Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Vi har givet økonomerne en ufattelig magt og er blevet bildt ind, at økonomi er en eksakt videnskab. I de økonomiske modeller betragtes kvinden som en underskudsforretning for statskassen, fordi omsorgsarbejde ingen værdi har. Men intet menneske kan eksistere uden omsorg.

I bogen ”Underskud – Om værdien af omsorg” kritiserer den feministiske debattør og foredragsholder cand.mag. Emma Holten den etablerede økonomiske teori. Det gør hun ved at give os en ny linse til at beskue samfundsøkonomien på.

I den traditionelle økonomi bliver der lagt alt for meget vægt på rationel tænkning og matematiske modeller. Dermed overser vi, at samfundet har brug for reproduktion af ny arbejdskraft, og at vi alle i perioder har brug for omsorg.

Holten er fortaler for den såkaldte feministiske økonomi, hvor alle lønnede og ulønnede aktiviteter (udført af mænd eller kvinder), der holder mennesket sundt raskt, glad og i live, skal med i det store regnestykke.

Den økonomiske mangelfulde tænkning

Holten stiller skarpt på de store filosoffer og økonomer siden oplysningstiden lige fra Tomas Hobbes, John Locke over Adam Smith til John Maynard Keynes og den store økonomibibel, som har præget generationer af økonomistuderende (inklusive mig selv) nemlig Paul Samuelssons ”Economics.”

Et samlet tankegods, der har betydet, at det, der kan tælles, dokumenteres og bevises, er blevet tillagt værdi i form af pris, mens alt det, der ikke kan måles og vejes er blevet udeladt og ikke tillagt værdi. Det vil sige følelser, behov for omsorg, det utæmmede, natur, alt det uforudsigelige menneskelige. Dog var Keynes skeptisk overfor markedskræfterne og mente, at markedet skulle styres for at sikre større lighed.

Holten erkender, at det kan være svært at sætte værdi på omsorg, men kritiserer den etablerede økonomi for at løse udfordringen ved at se bort fra omsorgs betydning.

Modermælkserstatning bedre for BNP

Den rationelle økonomiske teori har fået forrang for mere bløde sociologiske, psykologiske og antropologiske discipliner og har i dag status af apolitisk videnskab, der kan beregne, hvad alting koster og betyder. Man forsørger at lave forudsigelser på linje med naturvidenskab, hvilket betyder, at man kan holde politik ude – men ignorerer dermed alt det i vores liv, der er svært at måle, f.eks. omsorg, kritiserer Holten

Det betyder, at politikere oftest diskuterer, om noget godt for samfundsøkonomien eller ej og forholder sig til Finansministeriets regnemodeller ADAM og DREAM fremfor at diskutere det hele menneskeliv. Det bliver for let at kalde kvinder/omsorg/de bløde fag for en underskudsforretning for statskassen og skære ned på omsorgen, hvis omsorg ikke betragtes som produktivt.

Fokus i økonomien er på Bruttonationalproduktet ( BNP), som et er et lands samlede årlige værditilvækst. Et mål, der medtager, alt det, der kan tælles, men ikke nødvendigvis det, der giver værdi, siger Holten.

Vælger en kvinde at amme sit barn, tæller det ikke i regnemodellerne, vælger hun derimod at købe modermælkserstatning, går regnearket i gang. Ønsker man vækst/stigende BNP skal man altså  stoppe den ”underskudforretning”, det er at amme.

BNP er et vigtigt mål i forhold til EU-samarbejdet med blandt andet regler for låntagning, hvilket igen betyder, at politikere har mere fokus på simple økonomiske mål end det fulde menneskeliv, mener Holten.

Man ser ned på omsorgsgivere

Den etablerede økonomi beskæftiger sig altså med det, der sker uden for hjemmet og ikke om, hvordan arbejdskraften bliver skabt og vedligeholdt. Den eneste adfærd, der registreres, er adfærd i form af udbud og efterspørgsel på markedet. Der ligger dog masser af omsorg bag de mennesker, der får en høj løn på arbejdsmarkedet, fastslår Holten

Ulønnet reproduktivt arbejde er en nødvendig økonomisk aktivitet. Kvinder føder børn, opdrager den nye arbejdskraft, vedligeholder familien og tager sig af de ældre og syge og vi har alle brug for omsorg i perioder af vores liv.

Når mænd får høje lønninger på markedet, kan de få en grotesk opfattelse af deres betydning sammenlignet med kvinder. Hun fortæller med en vis ironi, at superøkonomen Adam Smiths mor tog sig af ham hele livet og da hun døde, tog en kusine over.

På arbejdsmarkedet opstår der hierarkier, hvor ”produktivt” arbejde er bedre lønnet end omsorgsarbejde. Man ser nærmest ned på dem, der giver omsorg, for det er jo ikke dem der bringer samfundet videre. Hele arbejdspladsen nyder godt af ”kontormor”, der husker fødselsdagen, spørger til hunde og børn og minder en om aftaler, men tillægger hende ikke den værdi, hun måske reelt tilfører arbejdspladsen i form af et godt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø.

Vold i et regneark

Ikke nok med at det etablerede økonomisk rationale har drevet markedet, tankesættet er også trængt ind i den offentlige sektor med fokus på cost benefit analyser og new public management.

Omsorg er altid en udgift for samfundet, hvis man skal tro modellerne. Det koster, bare du går ind ad døren i den offentlige sektor. Hvis man ser omsorg som uden værdi, er det som nævnt let at skære ned på den og derved ifølge Holten krænke mennesker, der betragtes som dyre, værdiløse eller umålelige. Det kan være stor vold i et regneark, siger hun og økonomisk overskud i budgetterne kan være et røgslør over menneskelige underskud.  

Simple beregninger anerkender heller ikke, at forskellige mennesker har forskellig behov og at værdi af omsorg først kan vise sig mange år senere. Effekten af de ”bløde fag” f.eks. god undervisning, en særlig pædagogisk indsats, at en syg får dygtig omsorg og pleje. Overskuddet ligger i modtagerens efterfølgende liv, som ikke kan måles her og nu.

Holten kritiserer i det hele taget parolen om, at den private sektor betaler for den offentlig sektor. Det går begge veje siger hun. Det offentlige giver det private den vigtigste ressource i form af sund, rask og kompetent arbejdskraft.

De rationelle paparazzier

Holten sætter konsekvenserne af det rationelle økonomiske menneske ”homo economicus” på spidsen ved at fortælle om Britney Spears.

I 2007 slog den kendte sanger ud efter en paparazzo med en paraply efter at have barberet sit hår af et par dagen forinden. Billederne af ”paraplygate” blev flittigt delt og Britneys Spears blev kort tid efter umyndiggjort.

Britney Spears, som ikke kunne holde til det pres, hun var udsat for siden hun var 11 år, blev betragtet som ”sindssyg” i sladderpressen. Ingen stillede spørgsmålstegn ved, om alle de paparazzier og sladderbloggere, der havde drevet hende ud over grænsen, var ”normale”. De havde blot rationelt fulgt deres egen interesse i at tjene flest mulig penge på popfænomenet.

Så længe man vinder noget økonomisk på det, man gør, er det rationelt, er Holtens kritik. De menneskelige konsekvenser er ikke med i ligningen hos ”homo economicus.” Der er ikke plads til at tænke på omsorg, når du skal tjene penge. Man er sindssyg, hvis man som Spears beder om omsorg, mens paparazzierne er rationelle.

Vibecession – et deprimeret samfund

Holten peger på det paradoks, at vi lever i et rigt samfund, men samtidig oplever en mental sundhedskrise, det man kalder en ”Vibecession” (nedgang i ”vibes”/stemning). Hun mener, at forklaringen kan ligge i den tidsånd af Cost benefit, som gennemsyrer vores liv og samfund. Økonomiske teorier er blevet vores selvbilleder.

Vi er blevet bange for at være værdiløse og uproduktive og føler os som et individuelt firma, der skal klare sig godt i forhold til job, dating og venskaber.

På arbejdspladsen vurderes og måles vi hele tiden og ledelsen overvåger i stigende grad medarbejdernes gøren og laden via såkaldt ”bossware”. Skæve typer af medarbejdere kan ikke bruges, hvis de betragtes som et fordyrende led. Ingen vil udføre ”ikke forfremmende opgaver”,  såsom at hjælpe andre, oplære nye og bage til kollegaerne.

Særlig slemt er det i virksomheder som en blevet opkøbt af kapitalfonde og blot skal strømlines til videre salg. Omsorg, hensyn og alt det skæve, der giver værdi på sigt, dur ikke i en her og nu cost benefit analyse.

Barbiefeminisme

Holten er som nævnt fortaler for, at den nødvendige omsorg i samfundet tillægges større værdi også i form af højere lønninger. Hun beskriver to former for feminisme, hvor kun den ene reelt tillægger det feminine værdi.

I Barbiefilmen fra 2023 kan man se et bud på den feminisme, der opstod i 1960´erne og som fortsat lever i bedste velgående. I Barbieland gør barbierne oprør mod mandens dominans og tager styringen over deres eget liv. Det altså handler om, at kvinder skal vågne op og få frihed via lige deltagelse på arbejdsmarkedet.

Målet for frigørelsen er at opnå den samme tilværelse som manden. Det er en feminisme, som Holten mener kun gavner kvinder fra den veluddannede middelklasse, og som har den effekt, at ingen vil have med omsorgsarbejde at gøre. Reelt er der tale om en devaluering af, hvad kvindelig aktivitet bidrager med, siger Holten.

Holten er fortaler for en ny feminisme, hvor der er respekt for omsorgsarbejde, som i øvrigt ofte udføres af de mindre privilegerede i samfundet, det være sig mænd eller kvinder. For omsorg er ikke bare vigtig, det kræver også særlig viden og særlige kompetencer at opdrage, pleje, uddanne og vise omsorg i form af overblik, empati, intelligens og sociale sensibilitet. Det skal værdsættes på lige fod med det såkaldte ”produktive.”

Værdien af omsorg i fremtiden?

I de senere år har er været en debat om, hvorvidt lønningerne i  traditionelle kvindefag systematisk ligger lavere end traditionelle mandefag. Efter fremlæggelse af lønstrukturkomiteens rapport, er lønningerne for blandt andet pædagoger og sosu-assistenter blevet løftet. Der hersker pt en debat om ”the mentale load”, altså det forhold, at det oftest er kvinden i familien, der holder styr på familielogistikken med indkøb, madpakker og læge/legeaftaler oven i deres arbejde. Et kæmpe mentalt arbejde, som ikke anerkendes. Ser vi spiren til et opgør med den traditionelle økonomiske tænkning?

Hvis vi i fremtiden skal leve af oplevelser, innovation og udvikling, er det så nødvendigt, at vi også begynder at værdisætte alt det, der er svært at prissætte f.eks. relation, natur, kunst og omsorg? Kan der faktisk også være økonomisk værdi i at skabe et omsorgsfuldt miljø med psykologisk tryghed, hvor ens medarbejdere bedre kan trives?

Vil man have inspiration til at drøfte de perspektiver, er Holtens bog absolut værd at dykke ned i, da den skarpt spidder den traditionelle økonomiske tænkning og påpeger værdien af omsorg, natur og kultur. ”Hvis man nævner ordet kultur, griber økonomen ud efter sin revolver,” siger Holten og håber på noget bedre for fremtiden.

Emma Holten: Underskud – Om værdien af omsorg, Politikens Forlag, 2024

Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket