Fremtidssamtalen
En personlige dialog om din professionelle fremtid. Dine muligheder og udfordringer på et omskifteligt flydende arbejdsmarked.
Har du brug for en fortrolig samtale om din professionelle fremtid? Ønsker du at se fremtidens udfordringer i øjnene og få et bedre grundlag for at træffe mere kvalificerede valg i forhold til dit liv og dit arbejdsliv?
I en personlig samtale om fremtiden tager vi udgangspunkt i fremtidens megatrends og taler for eksempel om dine muligheder, udfordringer, behov for kompetenceudvikling, din lederrolle, dine værdier og de psykologiske udfordringer, der er på et omskifteligt flydende arbejdsmarked.
En samtale kan være ganske uformel og undersøgende eller vi kan sammensætte et mere struktureret forløb i forhold til dine udfordringer og behov for fremtidsrefleksion.
Uformelle samtaler
I en uformel samtale dropper vi struktur og en bestemt metode og lader dine fremtidstanker og udfordringer være i centrum for dialogen. Sammen undersøger vi dine muligheder og udfordringer og afprøver fremtidsveje i forhold til din person og dine værdier. Fokus er fremtiden, og vi trækker på relevant viden om fremtidens samfund og arbejdsmarked.
Strukturerede forløb
Ønsker du et mere struktureret forløb, hvor vi bruger konkrete fremtidsværktøjer og udformer forskellige scenarier for din fremtid kunne et forløb for eksempel se sådan ud:
1. Indledende samtale
Hvem er du, hvem er jeg? Hvad er din udfordring? Hvad kan fremtidsforskning – hvor er fokus? Afklaring af vigtige emner og forløb.
2. Udviklingsscenarier
Hvordan ser fremtiden ud – megatrends og scenarieteknik. Hvad er udfordringer og muligheder? Vi arbejder med 4 forskellige scenarier med fokus på dig.
3. Fortid, nutid, fremtiden – snak om værdier
Dialog om vigtige værdier. Hvordan er dit liv nu - hvad skal med ind i fremtiden? Det personlige rum. Hvor finder du drive og hvor finder du ro?
4. Scenarier og værdier
Dialog om udviklingsscenarier og værdier – hvad skal med? Skitse til 3 personlige scenarier.
5. Dialog i 3 personlige scenarier
Konkretisering af de 3 scenarier. Hvor er du i dag? Hvor går udviklingen hen? Hvor vil du gerne hen? Hvad vil være en realistisk og interessant position for dig?
6. Fokusscenarie og handleplan
Valg af fokusscenarie. Langsigtede og kortsigtede mål. Hvad skal jeg gøre mere/mindre af? Fokuspunkter i bevægelsen.
7. Fremtidstjek
Hvordan er det gået det sidste 3 måneder?
Praktisk
En samtale varer 1 time og foregår enten på privat kontor i Risskov eller eventuelt hos dig. Alle samtaler er 100% fortrolige.
Prisen vil afhænge af det konkrete forløb.
Om Anne-Marie Dahl
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter og driver sin egen virksomhed www.futuria.dk. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi. Hun er efteruddannet i forskellige samtaleteknikker blandt andet på Center for Diakoni og ACT-uddannelsen Aarhus. Derudover har Anne-Marie haft et utal af samtaler i en frivillig samtaletjeneste, hvor selv livets sværeste emner har været naturligt på dagsordenen.
Kontakt fremtidsforsker Anne-Marie Dahl for yderligere information på + 45 40 63 03 70 eller dahl@futuria.dk
Følg mig her: