Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Smartphonen har omstruktureret barndommen og ændret den menneskelige udvikling i en næsten ufattelig skala, hævder den amerikanske psykologiprofessor Jonathan Haidt i sin bog: ”Den ængstelige generation - Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom.”

De unge bliver suget ind i en digital glitrende verden, skabt via algoritmer til at fastholde dem. Tilbage står forældre, der kan føle, at deres børn nærmest er taget fra dem. Mange af de unge har det skidt. Generation Z er udfordret mentalt.

Den mentale sundhedskrise

Generation Z er født efter 1995 og var således børn og unge, da smartphonen kom på markedet. Tidligere måtte man hjem for at ”komme på” eks. de sociale medier, med smartphonen ved hånden kunne man være online 24/7.

Den digitale udvikling var særlig intens fra 2010 til 2015 og Haidt daterer den mentale sundhedskrise til at starte netop i 2010. Der var ikke alvorlige tegn på mental krise blandt unge før. Det er de unge i Generation Z, der er særligt udfordret.

Haidt diskuterer, om der kan være andre eksterne forklaringer på den mentale krise blandt unge i generation Z, men kommer frem til, at det er smartphonen, som er synderen.

Klima nævnes ofte som en forklaring på de sårbare unge, men Haidt er ikke enig. Igennem historien har der været mange tilsvarende alvorlige kriser, og de unge har oftest samlet sig mod truslerne og har måske reageret med vrede og vold.

Den mentale sundhedskrise ser Haidt som noget ganske særligt, fordi den internaliseres i den enkelte unge med lidelser som depression, selvskade og selvmord. Vi taler om unge, der føler sig ubrugelige og isolerede. Unge der er angste for sociale udstødelse.

Hjernens sårbare fase

Når det netop er Generation Z, der er i mental krise, er det fordi de er blevet udsat for de nye digitale muligheder og udfordringer i de formative år. Generationen før var mere færdigbyggede i deres hjerne, da smartphonen blev allemandseje.

Unge er ifølge Haidt i en meget følsom påvirkningsfase, fra de er 9-15 år. Der sker en intens udvikling i hjernes belønningscenter, mens frontallapperne dvs. ”fornuften” først udvikler sig langt senere.

I den fase er hele verdens muligheder, tilbud, farer, ulykker, nye ukendte relationer og glansbilleder væltet ind døgnet rundt via sociale medier uden frikvarter. Og uden en gårdvagt i form af kompetente voksne, der forstod udfordringen. De unge har været digitalt underbeskyttede samtidig med, at forældre paradoksalt nok aldrig før har været så beskyttende overfor deres børn og unge.

Helikopterforældre og safetyism

Undersøgelser viser, at overbeskyttende helikopterforældre kan være årsag til, at deres børn får angstlidelser senere i livet, fordi de har lav tiltro til egne evner. Undersøgelser viser også, at forældre i dag er langt mere beskyttende overfor deres børn i det fysiske liv. De værner deres børn mod alle farer og har fuld opmærksomhed på børnenes sikkerhed. Alene det faktum, at mange forældre kører deres børn i skole, for at der ikke skal ske dem noget i morgentrafikken på skolevejen, nævner Haidt som et paradoks.

Man bruger udtryk som ”cuddling” af børn og unge og safetyism eller emotionel sikkerhed.

Børn har brug for risici

Forældre har trygt ladet junior sidde og hygge på teenagere-værelse med sin smartphone eller iPad. Så var der ikke risiko for at han elle hun gik til fester og drak sig for fuld eller blev udsat for vold, spritbilister eller de almindelige ungdomsdumheder.

Det kan godt være, at det har været i bedste mening, at forældre forsøgte at minimere risikoen for blå mærker, men de har overset,  at man kan få alvorlige blå mærker online med offentlig ydmygelse i den helt store skala, mener Haidt. De har ladet deres poder vandre frit i den virtuelle verdens lovløshed uden sikkerhed.

Generation Z er blevet godt beskyttet, til gengæld har de ikke udviklet deres kompetencer i ægte interaktion.

Børn har brug for risikobetonet leg for at blive antifragile, siger Haidt. De bør eksponeres for lidt risiko, og få erfaringer med at tackle ansigt til ansigts relationer og lære at styre deres kroppe i den fysiske verden. Gennem leg og social aktivitet og feedback i et trygt miljø bør de opleve både succes og fiasko.

Den digitale verden er et halvtidsjob

Den tid børn og unge bruger på de sociale medier, svarer til et halvtidsjob, hævder Haidt. En tid, der er taget fra den sociale interaktion. De sociale medier er gratis at bruge, men du betaler med din tid. På den måde ændrer smartphonen samspillet mellem barnets psykologiske, biologiske og kulturelle udvikling. Det handler blandt andet om:

At nyheder pumpes ind i de unges hjerner konstant, ikke via nyhedsmedier, men via sociale medier, hvor alle mener eller føler noget. Brugergenereret indhold fylder mere end indhold skabt af nogen, der faktisk ved noget.

Unge suges ind på de sociale medier med glitrende billeder af filtersmukke mennesker, zappende underholdning på TikTok, influencere, der underholder i klip og bag det hele ligger de sociale mediers algoritmer skabt til at fastholde dem.

På de sociale medier tvinges de unge nærmest til at blive deres egen brandmanager og sikre, at de fremstår på en bestemt måde og med de rette filtre. Enhver handling eller opdatering bliver således fra en tidlig alder strategisk og ikke bare en leg eller en rolle, der kan prøves af.

Godt nok er det nemt at holde kontakten blandt unge på de sociale medier, til gengæld reduceres interesser for alt andet end skærm. Ingen er fuld tilstede i det fysiske rum og man er aldrig den vigtigste person.

Unge har ikke fået udviklet den del af hjerne, der skal finjusteres via samtale, direkte øjenkontakt og kropssprog

En naturlig del af ens udvikling som ung er både at lære at passe ind, men også beundre dem, der har prestige. På de sociale medier kan man hurtigt blive starstrucked over en influencer, der har fået mange likes og overse, at personen faktisk ikke kan noget eller har gjort noget særligt. Dermed hyldes ikke længere de dygtige, men dem, der gør ekstreme ting for at få likes.

Alder betyder ikke noget på nettet .Tidligere var en del af ungdommen at gå på en stige fra barndom til voksenlivet med overgange, der nærmest var rituelle. De unge har aldrig haft oplevelsen af en aldersgrænse, man skulle komme over og har selv skulle navigere uden vejledning fra rigtige mennesker

Samlet opridser Haidt en lang række skadevirkninger op; socialt underskud, søvnmangel, fragmenteret opmærksomhed, susen afsted på overfladen, manglende evne til at holde fokus, afhængighed og dopaminkick af de mange likes. Alt sammen noget, der kan forklare, hvorfor unges mentale helbred er blevet stærkt udfordret med udbredelse af smartphonen

Instagram og pigernes sociometer

Den mest skadelige tid for piger at være på de sociale medier er, når de er mellem 13 og 14 år, her er de særligt påvirkelige.

Piger er typisk på visuelle platforme som Instagram, hvor de både søger anerkendelse og socialt fællesskab. De stræber på at opnå status via skønhed og bruger filtre for at stige på det sociale barometer. Haidt bruger begrebet sociometer for den skala, hvor de unge måler hinanden på skønhed og popularitet. De forsøger at blive en bedre version af sig selv og gribes af perfektionisme, som er relateret til angst.

Fordi piger søger fællesskab, er de også lette mobbeofre. Det er muligt at skade hinanden via onlinemobning, hvilket gør, at mange unge piger ikke går på opdagelse og udvikler sig, men er i konstant forsvarstilstand. Der har altid være mobbere, men i dag føler mobberne med overalt i skolen, i hjemmet ja sågar i sengen.

Det er en af forklaringer på, at pigerne bliver mere ængstelige og skades mere af den evige kontakt på smartphonen.

Drenge og digital maskulinitet

Drenge er typisk ikke så draget af de visuelle medier og fællesskabet, snarere flygter de ind i en maskulin verden, hvor de ikke behøver involvere sig.

I de senere år har fysisk styrke fået mindre værdi i skolen og på arbejdsmarkedet og er blevet afløst af kompetencer som kommunikation, empati og samarbejde, hvilket ifølge Haidt gør, at mange unge mænd føler, at de lever i en ugæstfri verden. Forældrenes overbeskyttelse har ikke gjort de bedre, fordi de ikke har fået lov til at prøve kræfter med den virkelig verden og klatre i træer.

På nettet flygter de ind i computerspil, hvor de kan spille maskuline roller, hvilket kan være godt nok, men de får ingen træning i selvstyringsfærdigheder. Ligeledes drages de af porno, hvor de kan være vilde og nysgerrige og behøver dermed ikke at risikere at bevæge sig ud i den usikre og risikable datingverden, hvor man kan blive afvist eller såret.

De unge drenge er dermed også mentalt udfordrede særligt i form af tilbagetrækning fra det fysiske liv og er særlig påvirkelige i 14-15 år alderen.

Lad os få vores børn hjem igen

Overbeskyttelse i den fysiske verden og underbeskyttelse i den virtuelle verden er den primære årsag til, at børn født efter 1995 blev den ængstelige generation, siger Haidt. De unge er blevet berøvet deres barndom, han kalder det den store omkodning. En giftig udvikling, hvor en del af de unges opmærksomhed altid er rettet mod smartphonen med ængstelse.

Det vil Haidt lave om på. Den sidste del af bogen består i en række forslag til at rette op på underbeskyttelsen og skabe mere udviklende miljøer blandt andet i skolen.

Haidt foreslår blandt andet mere u-overvåget fritid, teknologifri skole, masser af leg, bedre frikvarterer og legepladser og så handler det også om, at få drengene engageret i den fysiske verden igen.

Både regering, skole, Tech virksomheder og forældre bør involveres, hvis det skal lykkes at bekæmpe den mentale sundhed krise og få vores børn hjem i den virkelige verden igen.

Jonathan Haidt: Den ængstelige generation - Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom, Svane & Bilgrav, 2024

Find omtale af andre spændende bøger på Fremtidsbiblioteket

Artikel: Mød Generation Beta, før de bliver født!

Artikel: Derfor skal mor med til jobsamtalen!

Foredrag: Motivation af SoMe-generationen