Bragt som klumme i Århus Stiftstidende maj 2013

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

På cafeerne langs Åen i Århus fanger mit øje store flokke af forældre parate til at vogte og servicere deres poder. Og der er nok at gøre og passe på: Iphones, kontanter, store kameraer, der er en professionel fotograf værdig. Og Julie, der bare ikke orker at bære rundt på sin egen trøje. Det er blå mandag.

Curlingforældre kaldes forældre, der fejer ethvert fnug af banen for deres barn. Barnets rolle i familien har ændret sig radikalt i løbet af relativt få år. Fra at børn skulle opdrages, rette ind og rustes til en barsk virkelig, står far og mor til rådighed 24/7. Nye familieformer, individualisering og en mere følelsesorienteret tidsånd; der er mange bud på, hvorfor barnet i dag er centrum i fars og mors liv. Pædagoger og folkeskolelærere, jeg møder til mine foredrag, bekræfter tendensen: Børn skal anerkendes, opleve åbne døre og selv de mindste sår dækkes med Anders And plaster. I Norge fortalte en lærer mig om forældrene, der tager advokat med til forældresamtaler for at sikre barnets rettigheder til fulde. Og curlingen fortsætter åbenbart, selvom barnet bliver nærmest voksent. Helikopterforældre, der kredser i baggrunden, tager over hvor curlingforældrene slap.

En svensk undersøgelse viser, at hver 10. svenske arbejdsgiver har oplevet, at far eller mor har ringet, hvis sønnike ikke var helt tilfreds med forholdene på arbejdspladsen. SU styrelsen bliver ringet op af far i forbindelse med Nikolajs SU-ansøgning og må afvises med beskeden; grunden, til at Nikolaj kan få SU, er, at han er 18 år og myndig. Han skal selv ringe, far har ikke noget at gøre der. Supermarkeder er trætte af forældre, der søger fritidsjob til deres børn i stedet for at sende junior selv. I Nordjylland tilbød et forældrepar mester 70.000 kr. for en praktikplads til sønnen. Det er svært for mange unge under den økonomiske krise, men far og mor skal nok ordne det.

Forældre har vel altid luret bekymret i kulissen, når de små poder pludselig fik bumser og ville drikke øl. Nutidens forældre nøjes ikke med det. De følger med som en redningshelikopter parat til at gribe ind, hvis der er ved at ske junior noget småubehageligt. Eller står stand by, hvis ”barnet” skulle få behov for en kok, manager i forhold til bank og skat eller en curlingtaxi.

Engang blev børn sendt ud at tjene efter konfirmationen. Min egen blå mandag forløb helt uden forældreindblanding. Da mine børn blev konfirmeret for 4-7 år sider var et par forældre fra klassen med på sidelinjen som vagt. I dag ser det ud til, at der næsten er flere forældre end børn. Fortsætter tendensen vil vi vel i fremtiden også møde bedsteforældreflokke, der servicerer børn og børnebørn. De sidste par måneder har en bedstemor faktisk gået rundt på Grenaa Gymnasium og troligt skiftet og passet sit nyfødte barnebarn, mens mor ind imellem amningen forbereder sig til eksamen. Det kan gå hen at blive en hel livsstil at curle og helikoptere. Også for mig selv, må jeg rødmende erkende. Da jeg kontaktede skoletandplejen omkring min 18 årige søns afsluttende behandling, indså jeg pludselig min rolle og begyndte fjoget at rode mig ud i en munter snak om helikopterforældre. ”Ja han er jo blevet 18 år og skal sådan set selv kontakte os”, sagde sekretæren lidt bestemt, men så lød der et fnis i mobilen: ”Jeg har selv lige bestilt frisørtid til min søn på 19 år”.

”Giv dine børn så meget, at de kan lave noget, men ikke så meget, at de ikke behøver lave noget”, lyder et gammelt ordsprog. Det handler om økonomi, men kan vel også oversættes til service. Måske vil skulle overveje, hvad der er for en livsstil, vi skaber for vores børn.