Vil du ikke nok ”like” mig?
Du skal mestrer koden på det virtuelle strøg. Det er for dumt at ende op som en gammel digital analfabet
Bragt som klummme i Psykolog Nyt nr. 13 2013
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Er du også en af dem, der ikke kan lade være med at smile lidt selvtilfreds, når du får et ”like” på Facebook for billeder af dine speltboller, katte eller småfilosofiske ytringer? Så forstår du sikkert de børn, der ifølge en skolevejleder, jeg mødte for nylig, er dybt ulykkelige, fordi de ikke får ”likes” på Facebook. Signalet om, at man er yt eller ikke mestrer koden på det virtuelle strøg, stillet til skue for alt og alle som i en moderne gabestok. En verden, som du ikke kan melde dig ud af: ”Jeg er nødt til at være på Facebook, ellers ved jeg jo ikke, hvad der er sket, når jeg kommer i skole”, siger 12 årige Sarah til mig. Hvis det ikke er sket på Facebook, er det ikke sket i virkeligheden. Er du ikke på, er du ikke med, når det fede aftales lynhurtigt på Facebook med afgang om 5 minutter.
De nye sociale medier er en fantastisk nyskabelse. Selvpromovering ja, men Facebook er også en herlig social mekanisme, hvor vi kan involvere os i netværk og events, møde nye spændende mennesker og følge med i hinandens liv som i landsbyens gadespejl. Også venner fra fortiden, som vi ikke nødvendigvis gider drikke kaffe med, men gerne vil linke med i vores måske ellers opbrudte tilværelse. Som en ung pige forklarede mig for nylig: ”Det er en god måde at holde kontakten uden at behøve holde kontakten”. Ingen tvivl: De nye sociale medier er limen, der skal få fremtidens flydende individualistiske netværkssamfund til at hænge sammen!
Men brugen af Facebook er også et spejl på en selviscenesættende kultur i et mere og mere flydende konkurrencesamfund, hvor det er nødvendigt at være skærmklar. Ikke blot for usikre skoleelever men også for os andre. Aktuelt blæser den økonomiske krise og skaber usikkerhed om pladser og positioner, men den store flod af ”indtil videre” er sikkert kommet for at blive. I princippet er du ikke er mere værd end dit sidste projekt - eller måske antallet af likes på Facebook. At stå stille er ikke længere en mulig position, du skal gøre dig til og være synlig. Måske det er grunden til de mange hæsblæsende fortællinger på Facebook om vores unikke og aktive valg: Rejser, kloge links, sjove links, yogaressorts og uendeligt løberi. Du opnår ingen likes ved frokosten i kantinen eller på Facebook for køberoulade og fjernbetjening.
Er du ikke til Facebook, må du se at komme i gang, de nye sociale medier er kommet for at blive. Måske det ikke hedder Facebook i morgen, men det er vigtigt at vide, hvordan man begår sig på den digitale markedsplads. Det er for dumt at ende op som en gammel digital analfabet. Især for vores børn er det afgørende at lære koden. I den virkelige verden kan vi se, hvis nogle er kede af det eller ikke rigtigt er med og tage hånd om det. I den digitale virkelighed kræves en fornemmelser for, hvordan man deler links, liker og iscenesætter sig selv på en autentisk måde. Vores børn er digitalt indfødte og ved det faktisk godt. For mange unge er den virtuelle virkelighed lige så virkelig, som det vi kalder den virkelige. Vi andre digitale immigranter vil altid have en lille pinlig accent.
Min søn har blokeret mig på Facebook efter en åbenbart inkompetent pinlig mor-kommentar. Det tager jeg med sindsro. Jeg er stadig mest til det fysiske liv og er primært på Facebook ud fra en faglig interesse og for at være på forkant med virtuelle kompetencer. Jeg angler skam da ikke efter simpel virtuel anerkendelse som en anden teenager. Men nu vi er alligevel er ved det: Vil du ikke nok ”like” min klumme på Facebook?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: