Virtuelt oseri, en ny forbrugertrend?
Vi slipper næppe vores fysiske forbrugerisme helt, men det virtuelle oseri med mulighed for ”gratis” point i identitetsopbygning kan blive en ny udfordring for virksomhederne.
Artiklen har været bragt i Ledelse i udvikling 2, 2012, udgives af PID-Personalechefer i Danmark
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Jeg er lige blevet venner med mit fitnesscenter på Facebook. Det er fedt! Vinterens ladhed har givet mig en del forsømmelser på den front, men nu kan alle deriblandt mig selv se, at jeg hænger på. Jeg er faktisk sådan en, der har en relation til et fitnesscenter.
Min datter på 20 år, som evigt er i ubalance mellem heftige shoppingdrømme og fakta på dankortet, har også stor fornøjelse af Facebook. I en lind strøm uploader hun billeder af sindssygt dyre designersko eller fascinerende gevandter, som hun ”overvejer at købe”. Så kan veninderne følge hende shoppingovervejelser og kvittere med et ”like” for hendes gode sans for design.
Min datter og jeg er som mange andre storforbrugere af virtuelt oseri og dermed måske en meget større trussel for fremtidens ”gang i forbruget” end de osere, vi møder i butikkerne. Vi er ”som om” forbrugere i fuld gang med at opbygge vores identitet ved hjælp af de nye sociale mediers herlige palet. Faktisk kvit og frit.
Mange sociologer har beskrevet, hvordan vi lever i et forbrugersamfund, hvor en af de vigtigste markører for identiet er, den livsstil du signaler, og de produkter du vælger at købe. I løbet af de sidste 50 år er vi blevet stadig rigere, flere produkter er kommet på hylderne, og tv og mediebilledet er eksploderet. Samtidig er normer og roller blevet brudt op, og relationer blevet mere flydende. Livet handler ikke længere om at finde sin plads i det bestående men at finde sig selv. I en kompleks mangfoldighed har vi ikke andet valg end at vælge, hævder den britiske sociolog Anthony Giddens. Du kan ikke arve en livsstil, men bl.a. via dine forbrugsvalg og ”brands” signalere din personlige livsstil.
Forbrugernes øgede købekraft og identitetssøgning er gået hånd i hånd med virksomhedernes opbygning af ”brands” med storytelling, symboler og tilbud om forskellige livsstile. Ikke mærkeligt, at forbruget er eksploderet især i de heftige 10 opturs år inden finanskrisen. Unge i dag har indtil for nylig stort set ikke oplevet andet end livets overflødighedshorn, ”køb og smid væk” er ikke bare en frase. Varens anvendelighed overlever som regel den nytte, forbrugeren kan have af den, mener sociologen Zygmunt Bauman: ”I homo consumens liv er det omsætningshastigheden - ikke omfanget af forbruget, der er målestokken for succes.” Derfor handler forbrugerisme ikke om at akkumulere varer, men om at bruge dem og skaffe sig plads til nye forbrugsvarer. En lørdag formiddag på en genbrugsstation med udsyn til store sække med ”brugt” tøj, funktionsduelige køkkenapparater og møbler sætter virkelighed på Baumans ord.
Med internettet er shoppingmulighederne blevet herligt udvidet. Virksomheder opbygger nu også virtuelle brand-universer og mange fysiske butikker supplerer med en virtuel butik og har pludselig fået potentielt hele Danmark som kundekreds. F.eks. kan lokale butikker tilmelde sig shoppingportalen
Miinto, hvor forbrugeren i Randers kan søge på et bestemt brand eller produkt og finde det i Maribo. Detailhandelseksperter har dog påpeget, at mange butikker kan hænde at lukke, fordi vi i stigende grad blot bruger den fysiske butik som et udstillingsvindue eller prøverum, inden købet foregår på nettet hos den billigste udbyder. Modebrandet Vero Moda ser ud til at afprøve tendensen. I et forsøg er nogle butikker omdannet til showrooms, hvor man kan scanne en QR kode med smartphonen på store fotostater af smart tøj og komme ind på Vero Modas hjemmeside for yderligere information og klik på ”køb”. Så leveres din drømmekjole med posten.
Umiddelbart ser det ud til, at internetshopping og de virtuelle universer er virksomhedernes gode ven. Hvis Bauman har ret i, at omsætningshastigheden i vores forbrug er accellerende, kan det da kun være lækkert at kunne shoppe 24/7. Hele tiden kan jeg være i gang med at afpudse min livsstil og opbygge min nye unikke identitet. Men hvad nu, hvis jeg faktisk kan opnå det samme uden at ”gå til kassen”? Hvis jeg kan få skabt et interessant billede af mig selv – en virtuel identitet, der langt overgår det, jeg reelt har råd til eller orker at leve op til i det fysiske liv? Ved at linke, like og forbinde os med seje brands, politisk Facebook-grupper, fitnesscentre, film og bøger, kan vi afprøve forskellige synspunkter og livsstile af uden af skulle gøre noget reelt aktivt eller få pungen op ad lommen. Vi kan så nøjes med at købe de produkter, som vi reelt har brug for, når vi skal pudse fjerene af til det fysiske møde med de andre. Hvilket vist ligger meget langt fra vores nuværende powershopping, selvom vi lægger lidt ekstra spas ovenpå.
Vi slipper næppe vores fysiske forbrugerisme helt, men det virtuelle oseri med mulighed for ”gratis” point i identitetsopbygning kan blive en ny udfordring for virksomhederne. Især så længe krisen fortsat lægger en forsigtig grundstemning. Måske virksomhederne skal tage den nye forbrugertrend alvorligt og finde nye kreative måder at tjene på deres brand. Her kan de lade sig inspirere af den unge nordjyske kvinde Katrine, som har fundet på en genial ide til unge fyre: Lej en Facebook-kæreste. For 50 kr. om måneder sender hun søde opdateringer til din profil, så alle tror, at du har en lækker kæreste, der bare er vild med din fantaktiske unikke person. Efter sigende skulle der være rift om tilbuddet, måske fordi chancen for at score i det rigtige liv sikkert har bedre odds, hvis du fremstår som nice i det virtuelle liv. På samme kan virksomhederne måske tjene gode penge på det virtuelle oseri og vores fortsatte hang til identitetsopbygning. Så skal vi vel til at lægge en mindre betaling for at forbinde os med de sejeste brands, designere og produkter. Ja måske mit lokale fitnesscenter kun vil være venner med mig, hvis jeg også er medlem. Eller værre; som en betingelse for venskabet faktisk forlanger, at jeg melder mig fysisk på løbebåndet og forlader sofaen og mit herlige virtuelle oseri.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: