Fremtidens flydende arbejdsmarked
Kloden og projektet sover aldrig. Geografi og tidszoner mister betydning og vi skal konkurrere på talent og innovation
Artiklen har været bragt i Ledelse i udvikling 3, 2012, udgives af PID-Personalechefer i Danmark
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Lidt for ekstremt? Har vi ikke hørt det hele før? Så forskellige var tilbagemeldingerne på et foredrag, jeg holdt for nylig om fremtidens flydende arbejdsmarked. Og det er jo den bedste respons en fremtidsforsker kan få! Med så delte meninger er der en tvivl at arbejde videre med. Og tvivl er den bedste benzin på fremtidsræsonnementernes herlige bål!
Tilhørerne var repræsentanter fra 10 europæiske regioner, der deltager i et projekt om mulighederne for at skabe vækst i yderområderne i Europa via fjernearbejde. Kan man f.eks. bo i Nordjylland men via teknologi arbejde i spændende og udfordrende jobs i København, Berlin eller Shanghai?
Mit bud var et arbejdsmarked, hvor vi pga. teknologien kan arbejde hvor som helst og når som helst, som det passer os. Mange af vores kollegaer sidder på andre destinationer rundt omkring på kloden, og vi er derfor i princippet altid på arbejde. Kloden og projektet sover aldrig. Geografi og tidszoner mister betydning og vi skal konkurrere på talent og innovation. Faste livslange job er erstattet af netværksbaserede projekter, og mange arbejder som frie agenter. Noget som passer en individualistisk globalt orienteret ungdomskultur ganske godt.
Var det lidt for ekstremt, som nogle af deltagere mente? Var jeg for påvirket af mine mange globaliseringsbøger? Eller af mit kontorfællesskab, hvor folk absolut arbejder virtuelt på tværs af grænser med diverse projekter? At jeg helt i det flydende arbejdsbegrebs ånd stykkede de sidste elementer til foredraget sammen på et trattoria i Rom, kan måske også have gjort mig lige lovlig vidtløftig!
Det interessante ved at arbejde som fremtidsforsker er, at fremtiden er til diskussion. Det handler om at have sin fremtidsforsker-værktøjskasse i orden, læse en masse bøger om økonomi, politik og sociologi og holde øje med analyser og internationale tendenser. Men lige så vigtigt; at være nysgerrig overfor det modsatte synspunkt. Derfor kastede jeg mig fluks efter foredraget over en af de nye store ”must-read” bøger om fremtidens arbejde: The Shift af Lynda Gratton, for at tjekke, om jeg var kommet for vildt på afveje. Gratton er professor på London Business School og betragtes som en af de helt store ”business thinkers” i verden. I The Shift lægger hun de væsentligste brikker til forståelse af fremtidens arbejdsliv anno 2025 på baggrund at et globalt forskningsprojekt med erhvervsledere og eksperter fra hele verden. Og her er der ingen tvivl: Vi er på vej ud på et særdeles flydende arbejdsmarked!
Fremover vil der være ét stort globalt arbejdsmarked bl.a. pga. teknologien, der forbinder alle mennesker på jorden trådløst. De mest talentfulde vil kunne søge arbejde over hele kloden og de bedste virksomheder være i stand til at tiltrække de mest talentfulde medarbejdere, uanset hvor de bor. Det vil være almindeligt at arbejde hjemme pga. de stadig mere presserende miljøudfordringer. Ja det kan ligefrem blive politisk ukorrekt at tage på job, eller for en virksomhed at kræve at medarbejderne bruger ressourcer på at gøre det. Samtidig imødeser Gratton, at flere vil arbejde virtuelt for forskellige virksomheder på freelancebasis eller med fleksible ansættelsesvilkår, ligesom netværksrelationer vil overtage som organisationsform. Som leder skal du kunne lede og motivere mennesker, du måske aldrig har mødt. Der skulle således være gode chancer for at bo også i yderegionerne, når blot den teknologiske motorvej er udbygget tilstrækkeligt og de rette kompetencer og evnen til at lede på distancen er til stede. Helt langt ude var mit eget bud tilsyneladende ikke.
Der var jo så nogen eller rettere sagt kun en deltager, der fandt mit oplæg ret velkendt. En dansker faktisk. Og de mest skeptiske var repræsentanterne fra de større lande i Europa, fornemmede jeg. Det fik mig til at tænke på en anden af tidens must-read bøger nemlig Konkurrencestaten af Ove K. Pedersen. Ifølge Pedersen er Danmark i gang med at opstille sig til globale konkurrence. Hvor vi tidligere forsøgte at afbøde virkningerne af den internationale konkurrence med velfærdsydelser, ruster vi nu i højere grad arbejdsstyrken med uddannelse og krav om omstilling. Danmark er en lille åben økonomi, og vi har i modsætning til de større lande altid skulle omstille os til vores omgivelser. Derfor er vi politiske uenigheder til trods været vant til at finde forhandlingsløsninger på tværs af interesser. Det er den danske flexicurity-model, hvor et veludbygget dagpengesystem kompenserer for fleksible regler omkring afskedigelser, vel et ganske godt eksempel på. Er vi som lille land hurtigere til at erkende den globale konkurrence, når arbejde kan flyde frit på tværs af grænser?
Ingen ved, hvor hurtigt det hele går, men jeg hælder fortsat til den opfattelse, at arbejdsmarkedet vil blive langt mere flydende i fremtiden. Jobs, vi troede, vi havde patent på i Danmark, vil flyde ud over landet grænser. Derfor skal vi ruste os til et flydende og virtuelt arbejdsmarked, hvor uddannelse og talentudvikling er det sikreste kort. Priskonkurrencen kan blive hård, når alle grafikere Worldwide kan byde ind på at tegne en virksomheds nye logo eller et hospitals hjernescanninger bliver budt i licitation til vurdering blandt læger. Skal vi alene konkurrere på prisen, er det ikke sikkert, at det bliver sjovt. Nogle mere kritiske sociologer mener, at vi kan ende med opdelt arbejdsmarked, hvor den veluddannede såkaldte kreative klasse boltrer sig og andre halser rundt for at få jobs og en tilstrækkeligt løn at leve for. Det virtuelle arbejdsmarked respekterer ikke landegrænser og størrelse, og måske kan nogle af de store lande få en brat opvågning. Modsat må vi håbe, at vi vitterligt er lidt mere fremsynede i Danmark. Og at vi allerede er godt på vej i den omstillingsproces, der skal sikre, at vi kan stå distancen på fremtidens flydende arbejdsmarked.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: