er de optaget af identitetspolitik og i ”at posere som smukke sjæle og markere deres egen moralske overlegenhed.”
Žižek ønsker at bryde venstrefløjens mantraer á la ”En fjende er en person, hvis livsfortælling du ikke har hørt.” På den baggrund kan vi forstå alle kulturer og personer, der flygter, men skal vi så også kunne forstå Hitler?
Hvad, hvis hindringen for integration ikke kun er vestlig racisme, spørger Žižek? Han påpeger, at der reelt er kulturforskelle og at IS tiltrækker unge frustrerende indvandrere. Religionen bliver en klædedragt og en undskyldning, ”men vi bærer altid det fulde ansvar for vores foretrukne morskab.” Det fremhæver Žižek blandt andet i forhold til episoder som i Køln, hvor unge piger blev antastet seksuelt. ”Der findes vrede flygtninge, der vil såre vores følelser og udsætte privilegerede for at opleve smertefuld hjælpeløshed.”
Man kan i det hele taget ikke legitimere brutale handlinger med flygtninges særlige kulturer, som vi ikke har ret til at dømme efter vores egne vestlige værdier. Og der er forskel på kulturer, og Islam kan presse de vestlige kulturelle værdier som velfærdsstat, lighed og menneskerettigheder. Det er ifølge Žižek forkert at kalde kritik af islam for islamfobi. Jo større tolerance, vi udviser overfor islam desto stærkere bliver Islams pres på os, hævder Žižek. Vi får skyld for, at vi for ikke at viser tolerance nok og byder flere velkomne. Vi accepterer, at muslimske børn ikke skal spise svinekød, men hvad nu, ”hvis det svinekød de andre børn spiser foran dem, generer dem?”
Vi skal ifølge Žižek ikke behandle vores sidemand som et råddent æg. Ubegrænset tolerance skal afvises. Ligeledes skal der tages en seriøs konfrontation med racemæssig og religiøs vold. Kravet om, at vi skal forstå hinanden, skal suppleres med, at vi ikke skal komme i vejen for hinanden. Det er nødvendigt for Venstrefløjen at møde de bekymringer, som almindelige mennesker føler overfor truslerne i forhold til deres livsstil.
En ny global solidaritet?
Žižek revser venstrefløjens misforstående humanisme og identitetspolitik, fordi han ønsker en mere grundlæggende forandring. Det er det eneste alternativ til Europas langsomme forfald. ”Vi skal rekonstruere det globale samfund, så desperate mennesker ikke længere tvinges til at flakke omkring.” Der skal formuleres en ny version
Med Žižeks marxistiske tilgang, rummer enhver krise også en ansats til en ny begyndelse. Vi skal have klassekampen tilbage og insistere på global solidaritet med de udbyttede og undertrykte.
Ifølge Žižek skal der:
For det første ske en omfattende koordinering og tilrettelæggelse i forhold til flygtninge. Der skal oprettes modtagecentre i selve krigszonen, hvor der sker en registrering, scanning og sikres en rimelig fordeling. Og der er behov for klare og eksplicitte kriterier for modtagelse, og den samlede ret til fri bevægelse bør begrænses.
Formuleres minimaler normer, der skal efterleves. De fleste flygtninge har baggrund i en kultur, som vanskeligt kan forenes med vesteuropæiske værdier. Det skal kræves, at de accepter ironi og f.eks. Mohammed tegningerne og udviser betingelsesløs tolerance overfor forskellige livsformer eller retsinstanser.
Gøres op med den dominerende ”humanistiske” venstrefløjs holdning og i stedet skabes en fælles kamp mod vestlig kolonialisme og religiøs fundamentalisme.
Pga. af klimaforandringer kan vi komme til at leve mere nomadisk og plastisk og derfor må den nationale suverænitet omdefineres radikalt, og man må sikre en omhyggeligt forberedt og velorganiseret forandringsproces. Europa må påtage sig sin forpligtigelse.
Der bør gennemføre radikale økonomiske forandringer, der kan ophæve betingelserne for, at flygtninge skabes.
Kommunismen bør måske genopfindes. For der er tilstrækkelige stærke modsætninger i form af: Økologisk sammenbrud, problemer med at beskytte intellektuel ejendomsret, teknovidenskabs udvikling med genetik og kunstig intelligens og endelig den nye form for apartheid med slumkvarteret og mure.
Udvalgte domæner må beskyttes: Kulturens goder, naturens ydre fællesgode og den indre – genetik. Det er vigtigt at få skabt bevidsthed om ”det destruktive potentiale, der risikerer at slippe løs, hvis den kapitalistiske logik får frie tøjler til at omslutte dem.”
Der skal tages hånd om det vigtigste modsætningsforhold i klassekampen nemlig mellem: De Inkluderede og de ekskluderede, dem Indenfor og dem Udenfor. De mange flygtninge er et tydeligt tegn på den globale kapitalismes udfordringer og den nye klassekamp.
Vi er dem, vi har ventet på
I klassisk marxisme ville historien af sig selv skabe et støre og stærkere modsætningsforhold mellem udbyttere og de udbyttede og på sigt skabe grundlag for indførelse af proletariatets diktatur. De nødvendige omvæltninger ville altså ske af sig selv. Men i dag er der ikke en ”Stor Anden”, og det er ikke en farbar vej for venstrefløjen at skabe en revolution ved at importere flygtninge og forstærke modsætningsforholdene i Vesten, siger Žižek.
Vi må altså gøre det selv, hvis vi skal løse flygtningeudfordringen og skabe en bedre global balance mellem rige og fattige. Et udtryk hos Hopi-indianerne lyder ifølge Žižeks. ”Vi er dem, vi har ventet på”, med andre ord, vi må gøre det selv og sammen, den globale altomsluttende kapitalisme gør det ikke for os.
Den nye klassekamp vender mange af de gængse opfattelser mellem ”slappere” og strammere” i flygtningedebatten på hovedet og er særdeles relevant læsning i en tid, hvor flygtningestrømme igen i foråret 2020 kan blive en udfordring med Tyrkiets pres på mere støtte fra Europa, åbning af grænserne og græske vagter med tåregas.
Slavoj Žižek: Den nye klassekamp – De sande årsager til flugt og terror, Informations Forlag, 2016
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Følg mig her: