Arbejde efter Coronakrisen
Mange vil gerne vide noget om arbejdslivet efter Coronapandemien
Coronakrisen har sat turbo på digitalt arbejde og fungerer i virkelighed som et pilotprojekt for fremtidens arbejdsliv.
Udvikling med et mere flydende arbejdsbegreb har været på vej længe, men ændringer i regler, overenskomster og arbejdskultur tager tid. Alt det sprang vi over på en formiddag, da mange blev sendt hjem ved skærmen og hurtigt måtte lære at elske Zoom og Teams.
Mange virksomheder og organisationer efterspørger nu et bud på fremtidens arbejdsmarked efter corona-krisen. Udover et generelt blik på fremtidens flydende arbejdsmarked drøfter vi emner som:
-
Hvad fungerer henholdsvis i det fysiske og virtuelle kontor?
-
Hvad med fællesskabet i teamet? Nogle oplever en krybende mangel på tilhørsforhold
-
Kommer arbejds- og privatliv til at flyder sammen? Nogle oplever, at de over-performer af skræk for at miste deres arbejde.
-
Hvordan kan man lede digitalt og finde balance mellem tillid og performance-krav?
-
Hvilke digitale kompetencer bliver vigtige, og hvilke særlige corona-kompetencer skal med ind på den fysiske arbejdsplads?
Her i løbet af de sidste år har jeg blandt andet haft fornøjelsen af at holde oplæg for og diskutere fremtidens arbejdsmarked med deltagere fra NOVO, BUPL, Dansk Dyrlægeforening, HK, 3XN, Janssens, Østfyns Erhvervsråd og Folketingets Internationale Sekretariat. Heldigvis kan det fortsat lade sig gøre at mødes til fysiske møder - og alternativt klarer vi det selvfølgelig corona-digitalt.
Følg mig her: