Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Kunstig intelligens vil være allevegne i fremtiden. Derfor skal både virksomheder som medarbejdere forstå og forholde sig aktivt til udfordringerne. Sådan lyder det fra digital strateg Peter Svarre i bogen ” Hvad skal vi med mennesker - en bog om kunstig intelligens.”

Vi bør rette fokus på overgangen fra nutidens til fremtidens job og overveje, hvor stor del af vores arbejde, der kan maskinlæses eller overtages af AI. Det handler om at styrke vores AI-kompetencer og den del af vores job, der er uforudsigeligt.

Frygt og fascination

Der har igennem historien været både en fascination og frygt for teknologi. Det lige fra magiske fantasiforestillinger om maskiner, der var klogere end mennesket til nu en fremtid, hvor AI måske faktisk er det?

Udviklingen er gået fra store mekaniske computere, hulkort, logisk software, data og programmering og til nutidens maskiner, der selv læser data og måske finder mønstre, som mennesker ikke kan. Maskinerne bliver måske ligefrem bedre til at forudse ting end mennesket?

Det går så stærkt i øjeblikket, at det kan være at svært forestille sig, hvor det ender, mener Svarre.

AI til menneskets fordel?

Erstatter eller komplementerer ny teknologi mennesket. Det spørgsmål har mange gange skabt både begejstring og uro og igennem historien og udfordret menneskets rolle. Med andre ord, betyder nye teknologier tab af arbejdspladser, eller at vi tværtimod kan blive mere produktive og opnå bedre jobs og højere løn.

Igennem historien har maskinstormere benhårdt bekæmpet nye teknologier. Den teknologiske udvikling har dog vist sig at være til menneskets fordel på den lange bane. Det er kun i overgangsperioder, at der har været udfordringer med arbejdsløshed og strukturel og kompetencemæssig omstilling.

Spørgsmålet er, om det er anderledes denne gang, kan mennesket følge med, og hvad skal vi med mennesker i en digital fremtid?

Den menneskelige forudsætning?

Går det så stærkt, at tanken fra ide til udførelse er så kort, at man ikke kan nå at videreuddanne sig til det nye arbejdsmarked? spørger Svarre. Vil maskinerne overtage så hastigt, at mange vil blive arbejdsløse – eller arbejdsfrie og Tech-monopolerne sætte sig tungt på magten?

Eller er det sådan, at ny teknologi først for alvor slår igennem, når virksomheder begynder at indrette deres organisationer efter dem og uddanne medarbejdere til de nye kompetencer.

Er menneskets accept og kendskab til den nye teknologi den forudsætning, der skal til, for at ny teknologi slår igennem?

AI scenarier

Svarre opstiller 3 scenarier for Ai’s betydning i de kommende år

1. Teknologisk vinter

Vi er på vej ind i det, man kalder en teknologisk vinter. En tilstand, hvor forventningen til den nye teknologi ikke indfries, og vi derfor mister den voldsomme fokus på i dette tilfælde AI. Det er sket flere gange i forhold til computerteknologi.

Der er for mange mangler og stopklodser i forhold den eksplosive brug af data. Små virksomheder har ikke data nok, til at kunne få gavn af maskinlæsning, AI forstår ikke sprognuancer og alt det implicitte og usagte på en arbejdsplads. Vi ved ikke, hvorfor maskinerne svarer, som de gør og tør derfor ikke træffe beslutning på baggrund af AI-logik. Vi står altså ikke over for en ny vild AI-revolution.

Svarre mener, at der er ca. 30% chance for, at vi står overfor en teknologisk vinter.

2. Ny Industriel revolution

AI er en affyringsrampe til en ny industriel revolution, ligesom da vi f.eks. fik elmotoren. Vi har kun lige se begyndelsen af, hvad AI kan, og vi står overfor en kæmpe samfundsomvæltning. Kunstig intelligens vil sammen med Nano- og bioteknologi grundlæggende forandre vores måde at leve og arbejde på.

Der vil opstå mange nye jobs, men samtidig vil vi i hvert fald i en overgang opleve massearbejdsløshed, og har man et rutinepræget job, er man virkelige udfordret.

Svarre mener, at der er 60% chance for, at dette scenarie bliver en realitet.

3. Point af no return

Omsider sker det, maskinerne bliver klogere end mennesket og vi smelter sammen med dem. Fremtiden byder på helt andre rammer og regler for mennesker. Det er næppe muligt at kontrollere superintelligente kunstige intelligenser og maskinerne kommer til at styre.

Svarre giver et sådan udfald indenfor de næste 50 år en score på 10 %.

Svarre mener altså ikke, at mennesket bliver irrelevant i hver fald ikke inden for de næste mange år. Han giver i stedet en række bud på, hvordan både virksomheder og medarbejdere kan udnytte og omfavne den nye teknologi.

AI i virksomheden

Som virksomhed skal man både have forståelse for AI og overveje om og hvor, det er relevant at anvende den nye smarte teknologi.

Er der processer i virksomheden, der kan maskinlæses? AI kan f.eks. optimere arbejdsprocesser, udstyr, strømforbrug, gøre medarbejdere mere produktive og finde skjulte mønster i data omkring kunder, måske opdage nye segmenter. De fleste virksomheder har en masse data på kunder og processer, som de skal sætte i spil, også i forhold til at finde de rette medarbejdere i ansættelsesprocedurer.

En virksomhed bør også overveje, om den har data, som andre kan få glæde af og dermed sælge, for som Svarre skriver, data er fremtidens guld.

Vigtigt er det også at sætte sig ind i både muligheder og udfordringer med AI. Er det opgaver, der er for sårbare at overlade til AI? Er det styr på sikkerheden omkring AI, der ligger data-hijackere på lur alle steder. Er der styr på AI-juraen, især selvfølgelig i forhold til GDPR.

Bruger man leverandører af Software mv., skal man også have styr på, hvordan de har trænet deres systemer. Hvilke data er der brugt? Meget eksisterende data kan reproducere fordomme og fungere som selvforstærkende spiraler med sexistiske eller racistiske tilbøjeligheder. Data er aldrig neutrale og bør betragtes med et kritisk øje.

Endelig bør virksomheder lægge en plan for den nødvendige omstilling i forhold til medarbejdere, der gerne skal arbejde med udviklingen fremfor. Det tager tid at omstille mennesket og virksomheder må sætte skub i den nødvendige efteruddannelse af sine medarbejdere. Det er vigtigt at fokusere på overgange fra nutidens til fremtidens job.

Fremtidens jobs

Hvor stor procentdel af dit job vil kunne overtages/læses af maskiner? Det spørgsmål bør man stille sig selv, før AI for alvor træder ind på arbejdsmarkedet, mener Svarre.

For at komme svaret nærmere skal man opdele sit job i rutine/forudsigelige opgaver og ikke rutine/uforudsigelige opgaver. Alt hvad der handler om rutine, vil lige så vel kunne løses af AI i fremtiden, og består ens job udelukkende af forudsigelige funktioner, er det på tide at sadle om, hvis man ikke vil ende med at blive arbejdsløs. Det handler både om manuelle jobs og vidensjob.

Svarre opstiller en firefeltstabel med manuelle job – videns job på den ene akse og rutine – ikke rutine jobs på den anden.

Manuelle rutinejobs har længe været udfordret af maskiner og AI vil kunne opsluge endnu flere. Det nye er, at også rutineprægede videnjobs kan læses og udføres af maskiner. Det vil sige også mange af de job, der i dage varetages af også højt uddannet arbejdskraft.

Tilbage er de ikke rutineprægede jobs. De manuelle jobs, der kræver et rigtigt autentisk menneske f.eks. job inden for omsorg og oplevelse og videnjobs, der handler om udvikling, træning af maskiner og unik kreativitet.

Bliv en kentaurer

Svarres bedst råd til er, at du skal blive en kentaurer, for vi er på vej ind i kentaurernes tidsalder, hvor maskine og menneske arbejder sammen.

Et kentaurer job skaber man ved at udvikle sine teknologiske kompetencer, så man kan arbejde tæt sammen med  kunstig intelligens, samtidig med at man er god til noget andet. Man skal altså uddanne sig til et fag og formå at få sit fag til at spille sammen med maskiner.

Udover kentaurer job vil der være mange og også nye menneske-job, opgaver, som maskinerne aldrig vil kunne forstå eller overtage. Det handler om opgaver der kræver sociale kompetencer, evne til at danne fællesskab og det særligt autentisk menneskelige. Uforudsigelige menneske job som forfatter, psykolog, håndværker, frisør og pædagog. Jobs hvor ens unikke personlighed er helt afgørende.

Arbejdsløshed en del af karrieren

Igennem livet vil mange opleve at blive overflødelige, fordi den teknologiske udvikling går så stærkt. Det at være arbejdsløs vil være en helt naturlig del af vores karriere. Derfor skal vi betragte arbejdsløshed som en mulighed for at blive klogere og skifte spor.

Nogle vil skulle finde en helt ny uddannelse og levevej, men andre måske kan klare det med en smule omskoling og måske få et langt mere interessant job til en bedre løn

I de sidste mange år har det bedste råd været, at man skulle søge fra de fra manuelle job til videnjobs. I dag er det bedste råd, at man skal søge væk fra de forudsigelige rutine jobs til de uforudsigelige ikke-rutine jobs.

Livslang uddannelse bliver et must og et aktivt forsøg på altid at være et skridt foran de tænkende maskiner, der gerne vil overtage dit job.

AI-politik nødvendig

Svarre opridser en lang række udfordringer omkring brug af data og maner til forsigtighed, da uhæmmet brug af data, kan vise sig at være lige så skadeligt for samfundet, som den uhæmmede brug af olie har været.

Han nævner mange problemer med skæve data, data, der reproducerer fordomme og magtstrukturer og udfordrer demokratiet. Mange af udfordringerne svarer til dem, som den norske AI forsker Inga Strümke nævner i sin bog  Maskiner der tænker.

Det er en politisk opgave at sikre, at data, algoritmer og kunstig intelligens reguleres, siger Svarre, der mener, at kunstig intelligens nok bliver den største udfordring for menneskeheden i dette århundrede.

Hvordan påvirker AI DIT job?

Den digitale udvikling har været længe på vej og under Corona pandemien oplevede vi, hvor hurtigt vi kunne opstille os til at arbejde bag skærmen med en rask opgradering af Zoom- og Teams-kompetencer og optræning i at holde digitale møder.

Nu lurer AI i kulissen og er allerede godt på vej inde i mange virksomheder, og medarbejdere sendes på AI og ChatGPT kurser.

Svarres bog giver et godt indblik i den kæmpe omstilling af arbejdsmarkedet, som vi står overfor, og vi får nogle værktøjer til at vurdere, hvordan ens nuværende arbejde er udfordret, og hvor vi i stedet skal søge hen. Nemlig de steder, hvor man skal noget særligt som menneske.

Peter Svarre: Hvad skal vi med mennesker? En bog om kunstig intelligens, Gyldendal Business 2019.

Foredrag: AI, megatrends og mennesker i fremtiden

Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket