Bragt i Århus Stiftstidende august 2018

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Indimellem rykker jeg mit kontor fra Aarhus til Toscana, hvor jeg forbereder mine kundeopgaver og læser spændende faglitteratur. Et absolut privilegium ved at være selvstændig. En tilværelse, der ellers i perioder kræver både knofedt og en sjæl, der ikke er alt for sart. En livsform som langt flere skal lære at holde af og tackle i fremtiden.

Det kan være slut med det traditionelle 37 timers arbejdsbegreb med fast job, overenskomster og lønmodtagerettigheder. Fremtidens arbejdsmarked er langt mere flydende og projektorienteret. Den digitale, teknologiske og globale udvikling går så stærkt, at virksomheder i stigende grad ikke tør binde an med for mange faste medarbejdere. Virksomhederne vil være fleksible i forhold til den aktuelle konkurrencesituation og til løbende at kunne trække nye kompetencer ind på innovative projekter. De vil i stedet organisere sig agilt, altså bevægeligt, som det hedder pt. i managementsprog, og tiltrække de dygtigste medarbejdere fra projekt til projekt

Et projektorienteret arbejdsmarked kan være et eldorado for den dygtige ekspert, der formår at brande sig selv og performe max, et mareridt for de knap så stangsmarte og følsomme sjæle, forudser bekymrede sociologer. For bliver vi reelt smarte selvstændige, eller bliver vi i stedet en form for moderne daglejere, der må kæmpe sig fra projekt til projekt? Den polske sociolog Zygmunt Bauman forudså for flere år siden, at vi vil blive delt i to grupper. Turisterne der vil surfe rundt på kloden og score kassen, og så vagabonderne, der må hutle sig igennem med forskellige løse job. Et konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor nutidens turister kan være fremtidens vagabonder, hvis ikke de strammer sig an konstant.

Hvor dramatisk udviklingen bliver, får vi vente at se, så længe der er mangel på arbejdskraft, har medarbejderne nok fat i den lange ende. Visse brancher er allerede begyndt at organisere arbejdet mere på projekt- og kontraktbasis, og faktisk vælger mange også at forlade deres sikre job og blive selvstændige eller myself.com med alle de fordele og ulemper, det giver.

Efter 15 år i gamet som selvstændig, ved jeg, hvad jeg taler om. Det er en fornøjelse at kunne arbejde, hvor som helst, når som helst og ikke være underlagt faste arbejdstider og chefer uden lederkompetencer. Fedt kun at samarbejde med dygtige og sjove ”kollegaer” i midlertidige projekter. Dejligt at hive en dag ud af kalenderen uden at bede om fri. På den anden side: Indimellem en udfordring ikke at have fast arbejde og løn og blive målt på sin ”performance” hver gang. Indimellem ensomt trods gode netværk og relationer. Til tider sårbart, når man er sin egen it-konsulent, bogholder, marketingsafdeling og HR chef (min HR chef kan være en rigtig hård hund!). Værst den evige skræk for ikke at have opgaver nok. Selvom, jeg har klaret mig fint i alle år, vænner mine indre dæmoner sig aldrig helt til det vilkår. Noget, jeg vist deler med de fleste selvstændige.

Hvordan tackler vi et mere ”løsagtigt” arbejdsmarked? Hvordan sikrer vi, at vi ikke ender i et Baumansk A og B hold? Kan man, og skal man via lovgivning modarbejde en ren cowboymodel? Er borgerløn eller endnu mere flexicurity - arbejdsmarkedspolitik med fokus på fleksibilitet og tryghed - svaret? Hvem skal sikre medarbejdere barsel og efteruddannelse i fremtiden? Har fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne en ny rolle at spille? Der er ingen tvivl om, at et mere projektorienteret arbejdsmarked vil kræve nye løsninger, hvis vi altså ønsker at opretholde den skandinaviske velfærdsstatsmodel, hvor der er grænser for hvor meget ulighed, vi tolererer?

Uanset nye samfundsmodeller så peger meget på os selv økonomisk, kompetencemæssigt og psykologisk. Det ER på godt og ondt en anden tilværelse at være selvstændig, fri fugl eller projektmedarbejder. Så spørgsmålet er: Er du klar til at være løsarbejder i fremtiden?

Foredrag om fremtidens flydende arbejdsmarked.