Det skal børn lære i skolen!

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Hvad skal børn lære for at få sig et job i fremtiden? Det var spørgsmålet i forbindelse med en opgave fra en norsk kunde, der ønskede input omkring fremtid, kreativitet og læring. Selvfølgelig findes der ikke på den måde en enkel opskrift på, hvordan vi gør vores børn køreklare til fremtidens samfund. Men ved at kigge på de væsentligste megatrends er det dog muligt at give et bedste bud på nogle af de helt centrale kompetencer:

1. Kunne bruge basale kvalifikationer kreativt & innovativt:

Selvfølgelig skal børn fortsat lære de basale fag i skolen, det er svært at være særlig kreativ eller innovativ på baggrund af ingenting! Det er stadig vigtigt at lære IT, sprog, matematik og samfundsfag. Det basale er bare ikke nok.

Meget af det arbejde, vi kender i dag, vil blive overtaget af nogle andre; robotter, BIG data (store datamængder) og endelig vil meget arbejde blive outsourcet til andre lande med billigere arbejdskraft. Virtuelt arbejde respekterer ikke landegrænser og derfor kan mange også videns job lige så vel løses på den anden side af kloden. Vi kan ikke længere konkurrere på pris, kvalitet og levering til tiden, vi skal til at leve af noget andet!

Børn skal derfor lære at bruge basisviden kreativt og innovativt til at kunne udvikle nye produkter, ydelser og ny viden på tværs af gængs viden og fagfelter. Og for at kunne tackle de mange nye udfordringer, som fremtiden kan byde på i forhold til f.eks. miljø og udvikling af nye energiformer.

2. Kunne arbejde projektorienteret:

Når man arbejder med kreativitet og innovation, ved man ikke på forhånd, hvad endemålet er og det er ikke muligt at arbejde i faste strukturer. Derfor vil mange opgaver blive løst i projekter med forskellige fagligheder og med deltagere, der måske sider på den anden side af kloden. Det kræver at vores børn lærer åbenhed, samarbejdsevne og evne til ”at tænke ud af boksen” med andre ord at være kreative i processen. Det kræver også en evne til at zappe ind og ud på projekter og styre sin egen tid. Og kunne navigere individuelt sammen med andre.

3. Håndtere viden som tapas:

I kreative processen er det ikke til at vide, hvilken viden og hvilke kompetencer, der bliver brug for. Derfor vil videns begrebet ikke længere være kumulativt (dvs. at vi bygger ny viden oven på den gamle). Tværtimod er det vigtigt i hvert nyt projekt at kunne sammensætte ny viden lige som en tapasmenu med et kreativt blik for, hvad der er brug for lige her. På næste projekt er der sikkert brug for noget andet! Derfor er det helt centralt, at vores børn ”lærer at lære”  og måske lærer at aflære ikke længere nyttig viden.

4. Følelsesmæssig intelligens

Tidligere har vi i skolen stort set kun lært basale fagfagligheder og ikke lært noget om psykologi, og hvordan vi reagerer som mennesker. Skal vi leve af kreativitet, samarbejde og udvikling skal vi bruge hele vores register som mennesker, også det følsomme. Det bliver vigtigt for vores børn at vide, hvordan de selv reagerer og samarbejder, og hvordan andre mennesker har det og reagerer. Den følelsesmæssige intelligens kan være den sociale lim i kreative processer.

5. Bevare eller udvikle tillid

Det kræver tryghed og tillid at arbejde i kreative processer, for ofte vil vi være på gyngende grund. Når man skal forklare de skandinaviske landes succes, henviser man ofte til social kapital, som betyder, at vi generelt har tillid til hinanden og offentlige myndigheder. Faktisk ligger de skandinaviske lande øverst på globale tillidsindeks. Denne arv af tillid skal vi gerne give videre til vores børn, da den kan vise sig at være det skandinaviske guld, der kan gøre os bedre end andre lande til kreative processer.

6. Tåle at være i usikkerhed

I kreative processer vil vi indimellem stå på usikker og tåget grund, og det kræver, at et barn lærer at rumme sin egen usikkerhed. Samtidig tegner de megatrends, der ser ud til at præge fremtiden et billede af en meget kompleks verden i hastig forandring. Vi har altid skulle omstille os til ny teknologi og nye levevilkår. Det nye er, at forandringerne foregår i et tempo, der kan gøre det svært for mennesket at følge med. I stigende grad skal vi forholde os til hele verden, kunne navigere i en digital virkelighed, kunne vælge individuelt og kunne bruge os selv som mennesker følsomt og kreativt. Det hele på godt og ondt.

Derfor er det vigtigt, at børn lærer at udvikle en slags indre sammenhæng eller værdisæt, som de kan finde tilbage til, når verden igen forandrer sig. Som en fjeder, der nok kan strække sig langt, men kan finde tilbage til sit udgangspunkt uden af brække. Det er det, som også kan kaldes resiliens. Det handler ikke om at gøre sig hårdere, men om at kunne tilpasse og samtidig markere grænser og afbøde pres på en bæredygtig måde.

Blandt andet begrebet resiliens og udfordringerne i forhold til at kunne navigere i fremtidens turbosamfund er på agendaen i bogen #tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund, som jeg har skrevet sammen med erhvervspsykolog Grete Vangsø. Bogen udkommer på Turbineforlaget november 2016.

Læs om mulighederne for et foredrag eller en scenarieworkshop om fremtidens skole, samfund og kompetencer