Klar til deleøkonomien?
En udfordring for de traditionelle virksomheder og organisationer.
Bragt som klummme i Psykolog Nyt nr. 5 2015
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Det sidste halve år har en ung labradorhvalp med jævne mellemrum skabt glæde og hærgen i vores hus. Vi har længe sværmet med tanken om at få en hund selv, men nu har vores søn fået Matti og vi er kommet med på ”en deler”. Og så kan man jo næsten føle sig som en såkaldt firstmover. Deleøkonomi spås nemlig at blive en ny trend, ja måske en helt ny måde at organisere vores forbrug på.
Det centrale i deleøkonomien er ADGANG til ting frem for at EJE. Ifølge The Economist er der næsten ingen grænser for, hvad vi vil dele i fremtiden. Motorsave, biler, boremaskiner og designertasker. Og ja, adgang til hund, hvilket allerede er muligt på DogVacay.com. Vi slipper for at opbevare ting, vi ikke bruger og kan låne præcis det, vi aktuelt mangler eller får lyst til. Og den glade ejer kan tjene penge på udlån af ting, han/hun ikke bruger hele tiden.
En tanke bag deleøkonomien er, at vi i fremtiden vil droppe forbrugerismen og i højere grad værne kloden og miljøet. Noget der er forstærket af finanskrisens selvransagelse. Eller også er vi bare blevet individualistiske og grådige og vil have DET HELE uden bindinger. Dertil kommer, at flere forventes at flytte til de større byer og dermed ikke bo i store parcelhuse med plads til opbevaring af ting, sager og hunde. Men den afgørende faktor er den digitale motorvej - de nye sociale medier – der har gjort det muligt og let at skabe kontakt ejer og låner imellem.
At låne og dele er ikke nyt – vi kender det fra andelsbevægelsen og grundejerforeninger. Det nye er, at det er muligt at skabe kontakt og tillid, også med folk man ikke kender. På platforme som f.eks. airbnb.com, der formidler lejligheder til ferie, er der et ”rating” system, hvor udlåner og låner kan vurdere hinanden efterfølgende. Er du ublu i din adfærd, vil ingen ”lege” med dig efterfølgende ligesom i det virkelige liv. Nogen steder er det muligt på forhånd at tjekke en låner ud på Facebook og se, om personen kender ens venners venner. Måske du ligefrem får større tillid via Facebook end til de ”faceless” virksomheder?
Er der forhindringer på vejen? Ja, det så vi så tydeligt med de københavnske taxavognmænds protest over Uber, der formidler privat taxakørsel. Selvfølgelig kan der være f.eks. forsikrings- og skattemæssige udfordringer. Ligeledes kan man være kritisk i forhold til svage gruppers mulighed for at være med i festen. Hvem vil låne ud til nogen, der ser triste og grimme ud på Facebook – er deleøkonomien kun for de stærke og trendy? Dertil ser det ud til, at vi ser ud til i stigende grad bliver ”her og nu” mennesker. Situationsbestemte følelsesmennesker, som spontant får lyst til at flytte rundt på billederne på væggen, køre en tur i skoven eller have den blå designerkjole på i aften. Så er det surt ikke at kunne få fat på sit grej NU. Eller opdage at boremaskinen er blevet skæv efter sidste udlån. Læg dertil, at mange produkter i fremtiden kan printes her og nu i privaten med en 3D printer. Brug og smid ud er stadig en besnærende option.
Men deleøkonomien er interessant og måske ligefrem en udfordring for de traditionelle virksomheder og organisationer. For med de nye sociale medier kan udbud og efterspørgsel møde hinanden direkte uden fordyrende mellemled. Kan sociale tjenester helt overtage visse brancher, eller i hvert fald gøre det svært for de professionelle at opretholde et levebrød? I det store fremtidsperspektiv vil deleøkonomi måske ligefrem delvis erstatte traditionel markedsøkonomi.
Et realistisk scenarie? Jeg ved det ikke og har ikke tid til grublerier: Min delehund er lige ankommet med forventninger om både opmærksomhed og godbidder – og har i øvrigt ikke tænkt sig at dele med familiens katte.
Følg mig her: