Mis forståelse
Har føleriet og behovet for selvrealisering via forbrug ramt selv vores kæledyr? Krise eller ej, Vi bruger flere og flere penge på vores hunde, katte og varaner
Bragt som klumme i Århus Stiftstidende februar 2013
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Det er ufatteligt, så meget folk går op i deres kæledyr. Overforkæler dem. Menneskeliggør dem. Og det er ikke godt. Ifølge en dyrekyndig eller primatolog i Politiken den 26. december er der tale om en klar misforståelse af, hvad der er godt for vores hunde og katte. De kan slet ikke hitte ud af det, når det natulige hierarki bliver brudt og vi stikker godbider i stedet for at tage lederskab. Og det kan vel kun blive værre. Fido styrer fremtiden!
Krise eller ej, forbruget af foder og tilbehør til vores kæledyr stiger ifølge Danmarks Statistik. Særligt udgifterne til dyrlæge og diverse behandlinger. En af mine gode veninder har lige brugt flere tusinde kroner på sin 13 år gamle kat hos en dyrlæge. 600 kr. alene på en blodprøve.
Et kig på nettet eller i bladet ”Vi med hund” bekræfter tendensen. Der er ikke grænser for alt det udstyr, omsorg og forsikring du kan spendere på din hund, kat eller andre kræ. Vandtætte hundejakker, badekåber i blide babyfarver, hvis ikke du falder for den camouflage-farvede ”combat coat” til ”Buller”. Skal du virkelig give den gas, må topmålet være lyserøde stjernemønstrede blebukser til hund og kat med logrehul til halen. For 3.000 kr. kan du få et personligt malet portræt af ”din bedste ven” – og hvorfor ikke, når du netop har købt et perlebesat halsbånd for at glæde den. 75 kr. op af lommen hver måned og du har forsikret din hund og en rundtur på www viser tilsvarende tilbud til andre søde kæledyr som rotter, leguaner, papegøjer og slanger (dog ikke giftslanger fremhæves det!). Slut med hundepension, i fremtiden hedder det hundehotel med wellness, gourmetmad og hundezumba.
En stigende menneskeliggørelse af kæledyrene lyder det fra primatolog Jill Byrnit, og det er måske ikke så sært. Vi lever i en tid, hvor følelser og mavefornemmelser har fået større og større betydning i valg af livsstil, forbrug, arbejde og familie. Og er der noget som et nuttet kæledyr, der kan vække moderfølelse og give MENING til vores liv. Ligesom vores børn. Curlingbørn og curlingkat. Samtidig får vi færre eller måske slet ingen børn, og så kan det nok være, at Papegøjen Ernst eller skildpadden Tumle må have en central plads og betydning i vores liv. En lille hund med glitterhalsbånd og fiks ”sølvfrakke” er vel også en smart accessori til mit perfekte look? I følelsernes og individualismens kølvand følger behovet for at realisere sig selv og signalere fed livsstil. Tjek bare Facebook. En buket af pudsige anekdoter om Kissers første møde med sneen eller foto af ”Bent”, der ligger henslængt på sofaen godt træt efter 2 timers ”hundeleg-kursus” i parken med Far. Om føje år har vi vel adopteret ideen om hunde-restauranter fra New York og det vil være normalt at sende sin hamster til wellness og coaching.
Det lyder jo fuldstændigt gak og heldigvis er det fremtidsmusik. Så langt er vi nok alligevel ikke kommet, at vores kæledyr bliver regnet næsten som mennesker med følelser og behov for en særlig livsstil. Lidt sund og naturlig distance og styr på autoritetsrelationen bliver der vel tilbage? Well anyways; jeg bliver desværre nød til at smutte. Gismo, førstekatten i min familie er netop ankommet til mit skrivebord efter at have set Friends med min datter. Hun gnubber sig kælent men bestemt op ad mit ben og sender mig primadonnablikket; ”mad asap og husk nu, at jeg nægter at spise Budget-katttemad, nej whiskas med sovs tak” - til 14 kr. dåsen. Torden og lynild, lad primatologerne og fremtiden gø i fred. Det er visse signaler, som kræver øjeblikkelig mis forståelse!
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: