Bragt i NORDJYSKE Medier april 2020 i serie om nyuddannede på arbejdsmarkedet

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Efter finanskrisen i 2008 skulle alle, der ville være noget ved musikken, pludselig i gang med en MBA-uddannelse, og folk styrtede rundt i grimt neonfarvet lycratøj på villavejene, som var der en kineser i bagdelen på dem. I ungdomskulturen kan man se en udvikling fra en drømmerisk ”mig kultur” til en ”mig - skal have 12 hver gang” og frygt for at blive ”en taber.” Det var ikke finanskrisens skyld, den åbenbarede blot en udvikling, der var på vej; udsigten til et globalt konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor man skal performe max hver gang.

Tilbage til "normalen"?

Efter en krise ryger det meste tilbage til ”normalen,” mens det, der har været på vej, får trykket på turboknappen. Det er også sket med corona-krisen. I over en måned er mange dømt hjem i pyjamas foran skærmen og har oplevet den herlige eller tvivlsomme fornøjelse af videomøder og webinarer med kollegager eller jobcentret. Alle er tvunget til at lære at navigere virtuelt. Det flydende digitale globale arbejdsmarked har momentum.

De første outsourcingsbølger handlede om fysiske arbejdspladser. Siden er mere simple informationsopgaver blevet outsourcet. Nu ligger den globale digitale markedsplatform klar, og digitalt arbejde respekterer ikke landegrænser. Samtidig skal vi byde robotkollegaer og big data, der analyserer hurtigere end den skarpeste kniv, velkommen på arbejdspladsen. Vi står overfor en omstilling af arbejdsmarkedet, der også udfordrer den analyserende, tænkende, kommunikerende klasse.

Bliv en flexpert!

Hvad er svaret på udfordringen? Et bedste skud fra krystalkuglen lyder; bliv en flexpert! Forældregenerationen er uddannet til at være eksperter, hvilket passede godt til informationssamfundet. I fremtidens innovationssamfund skal vi leve det, som ikke kan digitaliseres eller overtages af big data og robotter: Udvikling, innovation, cocreation, kommunikation, etiske og æstetiske overvejelser.

En flexpert består både af talent og netværkskompetencer. Et individuelt talent er, hvad du drømmer om, dine evner og uddannelse, og så er praksis helt afgørende. Alle kan kopiere alle, men den erfaring, man har med at bruge sin viden er unik.

De fleste af fremtidens arbejdsopgaver skal løses i samarbejde og ofte med kollegaer med helt andre kompetencer. Det kræver, at man evner samarbejdet, er fleksibel og udviklingsorienteret og leverer på opgaven. Ingen gider være på hold med nogen, der ikke performer på opgaver, og som er mindre behagelige at arbejde sammen med. På et projektorienteret arbejdsmarked er det vigtigt også at have netværkskompetencer og kunne flexe ind og ud af projekter uden at miste sig selv.

Ny på arbejdsmarkedet

For en nyuddannet kan arbejdsmarkedet føles udfordrende og usikkert. Hvordan får man foden indenfor, hvordan skal man turde etablere sig, hvis man skal hoppe fra projekt til projekt og hvordan skal man fremstå som et talent, når man kun har den faglige del på cv´et, men mangler praksis?

På den anden side er det projektorientere arbejdsmarked faktisk en fordel, fordi der så at sige er rotation i gryden. Det er lettere at komme med på et projekt end ind på et meget fastlåst arbejdsmarked. Unge i dag er vant til at diskutere alt, er opvokset naturligt med netværkstilgangen på de sociale medier og navigerer mere naturligt i det digitale hav og kan derfor være attraktiv arbejdskraft i flydende udviklingsprojekter.

Selv om drømmen kan være et fast arbejde, er det bedste råd derfor at komme i gang, om så det kun er et projekt på 3 måneder. Det handler om at få lagt projekter og praktisk erfaring til sikkert flotte eksamensbevis.

Foredrag om fremtidens flydende arbejdsmarked