Katastrofer
Hvordan kan tidligere katastrofer forberede os til fremtiden?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Katastrofer tilskrives ikke længere skæbnen, naturen eller Gud. I stigende grad betragtes katastrofer som noget, der kunne være undgået. Skylden rettes i stedet mod samfundets skævheder og prioriteringer. Det har betydning for, hvordan vi skal forstå og forberede os på fremtidens katastrofer.
Katastrofeforskning
I bogen ”Katastrofer - og hvad de kan lære os om os selv” sætter Kristian Cedervall Lauta katastrofer i et historisk samfundsmæssigt, retligt og fremtidigt perspektiv. Lauta er professor i retsvidenskab, cand.jur. og ph.d. ved det juridiske fakultet på Københavns universitet og har forsket i katastrofer i en lang årrække.
Bogen giver et indblik i, hvordan mennesker og samfund reagerer på og i katastrofer. Det aktuelle baggrundstæppe er COVID-19, som per definition kan betragtes som en katastrofe jf. Beredskabsstyrelsens definition: En katastrofe er noget, man ikke kan håndtere med det beredskab, man har til rådighed.
Ifølge Lauta har katastrofer igennem historien forårsaget nogle af de vigtigste forandringer i vores samfund og idehistorie. Derfor er det vigtigt, vi bliver bedre til at forstå og forberede os på fremtidens katastrofer.
Vi er bedre end vores rygte
For at håndtere katastrofer skal vi forstå, hvordan vi som mennesker reagerer under kriser og katastrofer. Her er Lauta helt tilbage i idehistorien med det grundlæggende spørgsmål; Er mennesket godt eller ondt?
Han mener, at katastrofer kan vise både vores bedste og værste sider, men påpeger via flere historiske eksempler, at vi grundlæggende vil hinanden det godt. Det, der oftest spænder ben for os, er myter.
Myte 1: Stigende kriminalitet
En udbredt myte er, at kriminaliteten stiger under en katastrofe. Reelt falder kriminalitet, men en cocktail af blandt andet mediernes hang til sensationer, misfortolkning af folks adfærd og en tendens til, at man overrapporterer kriminalitet, når man er bange, giver anledning til grimme myter.
Disse myter kan betyde, at myndighederne reagerer og går fra at forsøge at redde liv til forsøg på at styre galskaben. Som et kuriosum nævner Lauta en forsidehistorie fra Ekstrabladet i begyndelse af Corona pandemien:
Det forlød, at akutmodtagelsen på Herlev Hospital havde væres udsat for maskerede tyve, som havde stjålet sprit og masker. Historien gav genlyd og 14 dage efter havde Folketinget vedtaget en lov, hvor lovovertrædelse med tilknytning til Covid-19 kunne straffes op til 4 gange i forhold til normalt. Historien viste sig at være det pure opspind.
Myte 2: Panik og kaos
En anden myte er, at vi reagerer med panik og kaos under katastrofer. Ifølge Lauta har det intet på sig, tværtimod er det oftere pga. langsomhed, at folk dør i katastrofer.
Vi er generelt overraskende rolige i krisesituationer og kan nærmest være vores egen værste fjende. Vi tror ikke, at det vil blive så slemt og reagerer måske ikke i tide. Vi overvurderer vores egne evner og tjekker mange forskellige kilder fremfor at lytte til myndigheder/eksperter. Lauta nævner eksempler på, at folk drukner i deres biler under oversvømmelser, fordi de har overvurderet deres evnet til at køre i vand.
Panikmyten kan medføre, at myndighederne tilbageholder information for at undgå panik og kaos, hvorfor folk ikke får handlet i tide. Lauta nævner et eksempel fra Italien, hvor mange døde under murbrokkerne, fordi myndighederne ikke havde informeret om risikoen for et jordskælv i tilstrækkelig grad.
Myter og selvopfyldende profetier
Vores forestilling om hinanden betyder noget, siger Lauta. Myter og rygter kan spille en stor rolle og være med til at skabe selvopfyldende profetier. Hvis vi tror, at de andre hamster toiletpapir og gær har vi tilbøjelighed til at gøre det samme.
Derfor er vigtigt at forstå, at historien har vist, at i velfungerende samfund er de fleste til at stole på i katastrofesituatiuoner, siger han. Og faktisk kan en katastrofe udløse en stærk intens fællesskabsfølelse, en ”forelsket solidaritet”, som det viste sig under Corona pandemien, hvor mange var aktive i lokale hjælpenetværk.
Sårbarhed og resiliens i kriser
Igennem historien er katastrofer blevet betragtet som noget, der kom udefra, fra Gud, naturen eller skæbnen. I dag er fokus mere på, hvor godt et samfund er rustet til at kapere en katastrofe. Eller på om en hændelse udvikler sig til en katastrofe.
En katastrofe rammer de mest sårbare og kaster dermed lys på samfundsstrukturer, uretfærdigheder og tidligere politiske beslutninger. Hvem beskytter vi og hvem er sårbare overfor katastrofer? De beslutninger, der er truffet omkring for eksempel infrastruktur, kloaker, befolkningstæthed etc. har betydning for, hvem der rammes mest.
I katastrofeforskning er resiliens ifølge Lauta blevet et buzzword. Det handler om et samfunds evne til at komme tilbage efter et chok. Om man er robust, under jordskælv, når vandet kommer eller pandemien hærger. Det siger sig selv, at rige privilegerede lande er bedre rustet til at kapere en katastrofe. For eksempel kom Danmark relativt godt igennem Corona pandemien.
NOGENS skyld
Når den moderne katastrofe er ikke naturens eller Guds ansvar, men udtrykker politiske beslutninger og prioriteringer, skifter fokus fra NOGET til NOGENS skyld. Det handler nu om ansvar – hvem kan holdes til ansvar for, at det gik så galt?
I dag er man mere og mere optaget af samfundet og det enkelte menneskes rolle, fejl og udeladelser, og grænserne afprøves i retssager. Føles noget uretfærdig, bliver det hurtigt til en juridisk konflikt.
Når katastrofer bliver menneskeskabte, bliver de også retslige, siger Lauta og nævner mulige retssager i fremtiden omkring konsekvenserne af CO2-udledninger i forhold til fremtidige generationer.
Risikosamfundet
Tingene bliver ikke lettere af, at samfundet bliver mere og mere komplekst. Ulykker og katastrofer kommer sjældent fra en ting alene, påpeger Lauta. Problemer i et system kan sende rystelser igennem et andet. Derfor bliver det også vanskeligere at forudse nye risici og forberede sig til den næste krise.
Og hver gang vi foretager os noget nyt, vil der samtidig blive skabt nye risici, siger Lauta og henviser til Ulricks bog ”Risikosamfundet”.
Lauta forklarer, hvordan vi i virkeligheden bør betragte vores samfund med ”bombens blik”: Hvad er helt centralt at ramme, hvis man vil ramme et samfund? Hvilken fabrik producerer lige præcis den lille dims, som er vigtig i noget specielt militært udstyr? Vi skal med andre ord have fokus på, hvor vores samfund er sårbart i forhold til mulige katastrofer.
En udfordring er dog, at en katastrofe langt væk er udenfor vores kontrol og kan påvirke os. F.eks. betød oversvømmelse i Thailand, at der i en lang periode var mangel på delkomponenter til biler over hele verden.
Behov for risikoanalyser
Katastrofer medfører ofte kreative gennembrud, politiske og økonomiske reformer og ny viden, mener Lauta, men ofte skubber de blot til forandringer, der allerede var på vej eller eventuelt får dem til at skifte kurs. Et eksempel kan være, hvordan Corona nedlukningen skubbede godt og grundigt til udvikling af et flydende arbejdsmarked.
I fremtiden bliver det vigtigt at arbejde med risikoanalyser og scenarier for mulige kriser og katastrofer. Hvad er det værste, der kunne ske? Lauta kalder det Sorte Svaner hvilket svarer godt til fremtidsforskningens brug af wildcards.
I 2017 kom Beredskabsstyrelsen med sit nationale risikobillede, der indeholdt med 13 mulige hændelser herunder orkaner, oversvømmelser, ulykker med kemiske stoffer og ja også pandemier (er blevet opdateret i 2022). Lauta anbefaler, at man holder øje med den slags oplysninger, før man f.eks. træffer beslutninger om huskøb.
Fremtidens katastrofer?
Samfundet er blevet mere komplekst, verden hænger mere sammen, og vi har viden til at skabe biologiske og teknologiske katastrofer. Derfor vil det kræve mere af os i fremtiden at skabe sikkerhed og frihed, siger Lauta.
Vi skal forstå, hvad der sker i katastrofer, hvordan folk reagerer og ikke reagerer og indbygge systemer, der tager over, hvis et andet svigter. Udarbejde scenarier for mulige fremtidige katastrofer og skabe et miljø, hvor alle tør fortælle om ting, der går galt. Kun derved finder vi hullerne i fremtidens katastrofeost og kan opbygge bedre systemer. Det handler om at komme mest muligt på forkant med fremtidens katastrofer.
Aktuel læsning
I løbet af de sidste år har vi oplevet en Corona pandemi, en Ukraine krig og en energikrise og mulige store og små katastrofer lurer som følge af klimaudfordringerne. Lautas bog er således højest aktuel læsning. Hvad kan vi lære af tidligere katastrofer og hvordan kan vi gøre samfundet mere resilient i forhold til fremtidens katastrofer?
Hvis katastrofer i stigende grad betragtes som NOGENS skyld, bør katastrofeviden og risikoanalyse være en del af myndighedernes og private virksomheders forberedelse til fremtiden.
Kristian Cedervall Lauta: Katastrofer - Og hvad de kan lære os om os selv. People´s, 2021
Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket
Artikler:
Wildcards og grå næsehorn – få styr på fremtiden!
Kan du klare en krise? Så er du klar til fremtiden!
Foredrag:
Følg mig her: