Facebook: Den elektroniske heroin?
Unge om Facebook: Praktisk kommunikationsredskab eller fremtidens elektroniske heroin?
Bragt som klummme i Psykolog Nyt nr. 17 2014
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
De scroller, deler fede links, supplerer undervisningen og hjælper hinanden med opgaver. De skriver til dem, der sidder lidt længere nede i klassen. De nikker ja til, at det er en parallel verden, og at de er tilstede på to planer. De giver udtryk for, at det er upraktisk ikke at have det. Vi taler Facebook anno 2014.
Jeg har netop interviewet 75 unge fra gymnasier og erhvervsskoler om bl.a. deres adfærd på de sociale medier. Et wake-up call til trods for, at jeg har beskæftiget mig med ungdomskultur i mange år: Kun en af de unge var ikke på Facebook og kun 2-3 stykker var IKKE på Facebook i timerne. Er der grund til bekymring?
Ind imellem forlyder det, at de unge forlader Facebook, fordi der er overrendt af reklamer og bedstemødre. Det ser nu ikke helt ud til at være tilfældet. Ifølge de unge er Facebook godt nok ikke så hipt som f.eks. Instagram og Snapchat, men dog et nødvendigt og naturligt baggrundstæppe for et ungdomsliv på godt og ondt. ”Et stressmedie, du ikke kan undvære,” siger en ung pige og fanger den dobbelthed, som flere unge giver udtryk for.
Facebook ER et fedt og praktisk kommunikationsmiddel. Det er her, du ”holder kalender”, bliver opdateret på venner og events, finder information, får fat på folk og hjælper hinanden med lektier. Stedet for social kontakt uden at behøve ”holde kontakten” i den fysiske verden. Et uformelt virtuelt kontaktknudepunkt, et ”afslappet forum”.
Men Facebook har også en anden side. En del af de unge fortæller, at de er afhængige af Facebook og af, at der skal ske noget hele tiden. Man ”hiver den bare op”, hvis det ikke lige sker noget i et minut. Og så er de bange for at gå glip af noget, fordi det er så let at se, hvad de andre laver af sjove ting. ”Det er den elektroniske heroin”, var der en ung fyr, der formulerede det. ”Det tager ens tid og man glemmer alt det vigtige.”
Nogle forskere har ligefrem sat diagnose på dragning fra de sociale medier: FOMO – Fear Of Missing Out, angsten for at gå glip af noget, hvis man ikke hele tiden er på. Hjerneforskere råber vagt i gevær; det går ud over indlæringen med alle de forstyrrelser. Andre mener dog, at de unge godt kan holde til det. De er ”digitalt indfødte”, vant til navigere i info-infernoet fra helt små og har derfor udviklet en anden struktur i hjernen. Modsat voksen-generationen, de digitale immigranter, der aldrig helt vil kunne kapere mosten. Og de unge mener faktisk, at de sagtens kan navigere mellem de to verdener. ”At være på Facebook i timerne er ikke ensbetydende med, at man ikke kan følge med.”
Dengang der kom el på hoteller i USA, så man sig nogle steder nødsaget til at opsætte beroligende skilte: Brug ikke tændstikker, tryk på stikkontakten, men rolig, det elektriske lys er ikke farligt. På et ledermøde i mit job i en landboforening for ca. 16-17 år siden blev jeg belært om, at internet var no go. Landmænd er sat på jorden for at passe grise ikke for at rode med teknologi. Skulle vi virkelige have det, blev det på en pc på planteavlernes kontor. De var vant til at have med farlige stoffer at gøre.
Vi har altid være bekymrede for, hvad teknologiske nyskabelser vil gøre ved os. Først er nogen imod, mens andre bliver alt for begejstrede. Men så lærer vi at håndtere de nye teknologier på en klog måde. Måske også Facebook er kommet for at blive? Og måske det faktisk bliver en central kompetence at kunne mestre de sociale medier. Og i øvrigt håndtere en dobbelttilstedeværelse på fremtidens globale digitale arbejdsmarked. Så, hvis du ikke vil risikere at ende op som en digital dinosaur, kan det være, at også du skal se at blive ven med Facebook?
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: