Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Det er en vigtig samfundstendens, at vi i dag betragter verden ud fra vores individuelle oplevelser, fastslår psykologiprofessor Svend Brinkmann sin nye bog ”Oplevelsessamfundet - om det vigtige i at opdage, at dit liv består af andet end oplevelser.”

Brinkmann bringer en kritisk analyse af udviklingen mod et oplevelsessamfund med fokus på at skulle føle, mærke og opleve alt. Oplevelsessamfundet er en historisk realitet og er bundet i forbrugerisme, opmærksomhedsøkonomi og en digital verden, siger han.

Oplevelser i alt

Ifølge Brinkmann er der gået inflation i oplevelsesbegrebet. Vi er mere optaget af, hvordan vi oplever en ting, fremfor hvad tingen er. Alt fra oplevelsen af vores toiletbesøg, egen sundhed og politik til det, at arbejde skal føles meningsfuldt.

Oplevelsessamfundet handler ikke kun om, at varer og tjenstydelser i dag sælges via historier og oplevelser, det går meget dybere ind i alle livets aspekter. Værdien af noget vurderes ud fra den oplevelse, vi har af det. Noget er godt, hvis det opleves godt.

Oplevelsen af MIG

Selv identitet hviler i dag på vores oplevelse af os selv. Vi er ikke længere defineret ud fra objektive kategorier som barn, voksen, slægt, rødder eller faktiske relationer. Det handler mere om, hvordan du føler og oplever dig selv og andre.

Det betyder, at vi ikke pr. definition er forpligtet varigt f.eks. til vores familie, men kun så længe vi oplever at være det.

Det rammer også de nære kærlighedsrelationer, for hvis selv kærligheden skal være en god oplevelse, er det svært at få noget til fungere i en almindelig hverdag, hvor følelser kommer og går. Men vi kan blive fortvivlede, hvis vi hele tiden tror, at vi skal opleve kærligheden, siger Brinkmann.

Emotionel kapitalisme

Arbejde handler ikke længere om at tjene penge, men om at finde mening i sit arbejde. Arbejde er ikke ”at gøre noget” men at have det på en bestemt måde imens. Vi forventer mening, oplevelse og selvudvikling på arbejdspladsen.

På samme måde forventer virksomheder, at medarbejderne involverer sig emotionelt. Man efterspørger ikke kun faglige egenskaber, der er relevante for jobbet. Grænsen mellem arbejde og det private/intime udviskes, man har fælles aktiviteter på arbejdspladsen og lægger vægt på at skabe arbejdsglæde. Brinkmann kalder det emotionel kapitalisme.

Fra demokrati til emokrati

Når oplevelser og følelser får forrang, er det svært at føre en rationel samtale og vende synspunkter. Kendsgerninger fortoner sig i forhold til oplevelsen af noget. Selvom det f.eks. står sort på hvidt i en statistik, at kriminaliteten falder, kan borgerne opleve det anderledes og føle sig utrygge. En følelse af, at ”det er for galt”, vejer tungere end fakta, og kravene til samfundet kan virke grænseløse, fordi der refereres til egne følelser og forargelse.

Især på sundhedsområdet kan forventningerne være store. Jo mere vi føler og mærker vores krop, jo mere oplever folk en masse individuelt ubehag og stress. Brinkmann kalder det et paradoks, at jo bedre sundhed og metoder, jo mere utrygge kan vi følelse os. Og vi er villige til at betale meget for vores oplevelsen af sundhed og tryghed, siger Brinkmann.

I et demokrati er det politikernes opgave at diskutere og afveje befolkningen krav og ønsker. Kommer politik mere til at handle om, at politikere reagerer på det, folk oplever, er der i følge Brinkmann tale om et ”emokrati” og politik reduceres til forførelseskunst og politiske løsninger til svar på den øjeblikkelige stemning.

Politikere vurderes ud fra, om de opleves godt af borgerne. Bliver det vigtigere at stemme på en politiker, man oplever som god end at stemme på en politiker, der går ind for det, man ønsker?

Hvordan endte vi i oplevelsessamfundet?

Hvordan er vi endt i et samfund, hvor vi ikke mødes i en fælles virkelighed, men lever i hver vores individuelle oplevelse?

Brinkmann beskriver den økonomiske udvikling, hvor vi er gået fra produktion og nødvendigt forbrug til forbrugerisme, begær og en bestemt livsstil. En bil er ikke længere blot et transportmiddel, men en oplevelse, en fortælling om os selv og en selviscenesættelse.

Den samme udvikling kan genfindes i filosofien og psykologien, hvor mennesket psykologiseres med en forestilling om, at MIT indre gemmer på en sandhed. Brinkmann kalder det en filosofisk uvane kun at tænke ud fra mine indre oplevelser. For reelt er mennesket  blevet spærret inde i sin egen oplevelses-verden pga. en bestemt tilgang til psykologien.

Psykologien rummer nemlig flere forståelser af mennesket og om, hvordan menneske og samfund spiller sammen. Men i oplevelsessamfundet trumfer MIN oplevelse.

Oplevelsesabsolutisme

I oplevelsessamfundet er der en tendens til, at det jeg oplever, er sådan, som det er. Føler en person sig krænket, er det tale om en krænkelse. Hvis jeg oplever at bliver mobbet, er jeg blevet mobbet. Brinkmann kalder der ”oplevelsesabsolutisme.” Man har fokus på, hvad man har oplevet fremfor, hvad der reelt er sket mellem mennesker. Derved kan den stærkeste let få ret.

Brinkmann mener, at det ikke altid er muligt at finde ud af, hvad der præcist er sket, men vi bliver nødt til at forsøge. Eventuelle krænkelser skal frem på bordet og ikke gemmes i et ”dunkelt oplevelsesrum”.

Han mener, at det er vigtigt, at vi lærer vores børn at undersøge den virkelige verden, fremfor hele tiden af tage udgangspunkt i vores egen oplevelse.

Ikke MIN oplevelse!

Den anden del af mønten er, at man kan afvise andre med et ”Det er så bare din oplevelse.”  De magtfulde kan fralægge sig et ansvar med et ”beklager hvis du har følt dig krænket.” Den faktiske handling kan dermed afvises uden yderligere undersøgelse.

Der bør være fokus på sagen, siger Brinkmann. Sagen er ikke en persons oplevelse, men det der skete, som man så kan rede ud sammen. Det er alt for let at affeje folk med ”Jeg hører, hvad du siger, men det er ikke min oplevelse.”

Etik mere en DIN og MIN oplevelse

Brinkmann mener, at det er et problem, hvis vi kun har fokus på den enkeltes følelser og oplevelser, så der ikke længere findes noget objektivt. Hermed er der ikke længere tale om moral og etik mellem mennesker. Det gode er godt, fordi jeg oplever det godt. Det onde er ondt, fordi jeg oplever det ondt. Vi har ikke længere en fælles forståelse.

Dermed forsvinder ifølge Brinkmann ordet ”bør” og et fælles ansvar for hinanden. Etik handler om vores handlinger ikke blot om oplevelsen af vores handlinger, siger han. Vi kan ende med at stå ensomme med alle vores oplevelser, ja ligefrem blive spærret inde i vores eget oplevelsesfængsel.

Væk fra oplevelsessamfundet?

Brinkmann er stærkt kritisk overfor oplevelsessamfundet og drømmer om et erfaringssamfund eller opmærksomhedssamfund, hvor vi bliver dannede og kultiverede og er rettet mod verden. Vi skal forsøge at være ”ude i verden” fremfor ”inde i hovedet”.

Vi skal smage på maden og erfare den, ikke bare opleve den. Vi skal tale om egenskaber ved verden. En rød bil er en rød bil, det er ikke bare min oplevelse. Han slår til tromme for, at der er en reel virkelighed, som vi skal i kontakt med. Vi skal ikke bare leve i vores egen lille oplevelsesboble.

Kan du mærke farven?

Oplevelsessamfundet er over os, præcis som det blev forudset af fremtidsforsker Rolf Jensen i bogen ”Drømmesamfundet” fra 1999. Det er ikke længere en vare, der har værdi, men de følelser som den vækker i os og de oplevelser, vi har hver især.

Brinkmanns bog er en spændende kritik af et omsiggribende oplevelsessamfund, hvor det ikke længere handler om, hvordan verden er, men hvordan vi oplever den. Men vi bør holde fast i en fælles, objektiv virkelighed, hvis vi skal kunne løse nutidens og fremtidens udfordringer, fastslår han.

For nylig hørte jeg to unge piger tale om en bluse i en butik. ”Synes du ikke, at den er pæn?”, sagde den ene. ”Jeg kan ikke rigtig mærke farven,” svarede den anden. Hvis selv en farve er blevet en ”mærke-efter-oplevelse”, har Brinkmann vist ret i, at vi måske er endt i hvert vores ”oplevelsesfængsel.”

Svend Brinkmann: ”Oplevelsessamfundet - om det vigtige i at opdage, at dit liv består af andet end oplevelser, ”  Samfundslitteratur, 2023

Artikel: I fremtiden græder vi til møderne

Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket