Bragt i Århus Stiftstidende juli 2020

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Det kan vi ikke på grund af Corona-grisen, forklarer Bobber, da hans mor henter ham i børnehaveklassen. Før corona-nedlukningen havde det ellers været planen, at børnene skulle samle alle deres mælketænder sammen og holde en tandfest, men den gik altså ikke på grund af Corona-grisen.

Noget farligt, der hedder Corona

Bobber havde fornemmet, at der var noget farligt, der hed Corona og været noget urolig, for hvor var det der Corona? Men så hørte han om Corona-grisen. Ordet Corona-krisen fandtes endnu ikke i børnehøjde og Bobber opfattede i stedet ordet Corona-grisen. Den var helt sikkert ikke rar at møde, men så kunne han dog forestille sig, at han kunne stille op i sit Superman-kostume og skræmme den væk. Bobber gjorde måske ubevidst noget meget klogt; han fik sin angst gjort til frygt. En kompetence, som bliver vigtig i fremtiden.

Angst og frygt

Psykologisk er der forskel på angst og frygt. Frygt har en genstand; der kommer en bjørn ind ad døren, og ingen kan være i tvivl om, at de om muligt skal se at komme væk. Det er skræmmende, men man har en handlemulighed, for man ved, hvor faren er. Anderledes er det med angst, for angst har ingen genstand. Vi ved, at der er fare på færde, men vi kan ikke se den. Corona´en er i samfundet, men hvor er den? På det næste dørhåndtag, hos vores bedste ven? Vira er diffuse og usynlige og kan dermed være meget rædselsvækkende og lammende.

Risikosamfundet

Netop fremtidens usynlige farer skrev den tyske sociolog Ulrich Beck om for snart 20 år siden i sin bog Risikosamfundet. Tidligere kunne forurening og mulige smittekilder ses helt konkret i form af ekskrementer i de ukloakerede gader og man kunne holde sig væk. I dag er risici blevet mere diffuse og usynlige. Man kan hverken se forurening eller vira. Samtidig er de nye farer ”overalt”, da f.eks. forurening ikke respekterer landegrænser. Lige meget hvor privilegeret man er, kan man ikke slippe væk. Sådan har det vist sig at være også med Corona´en.

Fremtidens pandemier

For ca. 16 år siden arbejdede jeg på et projekt for Videnskabsministeriet omkring fremtidens udfordringer i forhold til hygiejne, og allerede her var et af de centrale temaer fremtidens mulige pandemier blandt andet pga. globaliseringen. Når vi rejser mere og transporterer alt på tværs af kloden, kan også uønskede vira følge med. Det er ikke sikkert, at Corona´en er vores sidste møde med en af globaliseringens konsekvenser.

Data god terapi

Ønsker vi at handle fornuftigt i forhold til de vigtigste risici i fremtiden, skal vi holde hovedet koldt, formaner den anerkendte og nyligt afdøde svenske læge og statistiker Hans Rosling i sin meget anbefalelsesværdige bog Factfullness. Rosling mener, at mennesket har nogle instinkter fra naturen, der gør, at vi overdramatiserer mulige farer og let kommer til at reagere voldsomt på mediernes nyhedsstrøm. I Factfulness” demonstrerer han med data, at verden er bedre end sit rygte, og at data faktisk kan være god terapi mod angst og stress. Det svarer vel til at tage hånd om sin diffuse og følsomme angst for vira, global opvarmning og terror og se de konkrete facts i øjnene; hvad har vi reelt at frygte? Så kan vi bedre handle – forhåbentlig klogt.

Mental Superman

Vi står overfor nogle nye udfordringer i fremtiden omkring blandt andet klima og mulige nye pandemier. Skal vi tro Rosling, er det bedste råd ikke at gå i panik men at analysere de nye farer og finde handlemuligheder. På samfundsplan med forskning i nye grønne teknologien og medico, på det personlige plan i form af f.eks. affaldssortering, mere rengøring og god håndhygiejne. På den måde kan vi ligesom Bobber tage vores mentale Superman-kostume på og gøre diffus angst til brugbar frygt.