Nu græder vi til møderne
Skellet mellem privat og arbejde er blevet sprængt.
Bragt i Århus Stiftstidende marts 2024
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
”Vil du have, at jeg skal købe en krammebamse, som de unge kan hyle i, fordi de skal møde på byggepladsen kl. syv i regnvejr”, udbryder en murermester til et foredrag. En ung medarbejder meddeler sin leder, at hun alligevel ikke har lyst til den opgave, hun er blevet bedt om at løse. En gut kan ikke aflevere opgave på studiet, fordi hans kanariefugl er syg, og han er helt nede med det.
Fantastiske historier om ”overfølsomme” unge står i kø, når jeg holder foredrag på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. I de sidste par år har følsomheden også smittet de mere modne medarbejdere.
Vær proffessionel!
For ikke så mange år siden var det no go at tage følelser og ”det private” med på arbejde. Det var ikke professionelt at græde til møderne.
I informationssamfundet var der et skarpt skel mellem arbejde og privatliv. Derhjemme kan du vise dine følelser og svagheder, men på arbejde er du professionel. Fokus er på opgaven, der skal løses, og det er underordnet, hvordan du har det.
Hold dit hoved skarpt, sæt sin faglighed i spil og løs jobbet. Reprimander fra den urimelige chef må drøftes i krogene eller grædes ud på toilettet.
Fra manual til kreativitet
De unge medarbejdere gør op med denne logik og er meget mere følsomme. De er børn af oplevelsessamfundet og har lært at mærke efter i køledisken og i forhold til valg af arbejde og uddannelse.
Informationssamfundet er med rasende fart ved at blive erstattet af innovationssamfundet. I fremtiden skal vi leve af udvikling og kreativitet, tage hele os selv med på arbejde og engagere os følsomt.
Måske de mere modne medarbejdere nu også mærker skiftet i deres arbejde? At de i stigende grad skal udvikle, samarbejde og tænke ud af den berømte boks, fremfor at forsvinde ind i et Excel regneark eller slå op i en manual. I hvert fald har følsomheden bredt sig efter Coronapandemien.
Facaden krakelerede under Corona
Under Corona‘en fløde det private og det professionelle sammen for mange af os. Har vi først set hinanden i Corona-habit i private kulisser og med børn og hunde vimsende i baggrunden, er facaden krakeleret.
Selv den mest professionelle Cool Cat er blevet afsløret i bare at være et banalt menneske med rod, relationer og grimme køkkenlåger. Og det er måske lidt af en lettelse. Vi behøver ikke at være så rå business og er blevet vant til at referere til private hensyn.
Ifølge arbejdslivsforsker Peter Holdt Christensen, CBS, er det efter Corona-nedlukningen blevet mere legitimt at tale om privatlivet på jobbet og bruge private grunde til at møde senere eller arbejde hjemme. Hundepasning, håndværkere og overgangsalder.
Godt at græde til møderne?
Corona-pandemien boostede det digitale arbejde, og vi sprang mange år ind på fremtidens flydende arbejdsmarked. Måske en anden og lige så vigtig konsekvens er, at skellet mellem privat og arbejde blev sprængt på godt og ondt.
Mange ledere sukker over, at det har været svært at få folk til at komme ind på arbejdspladsen igen, og at det kan blive for meget med alle de følelser og hensyn.
På den anden side, hvis vi skal være udviklende og kreative for at stå distancen i den globale konkurrence, er det måske fint, at vi tør slippe gækken løs og bruge hele vores følelsesregister på arbejde. Måske det ligefrem bidrager til bundlinjen, hvis vi græder til møderne i fremtiden
Bog: Oplevelsessamfundet
Følg mig her: