Bragt i Århus Stiftstidende november 2020

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Menneskets storhedstid er ovre, mennesket bliver en irrelevant art i fremtiden! Så alarmerende lyder det i en af historiker Yuval Noah Harari´s seneste bøger om alt det, du bør vide om livet i dette århundrede. Robotter og big data står på spring til at indtage arbejdsmarkedet, og de vil udføre arbejdet meget mere effektivt og sikkert end et menneske. Der bliver ikke brug for ”masserne”, som de fleste af os jo helt ærligt jo er en del af.

Giraffer og telefonsex

Af en eller anden grund har mennesket altid haft et behov for at fremstå som et unikt væsen med ret til at styre kloden og alle andre arter. For en del år siden, hørte jeg en sociolog forklare, hvad forskellen er på dyr og mennesker. Helt kogt ned til en oneliner, handler det om, at giraffer ikke dyrker telefonsex. Ikke kun fordi det er fysisk svært for en giraf at håndtere en telefon, nej fordi telesfonsex kræver en forestillingsevne, som kun mennesket er den lykkelige indehaver af.

Bevidsthed og forestillingsevne

I princippet fødes enhver giraf lige så klog eller dum som tidligere giraffer og er alene styret af drifter, mens mennesket overtager forfædrenes bedrifter og erfaringer. Den amerikanske udviklingspsykolog Michael Thomasello hævder, at det, der adskiller mennesket fra dyret, er, at vi er født sociale. Vi ville aldrig være nået så langt i vores udviklingshistorie uden vores sociale og kulturelle kompetencer. Mennesket har en bevidsthed og en forestillingsevne, der gør det overlegent til at udvikle sig og stå i første række som art.

Mennesket får baghjul af robotter

Nu hævder Harari så, at hovmod står for fald; menneskets særlighed bliver udfordret af robotter i fremtiden. Robotter vil kunne udføre de fleste fysiske job med præcision; alt fra sikker kørsel, styring af produktionsanlæg til komplicerede operationer uden menneskelige fejl. Derudover vil en kombination af big data og biokemi gøre det muligt at genkende mønstre og analysere kunders præferencer, tilbyde helt individuelle løsninger og komme med forslag til valg af uddannelse, partner og den rette kombination af vitaminer og medicin. Den menneskelige begrænsede hjernekapacitet får baghjul af teknologiens fantastiske algoritmer.

Harari forudser, at der vil opstå en kløft mellem de få vildt rige, der ejer teknologien og alle de, der må hutle sige igennem fra job til job evigt bagefter med deres kompetencer. Der ser sort ud for fremtidens menneske, hvis ikke der var lige for det gamle argument om giraffer og telefonsex. Det handler om glæden ved det, vi ikke kan kontrollere.

Dannelse vigtigere i fremtiden

Man kan købe en kat, men man kan ikke tvinge den til at spinde. Kunne man tvinge den, ville det ikke være noget særligt, og man ville ikke kunne opleve det, som den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder ”resonans”. Resonans er en oplevelse, som man ikke kan bestille eller betale sig til, men som ”taler til os.” På samme måde med en sexdukke, siger Rosa, spændingen i forførelsen er simpelthen ikke tilstede. Det kan godt være, at robotter kan styre ret meget af verden, men de har ingen ”nerve”, og derfor er mennesket fortsat overlegent i forhold til arbejdsopgaver, der kræver omsorg, kreativitet, ny forskning og udvikling og filosofiske og etiske overvejelser om, hvad vi vil og ikke vil have teknologien til at gøre. Det kræver dog, at vi har mindst lige så meget fokus på fortsat udvikling af den menneskelige bevidsthed som udvikling af virtuel intelligens. Derfor bliver uddannelse og dannelse endnu vigtigere i fremtiden.

Formår vi igen at omstille os til den nye virkelighed og styrke vores særlige sociale, empatiske og kulturelle kompetencer har vi altså også i fremtiden en chance som privilegeret art. Først den dag du fanger din køkkenrobot i at dyrke telefonsex med naboens frække wellnessrobot, er der grund til bekymring.