Sværmkløgt – det nye sociale?
Hvor bliver holdet, helheden og sammenhængskraften af, hvis alt handler om mig her og nu. Er der ikke noget, der hedder sociale fællesskaber i fremtiden? Jo selvfølgelig!
Bragt som klumme i Psykolog Nyt nr. 18 2011
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Pludselig står omkring 100 unge helt stille i et indkøbscenter. Stopper al aktivitet midt i bevægelsen. Selv de unge piger går i freeze-mode og holder op med at shoppe. Fem minutter senere myldrer alle med ét igen videre. Et planlagt mediestunt? En politisk antiforbrugerisk demonstration? Næppe. Umiddelbart handler det om intet og så alligevel meget mere. Du har været vidne til en flashmob. Et nyt socialt fænomen midt i individualismens tidsalder. Som fugle, der ved rette signal flyver i formation, finder unge sammen i nye sociale fællesskaber. Man kalder det sværmkløgt.
Vi lever i en MIG tid. Det er mit liv, der er mig, der er den, det er mig, der gør det. Individualismen blæser over de rige vestlige samfund som konsekvens af velstandens overflødighedshorn af muligheder. Samtidig er normer, traditioner og plejer brudt op, og den enkelte skal kunne navigere individuelt. Identitetsskabelse og selvrealisering er blevet mantra. Når jeg holder foredrag om nutidens unge – popstars-generationen, møder jeg mange bekymrede arbejdsgivere, lærere og forældre. Hvor bliver holdet, helheden og sammenhængskraften af, hvis alt handler om mig her og nu. Er der ikke noget, der hedder sociale fællesskaber i fremtiden? Jo selvfølgelig! Det hele eller i hvert fald noget af det findes på Facebook.
Facebook er nok et udstillingsvindue af selviscenesættelse, men der foregår også en heftig aktivitet omkring fester og events. Som når unge aftaler at mødes i et storcenter og på et bestemt klokkeslæt lege død hest i 5 minutter. Som da et par gutter lavede en Facebookgruppe for en fed fest på stranden i Århus og fik 13.000 medlemmer i løbet af 14 dage. Eller da et par 16 årige drenge foreslog gemmeleg i IKEA 1. oktober sidste år – en stor succes i øvrigt! Berygtet er også de såkaldte piratfester på nedlagte fabrikker. Stedet udmeldes først umiddelbart før, så politiet ikke får nys om sagen. Sker det alligevel, leder en sms kæder de unge videre til næste destination. Selvfølgelig en frygtelig ulovlig aktivitet men vel egentlig en imponerende social energi? Især set i lyset af forældregenerationen, der måske lige kan finde ud af at invitere naboer ind til webergrill om 14 dage.
Også dialogen på Facebook - selvom indholdet kan virke noget indholdsløst på de voksne - er central for de unge. Det er her, de linker, deler og ”liker”. En undersøgelse fra Ungdomsringen fra 2010 konkluderer, at ”relationer stadig er det helt afgørende omdrejningspunkt i ungdomslivet, men sker sjældnere face-to-face. Kontakten sker i det virtuelle rum, f.eks. Facebook”. Det sociale liv i den virtuelle verden er mindst lige så vigtigt og virkeligt som det, voksne kalder det virkelige.
Og det er faktisk vigtigt at være stede på Facebook på en fed måde. Være en fed netværksperson, der deler af sin viden og netværk. Det optimale er at være en HUB – et netværksknudepunkt, som andre søger, fordi der er noget at komme efter. De unge taler ligefrem om en ny social valuta dvs. evnen til at byde ind til glæde for fællesskabet. ”Jeg er nødt til at være iscenesat for at blive brugt af andre. Du skal gøre dig interessant, så du bliver interessant for andre.” Så enkelt favner en ung fyr fra popstars-generationen både individualismen og det sociale.
Det sociale ser ud til at have en anden betydning i ungdomskulturen. Men det betyder ikke, at det betyder mindre. Med det rette signal kan mig + mig + mig faktisk blive en stor social sværm i et splitsekund. Måske de unge i virkeligheden er meget mere sociale og bedre rustet til netværkssamfundet end forældregenerationen? Måske man skulle tage med på en nysgerrig ”kigger”, næste gang de unge kalder til gemmeleg i IKEA?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: