Megatrend: Konsensus eller konflikt i fremtiden?
Vores fundament er rystet med Ukrainekrigen. Hvordan kan vi tolke rammerne for samarbejde og for vores liv i Europa i fremtiden?
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Den bulgarske sociolog Ivan Krastev har sagt det skarpt: Putins invasion væltede hele Europas idé om os selv.
Vi er gået fra Håbets til Tårernes Europa, hævder Lykke Friis i sin nye bog ”Tårernes Europa.” Pessimismen er til at tage at føle på.
Efter mange års bevægelse mod fred og samarbejde i Europa, ja måske i Verden, har Ukrainekrigen rystet vores verdensbillede. Vil fremtiden være præget af konflikt fremfor konsensus?
Kriseforståelse og scenarier for fremtiden
Som fremtidsforsker arbejder man altid med både en megatrend og en modtendens.
I de over 20 år jeg har arbejde med fremtidsforskning, har jeg kun i begrænset omfang indbygget modsætningerne Konsensus – Konflikt i mine scenarier. Pilen har de sidste 30 år i høj grad peget mod mere samarbejde og samhandel i Europa, men mange virksomheder og organisationer efterspørger nu mere viden om kriseforståelse og alternative bud på scenarier for fremtiden i lyset af Ukrainekrigen - og i øvrigt også Coronapandemien, som også har rystet vores levevis.
Megatrends og modtendenser
Megatrends er store stærke udviklingstendenser, der ser ud til at påvirke udviklingen i samfundet betydeligt, og vil få afgørende betydning for virksomheder, organisationer og mennesker.
Det kan være sociologiske, økonomiske, politologiske eller teknologiske tendenser som for eksempel individualisering, digitalisering, globalisering og øget forandringshast i samfundet. Helt overordnede og langsigtede tendenser, der rækker 10, 20 år eller længere ud i fremtiden.
For ikke at fortabe sig i en bestemt retning for fremtiden, er det dog vigtigt at operere med, at enhver megatrend har sin modpol, et muligt alternativ.
En modtendens kan synes næsten umuligt at forestille sig, men kan blive aktiveret, når det utænkelige sker i form af et wildcard, der vælter korthuset. Og vi må sige, at Ukrainekrigen er et wildcard. Få havde vel forstillet sig, at Putins kampvogne faktisk ville rulle ind i Ukraine den 24. februar 2022.
Spørgsmålet er nu, om er det konsensus eller konflikt, der er den prægende megatrend i fremtiden?
Konsensus
Siden Berlinmurens fald i 1989 har det været en opvejende opfattelse, at samarbejde og samhandel ville sikre et fredeligt Europa.
Den amerikanske politolog professor Francis Fukuyama udgav i 1992 bogen ”The End of History”, hvor han hævdede, at krige, som den kolde krig mellem Øst og Vest, var fortid.
Med Berlinmurens fald i 1989 ville Øst og Vest begynde at handle med hinanden og deltage i det globale samarbejde. Og det er simpelt hen ikke godt købmandskab at gå i krig med sine kunder eller handelspartnere.
Fukyama så historien som en fremadskridende lære- og udviklingsproces, og vi var nu nået det højeste trin, hvor fornuften ville sejre; historiens endemål. Det liberale demokrati med markedsøkonomi ville vinde over planøkonomi - det kan ikke gøres bedre!
MAD-doktrinen
Tiden siden Anden Verdenskrig havde været præget af den kolde krig mellem Øst og Vest. Det, der holdt verden i ave, var den militærstrategiske doktrin MAD (Mutual assured destruction eller gensidig sikret ødelæggelse), eller lidt mere enkelt sagt, når de har atombomber og vi har atombomber, er det rigtigt dumt at begynde at smide dem i hovedet på hinanden!
Hambrugerteorien
Men med Berlinmurens fald, Sovjetunionens sammenbrud og stigende samarbejde og samhandel opstod alternativet: Hamburgerteorien. Ifølge Hamburgerteorien var McDonald et symbol på globalt handelssamarbejde. Når du kan købe en McDonald burger i både Moskva, Kiyv og København betyder det, at globale virksomheder tør investere også i lande bag det tidligere jerntæppe. Det hviler på en tillid til fred i verden og en tro på, at man opnår økonomisk vækst via fred og samhandel, ikke via krig
Slut med "ismer"
Den israelske historiker Yoval Noah Harari hævder i sin bog ”Homo Deus,” at krige mellem ”ismer er slut”. Efter ”krige” mellem forskellige ismer; humanismen, socialismen, evolutionær og liberal humanisme vandt den liberale humanisme, da de vestlige supermarkeder stod stærkere end Sovjets tomme hylder. Det kan ikke betale sig at gå i krig – man kan erobre oliefelter gennem krig men ikke viden, som er fremtidens største ressource.
Krig ikke rationelt
I følge en konsensus-opfattelse er det altså ikke rationelt at bruge krig som konfliktløser, og lande vil i stigende grad samarbejde om at løse mulige konflikter. Virksomheder vil via samhandel og investeringer integrere sig i den globale økonomi. Organisation vil skabe relationer og udvekslingsstudenter vil se, hvordan andre lever og udveksle ideer og kulturer. Heller ikke Informationsteknologien kan bremses med krudt og kugler, og det bliver sværere for diktaturer at opretholde deres regimer.
Putin som parantes i historien?
Det kan være svært at bevare den i bagklogskabens klare lys romantiske forestilling om fred og samarbejde i Europa, men kunne udviklingen mod konsensus i virkeligheden fortsætte?
Vil Putin på sigt blive væltet, anklaget som krigsforbryder, og vil de unge moderne russere, der har smagt det mere frie samfund, være parat til at genopbygge relationer til Vesten efter en destruktiv krig?
Vil Kina trods alt anse Vesten som en så vigtig handelspartner, at de ikke vil understøtte et krigerisk Rusland? Det er næppe i Kinas interesse, at Ukrainekrigen udfordrer den internationale stabilitet og dermed økonomi.
Hvor EU var udfordret indefra med Brexit som udbrydereksemplet, vil vi i fremtiden se et endnu stærkere og samarbejdende Europa og i øvrigt også NATO med Finlands indtræden i alliancen?
Vil der dannes nye alliancer og magtbalancen mellem regioner rykkes lidt, men er midlet fortsat handel og forhandling?
Vil vi engang se tilbage på Ukrainekrigen som den undtagelse, der bekræftede en udvikling mod en verden, hvor krig og konflikt bliver erstattet af forhandling mellem overnationale organisationer? Er konsensus trods alt forsat den prægende kraft?
Konflikt
Hvor Fukyama så fremtiden som præget af konsensus, var den samme optimisme ikke at spore i modsvaret fra hans fagkollega Samuel P Huntington i ”The Clash of Civilizations” fra 1996.
Ifølge hans analyse bliver verden mere og mere usikker, polariseret og konfliktfyldt. Verden er som et sæt billardkugler, der banker rundt i hinanden og får nye kugler og konflikter til at rulle. Og selvom den kolde ideologiske krig mellem Øst og Vest var tøet op, ville der opstå nye konflikter mellem nord og syd og øst og vest i et sammenstød mellem de dominerende civilisationer.
Vores manglende evne til at forstå andre kulturer samt uempatisk fremfærd vil skabe nye konflikter og krige. Kuglerne vil fortsat trille. Fremtiden vil blive præget af krige og konflikter, de får bare nye navne, ansigter og dimensioner. Vi vil stå på kanten af en evig magtbalance og risiko for krig?
Kriser som en feber
I bogen ”Krisesamfundet” forklarer professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, hvordan man igennem historien nærmest har fremtvunget en krise i form af en krig, der kunne få den politiske feber til at falde, når tingene var kørt op. Især i en marxistisk tilgang ses krisen som den eneste måde at skabe grundlæggende forandringer på, og derfor kan man længes efter den. Tiden efter den kolde krig har måske ligefrem virket kedelig, fordi de fleste kæmpede om at finde den mest midtsøgende politik?
Blot en mellemkrigstid i Europa
Lykke Friis er også nedslående i sin analyse af angrebet på Ukraine i bogen ”Tårernes Europa.” Ukraines krig er også vores overlevelseskrig, siger hun. Putin er gået til angreb på den vestlige liberale samfundsmodel, vores økonomiske velstand og vores princip om, at grænser ikke må ændres ved magt. Vi må erkende, at tiden fra 1989 var ikke en efterkrigstid men en ny mellemkrigstid i Europa.
Den hårde læring er, at verden ikke var i en blivende tilstand efter Murens fald. Det er nu slut med en forestilling om, at vi i Europa kan leve med de samme værdier, og i fred også med Rusland. Det brast med den 24. februar, siger Friis.
Vi står nu overfor lukkethed, krig og bekymring for, om vores velstand, frihandel og globaliseringen er under afvikling. Håbets Europa er erstattet af Tårernes Europa. Vi må indse, at samhandel med andre lande er ikke garanti for fred i Europa.
Uro og chok
Hvis fremtiden er præget af fortsatte og tiltagende konflikter, går vi en mere usikker fremtid i møde. I det ekstreme kan vi blive involveret i en 3. verdenskrig, i den mere milde ende kan vi opleve økonomisk uro, og at der skal prioriteres flere og flere midler til militæret i bred forstand. Virksomheder vil være meget forsigtige med at operere i andre lande end Europa, selv USA kan være en usikker partner, hvis Trump eller det der er værre, bliver ny præsident USA.
Markedet for personligt sikkerhedsudstyr vil eksplodere og kurser i prepperi, hvor man lærer at overleve uden den moderne civilisation, vil blive et must. Chokket over, hvor hurtigt freden kan være truet, vil rykke tidsånden og bevidstheden hos generationer, der stort set kun har oplevet frihed.
Rykker tidsånden?
Når man opererer med en megatrend og en modtendens, er der selvfølgelig tale om ekstremer. Virkelighed er mere kompleks. Når man laver fremtidsscenarier og lægger sin fremtidsstrategi, kan det dog være en god øvelse af gå lidt i ekstremer, for det er ofte der, at man ser de nye trusler eller finder den skæve vinkel og får nye ideer.
Spørgsmålet er: Indvarsler russernes angreb et markant brud på årtiers konsensus eller ”burgerbevægelse”? I fald vil det få konsekvenser for Danmark og Europa og for virksomhedernes fremtidige strategi. Står vi overfor en grundlæggende og dybdegående ændring af vores måde at leve på eller vil vi om 20 år se tilbage på et midlertidigt tilbageslag i en ellers mere samarbejdende verden?
Foredrag: Megatrends og wildcards i en krisetid
Artikel: Krig eller hamburgere i Europa i fremtiden?
Artikel: Effekten af Ukrainekrisen – prepperi?
Bog: Tårernes Europa
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: